Ekspertvinkler på EU-formandskabet

Euro-krisen og økonomi

Derek Beach

Lektor i statskundskab

Tlf.: 8716 5629
E-mail: derek@ps.au.dk

 
  • Folkeafstemninger om Euro'en
  • EU-institutioner  
  • Offentlig opinion
  • EF-domstolen
  • Traktater
 

Bo Sandemann Rasmussen

Professor i økonomi

Tlf.: 8716 5551
E-mail: brasmussen@econ.au.dk 

 
  • Gældskrise
  • Reformpolitik
 

Philipp J.H. Schröder

Professor i økonomi

Tlf.: 8716 4971
E-mail: psc@asb.dk

 
  • Euro
  • Gældskrise
  • Statsbankerot
  • Finansmarkeder
  • Makroøkonomiske implikationer for den europæiske og globale økonomi
 

Jan Bartholdy 

Lektor i finansiering

Tlf.: 8716 4918
E-mail: jby@asb.dk

 
  • Gældskrise
  • Banker
  • Finansiering af SME'er (small and medium size enterprises) 
  • Finansmarkeder
 

 

Historie og baggrund

Hans Hauge

Lektor i nordisk sprog og litteratur

Tlf.: 8716 3143
E-mail: norhh@hum.au.dk

 
  • EU og nationalstaten
 

EU's udfordringer:

  • EU er aldrig og kan aldrig blive et forestillet, politisk fællesskab, sådan som nationen er. EU er et postmoderne imperium i en verden af nationalstater. Det viser sig igen og igen, at befolkningerne og politikerne holder fast i nationalstaten. EU er fædrelandenes Europa. Der findes ikke et demokrati hinsides nationen. Alle statsledere forsvarer nationale interesser. Tyskland kæmper for tyske interesser, og Danmark for danske. Der har aldrig været og vil aldrig komme en særlig europæisk identitet. Hvem vil dø for EU?
 

Thorsten Borring Olesen

Professor i samtidshistorie

Tlf.:8716 2208
E-mail: histbo@hum.au.dk

 
  • EU-skepsis
  • EU-splittelse
  • Danmarks placering
 

EU's udfordringer:

  • EF/EU’s udvikling er – og har fra starten været – præget af spændinger mellem det nationale og det overnationale. Men problemet er spidset til i de senere år som følge af unionens tiltagende overnationale beføjelser og den økonomiske krise i mange EU-lande. Dette truer i øjeblikket med at splitte EU organisatorisk på grund af modsætninger mellem medlemsstaterne og borgernes stigende mistillid til unionen.
  • Danmark kom ind i EF på Storbritanniens frakkeskøder i 1973. Siden da er tilknytningen til Storbritannien mindsket og betydningen af Tyskland øget. Danmark får derfor nogle særlige – og uventede – udfordringer i formandskabsperioden i foråret 2012 med at sikre, at kravene om en europæisk finansiel stabiliseringspagt ikke fører til et EU i to hastigheder – og til en marginalisering af Storbritannien (og Danmark) i EU.
 

Ann-Christina Lauring Knudsen

Lektor i historie og områdestudier

Tlf.: 8716 2234
E-mail:euroalk@hum.au.dk 

 
  • EU
  • Europa-Parlamentet
  • Europæisk integrationshistorie
 

Christoffer Leiding Kølvraa

Adjunkt i europastudier

Tlf.: 8716 2374
E-mail: eurock@hum.au.dk

 
  • Europæisk identitet
  • Forestillinger om Europas rolle i verden
  • Europæisk Naboskabspolitik (ENP)
 

EU's udfordringer:

  • Forsøget på at konstruere en europæisk identitet tog til at begynde med symbolsk form efter nationalt forbillede med et flag, en hymne osv. Men i slutningen af 1990’erne og frem til den nuværende krise begyndte forestillinger om europæisk identitet at fokusere på Europas potentiale som global aktør - hjulpet på vej af, at Irakkrigen illustrerede udenrigspolitiske forskelle mellem USA og Europa.
  • Det europæiske projekts identitet blev i denne periode i høj grad bundet op på alt det gode, man ville gøre for omverdenen og dermed på ambitionerne om en fuldt udviklet fælles udenrigspolitik. Udfordringen i dag er dermed, at en sådan identitetskonstruktion er i fare for at blive meningsløs, når EU i de sidste år knap har kunnet håndtere sine egne interne problemer, og når omverdenens (formodede) respekt og beundring for det europæiske projekt som følge heraf synes hastigt svindende.
 

Jan Ifversen

Lektor i europastudier

Tlf.: 8716 2326
Mobil: 40184818
E-mail: kultji@hum.au.dk

 
  • Europæisk identitet
  • Europabegrebet
  • Nationalisme 
 

EU's udfordringer:

  • Der er givet mange bud på, hvorledes europæisk kultur og identitet skal forstås, hvem de omfatter, og hvad de indebærer. I dag står EU i en krise, der udfordrer de bærende ideologiske konstruktioner bag projektet – bl.a. idéen om et overnationalt fællesskab med egne politiske institutioner.
  • Nye brudlinjer synes at vise sig i Europa, mellem nord og syd, mellem mere protektionistiske og mere unionistiske regeringer, mellem mere eller mindre økonomisk robuste lande. Vil EU som værdiprojekt kunne modstå de nye brudlinjer?
 

 

Klima, bæredygtighed og landbrug

  
 

Jørgen E. Olesen

Professor i klimavidenskab, medlem af FN’s klimapanel (IPCC)

Tlf. 8715 7778
Mobil: 4082 1659
E-mail: JorgenE.Olesen@agrsci.dk

 
 
  • Klimaændringers påvirkning af landbruget i Europa og globalt
  • Landbrugets udledninger af drivhusgasser
  • Klimabelastning fra fødevarer
  • De sagkyndige udsagn fra FN’s klimapanel (IPCC)

 

 

EU's udfordringer:

  • Miljøbelastningen fra europæisk landbrug er fortsat for stor. Klimaændringer giver i stigende grad udfordringer for landbrugsproduktionen, især i områder i Syd- og Østeuropa. Samtidig er der et stigende behov for produktion af en bæredygtig produktion af bio­brændstoffer. Dette giver tilsammen betydelige udfordringer for EU’s landbrugspolitik, der i langt højere grad bør sammentænkes med miljø- og klimapolitik.
 
 
 

Ann-Christina Lauring Knudsen

Lektor i historie og områdestudier

Tlf.: 8716 2234
E-mail: euroalk@hum.au.dk

 
 
  • EU's landbrugspolitik
 
 
 

Brian Kronvang

Professor i bioscience

Tlf.: 8715 8746
E-mail: bkr@dmu.dk

 
 
 
 
 
  • Udledning af kvælstof og fosfor fra landbruget
  • Effekter på vandløb og søer
 
 
 
 
 

Rasmus Ejrnæs

Seniorforsker i biodiversitet og naturbeskyttelse  

Mobil: 2020 5829
E-mail: rej@dmu.dk

 
 
 
  • Biodiversitet
  • Naturbeskyttelse
  • Habitatdirektivet
  • Integration af naturhensyn i landbrug og skovbrug
  • Integration af natur i byerne
 
 
 

EU's udfordringer:

  • Det lykkedes ikke for EU’s medlemslande at nå målet om at standse tabet af biodiversitet ved udgangen af 2010. Hvis det skal lykkes at standse tilbagegangen i truede arter og levesteder i løbet af det kommende tiår, vil det kræve en langt mere målrettet indsats. Naturen mangler plads og plads koster typisk penge. I en tid med økonomisk krise er det en særlig udfordring at skulle tænke langsigtet og tage hensyn til fremtidige generationers livsgrundlag.
  • EU’s naturdirektiver tager sigte på at beskytte eksisterende sårbare økosystemer, og den fælles landbrugspolitik søger at integrere naturhensyn i landbruget. Desuden er der stigende fokus på at øge naturindholdet i byområderne. Alligevel er der trods enkelte lyspunkter stadigvæk tegn på, at naturkapitalen afvikles.    
 
 
 
 
 

Klaus G. Grunert

Professor i marketing

Tlf.: 8716 5007
Mobil: 4038 5319
E-mail: klg@asb.dk

 
 
 
  • Forbrugeradfærd og fødevarer
  • Fødevarer, sundhed og bæredygtighed
  • Fødevaresektorens konkurrenceevne
 

EU's udfordringer:

 
  • EU skal sikre, at europæisk fødevareproduktion frembringer sikre, sunde og bæredygtige fødevarer på en konkurrencedygtig måde. 
  • EU skal sikre, at Europa har en innovativ fødevareindustri, hvor den nyeste forskning bliver omsat til produkter, der bliver accepteret af de europæiske forbrugere.
 
 

Michael Evan Goodsite

Professor i atmosfærisk kemi, klima og globale processer

Tlf.: 6011 2557
E-mail: michaelg@hih.au.dk

 
  • Klimatilpasning
  • Klimastrategi
  • Luftforurening
  • Drivhusgasser
 

EU's udfordringer:

EU's klimakommissær Connie Hedegaard: ”Med aftalen om en køreplan frem mod en ny og juridisk bindende ramme i 2015, som inddrager alle lande i bekæmpelsen af klimaændring, har EU opnået sit hovedmål for klimakonferencen i Durban." EU's udfordring er at følge op på denne køreplan og sikre medlemslandenes opbakning samt skabe andre EU-tiltag som direktiver om energieffektivitet. 

Kommunikation

Chiara Valentini

Lektor i virksomhedskommunikation

Tlf.: 8716 5118
E-mail: chv@asb.dk
(engelsktalende)

 
  • Kommunikationsstrategi
  • EU-branding
  • Politisk kommunikation i EU
  • Offentlig kommunikation
  • EU i massemedierne
  • Sociale medier
 

EU's udfordringer: 

  • At fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i EU-institutionerne gennem de offentlige kommunikationsnet
  • At engagere de nationale, regionale og lokale massemedier i debatter om EU gennem mere politisk kommunikation
  • At bruge kommunikation som et middel til at skabe EU-forståelse blandt borgerne i medlemslandene
  • At udvikle et "EU-brand", der kan fremme europæisk identitet og borgerskab og fremme den europæiske model i tredjelande
 

Bo Laursen

Lektor i strategisk kommunikation

Tlf.: 8716 5034
E-mail: bola@asb.dk

 
  • EU-institutionernes eksterne kommunikation
  • Åbenhed/lukkethed i EU’s beslutningsprocesser
  • EU i massemedierne
  • EU’s ministerråd – organisationskultur og beslutningsprocedurer
  • Formandskabets institutionelle og politiske rolle
 

Lovgivning og jura

Karsten Engsig Sørensen

Professor i jura

Tlf.: 871 64915
E-mail: kas@asb.dk

 
  • Fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital
  • Harmonisering
  • EU-domstolen
  • EU-rettens påvirkning af national ret
  • EU’s indre marked
  • Grænsekontrol
 

Lars Bracht Andersen

Lektor i jura

Tlf.: 8716 5703
E-mail: lba@jura.au.dk

 
  • EU’s institutioner
  • EU-domstolen
  • Varebevægelighed på EU’s indre marked
  • Fødevaresikkerhed
  • Samspillet mellem EU og WTO
 

Jens Vedsted-Hansen

Professor i jura

Tlf.: 8716 5741
E-mail: jvh@jura.au.dk

 
  • Fri bevægelighed for personer (EU-borgere og deres familiemedlemmer)
  • EU-harmonisering af asyl- og indvandringsregler
  • Det danske EU-forbehold mht. asyl og indvandring

 

Louise Halleskov Storgaard

Ph.d.-studerende i EU-ret og menneskeret

Tlf.: 87165947
E-mail: lhs@jura.au.dk

 
  • Fri bevægelighed for personer (EU-borgere og deres familiemedlemmer)
  • EU-harmonisering af asyl- og indvandringsregler
  • Grundrettigheder/menneskerettigheder i EU

 

Politik og samfund

Jens Blom-Hansen

Professor i statskundskab

Tlf.: 8716 5696
E-mail: jbh@ps.au.dk

 
  • Danmarks håndtering af EU-sager
  • Policy-processen i EU-systemet
  • Medlemsstaternes kontrol med EU-Kommissionen
 

Rasmus Brun Pedersen

Adjunkt i statskundskab

Tlf.: 8716 5613
Mobil: 20856551
E-mail: brun@ps.au.dk

 
  • Dansk formandskab
  • Dansk EU-politik
  • EU’s institutioner
  • Traktater
 

Derek Beach

Lektor i statskundskab

E-mail: derek@ps.au.dk
Tlf.: 8716 5629
Yderligere info: Gå til web-profil

 
  • Folkeafstemninger
  • EU-institutioner  
  • Offentlig opinion
  • EF-domstolen
  • Traktater

 

Ingvild Olsen

Adjunkt i statskundskab

Tlf.: 8716 4325
E-mail: ingvildolsen@ps.au.dk

 
  • EU's Ministerråd
  • Formandskabets rolle i EU's Ministerråd
  • EU's lovgivningsproces
  • Embedsværkets rolle i EU
  • EU's komitésystem
 

Christina Fiig

Lektor i køn og europæisk politik

Tlf.: 6089 2415
Email: cfiig@hum.au.dk  
 
  • Ligestilling i EU
  • Mainstreaming af politik i EU
  • Trafficking i EU
  • EU’s politiske institutioner
  • EU’s demokratiske underskud
  • EU’s politiske kommunikation

 

Lisanne Wilken

Lektor i europastudier

Tlf.: 8716 2235
E-mail: ceklw@hum.au.dk

 
  • EU's kultur- og identitetspolitik
  • Populærkultur og europæisk integration
  • Studenterudveksling som integrationspolitik
  • Europæisk integration og minoriteter
  • Mediefortællinger om "de andre europæere"
 

EU's udfordringer:

  • Samarbejdet i Europa har altid været i krise og EU har derfor altid haft behov for:
    • at skabe sammenhængskraft og fællesskabsfølelse blandt befolkningsgrupper i Europa
    • at skabe fælles identitet
    • at formidle en vision og en fortælling, der kan måle sig med de nationale fortællinger
    • at skabe ritualer og symboler som interesserer og fænger befolkningerne
    • at legitimere sin eksistens ud over skabelsen af et indre marked ved at udrette noget nationalstaterne ikke har formået - f.eks. at sikre minoritetsrettigheder, bekæmpe racisme, fremme ligestilling mellem kønnene, sikre fri bevægelighed m.v.
  • Disse behov er ikke blevet mindre i de senere år, hvor f.eks. væksten i irregulær migration, og finans- og euro-krisen for alvor har udfordret samhørighedsfølelsen i EU.
 

Sikkerhedspolitik

 
 

Johanne Grøndahl Glavind

Adjunkt i statskundskab

Tlf.: 8716 5628
Mobil: 2615 8249
E-mail: johanne@ps.au.dk

 
 
 
 
 
  • EU’s sikkerhedspolitiske strategier
  • EU og ikke-spredningspolitik
  • EU og Iran
 
 
 

EU's udfordringer:

 
  • EU’s rolle som international aktør er til tider modstridende. EU er både en mellemstatslig organisation og en international organisation, der skal kunne begå sig som en selvstændig aktør på den internationale scene.
  • Kan EU tale med én stemme, når det virkelig gælder? Irakkrigen viste, at EU-landene ikke kunne blive enige om en fælles politik. Men er tingene blevet bedre sidenhen? EU’s nylige forhandlinger med det iranske styre tyder på intern enighed på trods af, at Grækenland, Italien og Spanien vil lide store økonomiske tab ved handelsblokade af iransk olie. 
  • Hvem er EU? I et berømt citat spørger Henry Kissinger, hvem han skal ringe til i Europa, hvis verden gik i brand? Man har forsøgt at svare ved at udnævne en EU-udenrigsminister og en EU-præsident. Men har det affødt mere indflydelse i internationale sammenhænge.
 
 

Sundhed

Bjørn Richelsen

Professor i klinisk ernæring

Tlf.: 8949 7679
E-mail: bjoern.richelsen@aarhus.rm.dk

 
  • Sund ernæring
  • Livsstilssygdomme
  • Overvægt/fedme
  • Sund aldring
 

EU's udfordringer:

  • Flere og flere bliver svært overvægtige, og flere og flere bliver ældre i EU. Begge udviklingstendenser giver store sundhedsmæssige, individuelle og samfundsøkonomiske problemer.
  • Ernæring og livsstil generelt er hovedhjørnestenene i forebyggelsen af fedmeepidemien og sikring af sund aldring.
  • Fremme af sund ernæring og sund livsstil er et individuelt, men i udtalt grad også et samfundsmæssigt anliggende, der involverer folkeoplysning/påvirkning, love, forbud osv. med henblik på fremme af de nødvendige livsstilsændringer. Dette er ikke blot et nationalt anliggende, da for eksempel fødevarer, reklamering osv. er grænseoverskridende, hvorfor der er stærkt behov for overnationale initiativer, hvilket også inddrager EU.
  • EU’s opgave er at tage lovgivningsmæssige initiativer på området og støtte forskning i sundhedsfremmende ernæring og livsstil.
 

Kjeld Hermansen

Professor i human og klinisk ernæring  

Tlf:  8949 7650
E-mail: kjeld.hermansen@aarhus.rm.dk

 
  • Ernæring
  • Livsstilssygdomme
  • Forebyggelse
  • Type 2-diabetes
  • Metabolisk Syndrom
 

EU’s udfordringer:

  • Der er en tydelig sammenhæng mellem den markante stigning i fedme, metabolisk syndrom (MetS) og type 2-diabetes (T2D). Fra år 2000 til år 2010 er antallet af T2D i Europa steget med 24 procent, og ca. 10 millioner europæere er ramt af T2D, hvoraf op mod 75 procent vil dø af hjerte-kar-sygdomme (CVD).
  • EU’s opgave er gennem lovgivningen at fremme en sundere livsstil hos befolkningerne og sideløbende støtte den forskning, som kan afdække årsagerne bag og fremme en effektiv forebyggelse af MetS, T2D og CVD. 
 

Uddannelse

Peter Nimmo Allerup

Professor i statistik og psykometri

Tlf.: 21653793
E-mail: nimmo@dpu.dk
 
  • EU og internationale komparative undersøgelser
 

EU's udfordringer

  • EU er en bred og nødvendig ramme, når man vil gennemføre internationale, komparative undersøgelser som fx PISA, TIMSS, PIRLS og ICILS, der er fire konkrete projekter, som Danmark deltager i med henblik på at kortlægge færdigheder og forståelse inden for fagene matematik, naturfag, informationsformidling og læsning.
  • EU er en nødvendig ramme, fordi den viden, der opnås ud fra afprøvninger i mange lande, er skabt på baggrund af nogle variationer fx fra skole til skole, som det ikke kan lade sig gøre at fremskaffe, hvis man gennemførte undersøgelsen alene i Danmark.
 

Jens Rasmussen

Professor i pædagogisk sociologi

Tlf.: 8716 3852
Mobil: 4041 4643
E-mail: jera@dpu.dk
 
  •  EU og læreruddannelse
 

EU's udfordringer:

  • EU som politiksætter for nationale udviklingsbestræbelser. Det gælder forhold som: læreruddannelsens tilpasning til Bologna-processen, dens institutionelle placering og status, rekrutteringsforhold, undervisernes formelle uddannelsesbaggrund og undervisningskompetencer mv.