Ekspertvinkler på klimatilpasning

Den 12.-14. maj samles forskere, politikere, erhvervsfolk og beslutningstagere til en europæisk konference om klimatilpasning i København, der forventes at tiltrække 1.000 deltagere fra hele Europa. Aarhus Universitet står i spidsen for den lokale organisationskomité.

Aarhus Universitet står bag en række forskningsprojekter inden for klimatilpasning, hvor flere er repræsenteret på konferencen. Nedenfor finder I forskellige vinkler og eksperter til inspiration.

Klimatilpasning i Europa, ECCA 2015 og projekt BASE

Hans Sanderson, seniorforsker, Institut for miljøvidenskab, formand for ECCA 2015 og BASE-projekt

hasa@envs.au.dk, 8715 8632, 3013 1569

Der er i dag store kløfter mellem nationale klimatilpasningsstrategier, faktiske indsatser og politikområder.  På tværs af 11 EU-lande er seniorforsker Hans Sanderson i spidsen for en forskningsgruppe på over 80 forskere med et budget på over 60 mio. kr., der frem til 2017 indsamler viden og erfaring fra lokalt forankrede offentlige og private klimatilpasningstiltag og bl.a. laver cost-benefit analyser.  Projektet hedder BASE (Bottom-Up Climate Adaptation Strategies towards Sustainable Europe). Målet er at skabe sammenhæng mellem vores viden fra helt lokalt niveau til EU-niveau og etablere et vidensgrundlag for, hvad der har størst effekt, og hvad der bedst betaler sig i det fremadrettede arbejde med klimatilpasning. Hans Sanderson er også formand for den anden Europæiske Klimatilpasnings Konference (ECCA 2015) som AU er vært for på vegne af EU Kommissionen. Hans Sanderson har et unikt indblik i klimatilpasning på tværs af Europa og på det EU-politiske plan.

Klimatilpasning i landbrug, fødevarer og global opvarmning

Jørgen E. Olesen, professor, sektionsleder, Institut for Agroøkologi - Klima og Vand

jeo@agro.au.dk, 8715 7778, 4082 1659

Jørgen E. Olesen er ekspert i landbrugets påvirkning af klimaet og klimaforandringernes effekter på fødevareproduktionen, herunder hvordan landbruget kan klimatilpasse sig. Jørgen E. Olesen har deltaget i en række ekspertgrupper på nationalt og internationalt niveau, herunder FN’s klimapanel og regeringens Natur- og landbrugskommission. Han er endvidere adjungeret professor ved Københavns Universitet.

Kortlægning af geologiske forandringer og klima med avanceret data

Lars Arge, professor, Institut for Datalogi og direktør for Center for Massive Data Algorithmics (Madalgo)

large@cs.au.dk, 87156284, 41606166

Data is king. Verden over er der ved at ske et paradigmeskift i tilgangen til både forskning og forretning. Big data betyder, at man fremover skal udvikle metoder, der kan destillere data fremfor at skabe data. Inden for myndighedssektoren giver big data muligheder for at effektivisere og forebygge, fordi man baserer sine beslutninger på meget store informationsmængder. Professor Lars Arge fra Institut for Datalogi er i den absolutte verdenselite indenfor udviklingen af algoritmer til effektiv håndtering og analyse af store datamængder. Lars Arge er centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO), og har bla. arbejdet med udviklingen af et skybrudskort, der viser konsekvenserne af ekstrem nedbør i et hvilket som helst område i Danmark. Lars Arge blev i 2010 tildelt EliteForsk-prisen, og er i dag også bestyrelsesformand for spin-off virksomheden SCALGO, der udvikler avancerede analyseprodukter baseret på detaljeret terrændata og bla. markedsfører skybrudskort.

Følgende fem forskere er alle tilknyttet projekt BASE – et stort tværeuropæisk forskningsprojekt, der løber frem til 2017, og som bl.a. gennemfører og sammenligner en række casestudier på tværs af landegrænser.

Økosystembaseret klimatilpasning

Marianne Zandersen, seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab

mz@envs.au.dk, 8715 8728, 2242 2927

Marianne Zandersens forskning kombinerer miljøvidenskab og økonomi. Hun arbejder generelt inden for klimatilpasning og med økosystem-baserede tilgange til klimatilpasning, blandt andet med at inddrage borgere i at udvikle bynære natur- og klimatilpasningsområder. Hun har også undersøgt, hvor villige landmænd er til at lade deres marker oversvømme for at forebygge oversvømmelse i byen.  

Landmænds klimatilpasning

Anders Branth Pedersen, seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab – Environmental social science

abp@envs.au.dk, 8715 8545, 2629 5468

Hvordan oplever landmænd klimaforandringerne, og hvem har ansvaret for at tilpasse landbruget til fremtidens mere ekstreme vejrforhold? Anders Branth Pedersen står sammen med andre forskere ved Institut for Miljøvidenskab bag et casestudie, hvor man har spurgt mere end 1.000 danske landmænd om deres forhold til klimaforandringer, og specifikt stillet grupper af landmænd fra Holstebro og Lolland yderligere en række spørgsmål. Casestudiet er koordineret med tre andre lande (Portugal, Tjekkiet og Spanien), så resultaterne kan sammenlignes på tværs af landegrænser. Anders Branth Pedersen præsenterer resultaterne fra Holstebro, Tjekkiet, Spanien og Portugal på den europæiske klimakonference i København. Han har også en omfattende viden inden for policy-analyser, bl.a. om hvilke reguleringsmæssige barrierer der er forbundet med klimatilpasning i landbruget.

Klimapolitik, klimatilpasning i byer, relation til andre politikområder og co-benefits, drivers for klimatilpasning

Anne Jensen, seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab - Environmental Social cience

aj@envs.au.dk, 8715 8633, 2682 7673

Anne Jensen forsker aktuelt i lokale og nationale klimatilpasningsstrategier. Konkret undersøger hun København og andre danske kommuners politiker og strategier for bl.a. at identificere deres kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer, og hvilke drivkræfter, der er vigtige for at få succes med at tænke klimatilpasning ind i lokale projekter. Nøgleordene i den sammenhæng er stærk ledelse og co-benefits – dvs. at klimatilpasningstiltag integreres i andre aktiviteter, som er til glæde for byen, borgerne og erhversudvikling, fx grønne områder, naturlegepladser el. lign. Den lærende organisation samt borgerinddragelse og netværk på tværs af kommuner er andre væsentlige faktorer. Projekterne gennemføres i samarbejde med bl.a. seniorforsker Helle Ørsted Nielsen samt forskere i England, Finland, Tyskland, Holland og Italien med henblik på at sammenligne på tværs af landegrænser. Anne Jensen har forsket i klimatilpasning gennem en årrække og har generelt stor viden om klimatilpasning i byer og de positive effekter ved forskellige politiske tiltag.

Klimatilpasning lokalt og nationalt

Helle Ørsted Nielsen, seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Statskundskab

hon@envs.au.dk, 8715 8879, 3018 3140

Helle Ørsted Nielsen forsker bl.a. i kommuners arbejde med klimatilpasning, muligheder og barrierer for, at klimatilpasning tænkes ind som tværgående område på nationalt og lokalt plan, landbrugets klimatilpasning i Danmark og andre EU lande samt strategier for klimatilpasning i forskellige EU lande.

Klimatilpasning – instrumenter og barrierer 

Mette Termansen, professor i miljøøkonomi, Institut for Miljøvidenskab

mter@envs.au.dk, 8715 8645, 52390497

Mette Termansen arbejder med klimatilpasning i Danmark, Norden og EU, specielt inden for landbrug. Særligt har hun arbejdet med at undersøge forsikring som klimatilpasningsmekanisme.

Klimatilpasning og husejere, VisAdapt

Anne Gammelgaard Ballantyne, adjunkt, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi

anne@auhe.au.dk, 87166965, 61675313

Anne Gammelgaard Ballantyne har været med til at udvikle et nye webværktøj til husejere - VisAdapt. Det særlige ved VisAdapt er, at det samler klimainformation helt ned på lokalt plan.

Klimatilpasning og husejere, case-studie på Lolland

Nina Baron, ph.d.-studerende, Institut for Miljøvidenskab - Environmental Social Science

nba@envs.au.dk, 8715 8639, 5192 7731 

Nina Baron forsker i husejeres opfattelse af risikoen ved klimaforandringer, og hvordan de i praksis forholder sig til den. Hun har bl.a. gennemført et case-studie på Lolland.