Ekspertvinkler på 1800-tallet

7.-16. marts 2014 overtager 1800-tallet Aarhus. Musik, foredrag, teater, rundvisninger og meget, meget andet vil tage dig med tilbage til det århundrede, hvor Danmark bliver det Danmark, vi kender i dag. Hvor industrialisering sætter damp under landet, Grundloven underskrives, Kierkegaard sætter mennesket i centrum, og Danmark taber Norge, Slesvig og Holsten.

Århundredets Festival præsenteres af Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet og Aarhus Universitetsforlag. Du kan møde forskere fra Aarhus Universitet til en lang række af festivalens arrangementer, og universitetet har her samlet en række eksperter, der står klar til at fortælle om 1800-tallet ud fra hvert deres fag. 

Historie og kultur

Nina Koefoed, lektor i historie
Køn og social klasse i 1800-tallet
Demokratiseringsprocesser, specielt aspekter omkring køn og social klasse i forhold til stemmeret. Filantropi, fattighjælp og begrebet medborgerskab – med fokus på den forpligtelse til at tage ansvar i samfundet, som blev skabt af det politiske medborgerskab.

Gorm Harste, lektor i statskundskab
Imperiernes fremvækst og fald
I krigens udvikling fra Napoleon til Første Verdenskrig blev krig set i kombinationen af tre forhold: kriges militære organisering af stater, imperiernes betydning for kriges finansiering og den nationalistiske entusiasme bag krige. Resultatet var såvel katastrofe som demokratisering og en uhørt økonomisk vækst.

Hans Hauge, lektor i nordisk sprog og litteratur
Uden danske sange ingen danskhed
Tre krige skabte Danmark. I 1814 tabte Danmark Norge, og imperiet gik i opløsning. Det synger vi om i ”Langt højere bjerge”. Efter en borgerkrig fik vi et folk – det synger vi om i ”Folkeligt skal alt nu være” og ”I Danmark er jeg født”. I 1864 blev vi en nation med ét folk, ét sprog og én religion, og vi fik et posttraumatisk stresssyndrom – beskrevet af Herman Bang.

Dan Ringgaard, lektor i nordisk sprog og litteratur
H.C. Andersen og Søren Kierkegaard
Som regel tænker man sig 1800-tallets litteratur i Danmark i to skarpt opdelte perioder: romantikken og det moderne gennembrud. Men der findes forudskikkelser og tilbagegreb imellem de to perioder, og der findes overgangsskikkelser som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Og så var 1800-tallet prosagennembruddets århundrede, hvor magten imellem vers og prosa tippede til den sidstes fordel.

Lis Møller, lektor i litteraturhistorie
Romantikken
Romantikken som litteraturhistorisk og åndshistorisk periode, især den engelske, tyske og danske romantik. Henrik Ibsens dramatik – især den del af hans dramatiske værk, som man forbinder med det moderne gennembrud, bl.a. dramaerne fra ”Samfundets støtter” (1877).

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i didaktik
Børnelitteraturens rødder
En del af den børnelitteratur, vi kender og læser i dag, er skrevet i 1800-tallet eller har rødder tilbage hertil. I 1800-tallet blomstrede eventyrgenren (fx med H.C. Andersen), fabelgenren (fx med H.V. Kaalund), børnesangen (fx med B.S. Ingemann), børnedigtet (fx med Christian Winther og Brdr. Krohn), og megen nutidig børnelitteratur er netop inspireret af disse genrer og de nævnte forfatteres tekster.

Karina Lykke Grand, adjunkt i kunsthistorie og visuel kultur
Kunsten blev dansk
I begyndelsen af 1800-tallet blev der for første gang ansat danske kunstnere som professorer og lærere på Kunstakademiet i København. Denne ændring var begyndelsen på en særlig æra i den danske kunsthistorie: Guldalderen, som vi kalder denne skattede periode i dansk kunst. Guldalderkunstnerne nåede internationale højder med deres kunst, og i dag er mange af deres værker millioner af kroner værd.

Natur og sundhed

Morten Skydsgaard, museumsinspektør i medicinhistorie på Steno Museet
Obduktioner revolutionerede lægevidenskaben
Med 1800-tallets lægevidenskab får vi obduktioner og mikroskopi og opdagelsen af celler, bakterier og organsygdomme. Det revolutionerede medicinen og lagde livsfarlige behandlinger som åreladninger og kopsugning i graven.

Tobias Wang, professor i biologi
Evolutionsteorien
I 1800-tallet blev biologien omformet fra en beskrivelse af naturen til en eksperimentel videnskab, hvor grundlaget for liv pludselig kunne forstås med hjælp fra kemi og fysik. Dermed var der ikke længere behov for åndelig livskraft (vitalisme). Darwins og Wallaces evolutionsteori kunne forklare livets progressive udvikling gennem en naturvidenskabelig tilgang.

Raben Rosenberg, professor i psykiatri
Psykiatrien erstatter fordomme
Psykiatri opstod som videnskabeligt fag i starten af 1800-tallet, og i de næste 100 år blev nogle af de vigtigste faglige psykopatologiske begreber som vrangforestillinger og hallucinationer beskrevet og hovedgrupper af psykiske lidelser karakteriseret, fx de to store, klassiske sindssygdomme skizofreni og maniodepressiv psykose. Videnskab erstattede fordomme og myter.

Helge Kragh, professor i videnskabshistorie
Naturvidenskabens udvikling
I 1800-tallet blev naturvidenskaben for alvor en del af samfundsudviklingen og ikke mindst en motor for teknologiske og industrielle innovationer. Naturvidenskaben påvirkede de idémæssige strømninger i århundredet og bidrog til diskussionen om religionens rolle.

Planetarieleder Ole J. Knudsen
Astronomi i 1800-tallet
I 1800-tallet vidste videnskabsfolk, at Universet var stort, men ikke hvor stort. De vidste, at Solen er en stjerne, men ikke hvad stjerner er for noget. De opdagede, at der findes atomer, men ikke hvordan de er skruet sammen, og i almanakken stod der hvert år, at Verden er skabt år 3967 f.Kr.