Ekspertvinkler på solformørkelsen

Aarhus Universitet går i sort: Spørg eksperterne om solformørkelsen

Den 20. marts 2015 kommer til at stå i skyggen af Månen – i hvert fald om formiddagen imellem klokken 9:40 og klokken 11:58.

På Grundforskningscenteret Stellar Astrophysics Centre (SAC) på Aarhus Universitet findes nogle af landets og verdens førende astrofysikere, der alle undersøger vores egen stjerne, Solen, og stjerner langt ude universet. SAC har gennem de seneste tre år været med til at identificere flere tusinde nye stjernesystemer og kortlagt stjerners indre.

Forskere fra SAC vil følge solformørkelsen tæt. Nedenfor har vi samlet en oversigt over eksperterne, som kan kontaktes for en kommentar til den forestående solformørkelse – både op til og på dagen.

Desuden har vi samlet væsentlige fakta om solformørkelsen – se nederst. Læs også mere på Stellar Astrophysics Centres hjemmeside om alt fra fænomener under solformørkelser og sikkerhedshensyn, når man vil se med til de kulturelle sammenhænge, som formørkelser er brugt i gennem tiderne.

 

Eksperter

Ole J. Knudsen, foredragsholder og kommunikationsmedarbejder
Stellar Astrophysics Centre
Mobiltelefon: 4059 4520
Email: ojk@phys.au.dk

Ole J. Knudsen er tidligere leder af Planetariet i Aarhus og mangeårig formidler af astronomiske hændelser til nysgerrige sjæle i alle aldre. Han kan, ud over populærvidenskabelig formidling, blandt andet også sætte formørkelsen ind i religiøs og kulturel kontekst samt forklare om sikkerhedshensyn, som man bør tage under formørkelsen. Ole J. Knudsen er på Færøerne under formørkelsen og kan også rapportere fra oplevelsen på dagen før og efter selve formørkelsen.

For de følgende gælder: Alle fire nedenstående forskere kan blandet andet forklare, hvad det er, man kan observere under en formørkelse – Solens Korona – men også om en lang række andre fænomener, indvirkningen på dyreliv, om stjerner samt om at observere og aflure himmellegemers hemmeligheder.

Jørgen Christensen-Dalsgaard, Professor
Videnskabelig leder af Stellar Astrophysics Centre
Mobiltelefon: 2338 2374
Email: jcd@phys.au.dk

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard er blandt landets (og verdens) førerende kapaciteter på astroseismologi, hvor man undersøger stjerner ved at observere stjernerystelser.

Hans Kjeldsen, Professor
Daglig leder af Stellar Astrophysics Centre
Mobiltelefon: 2338 2160
Email: hans@phys.au.dk

Professor Hans Kjeldsen er, som Jørgen Christensen-Dalsgaard, blandt de førerende forskere af stjerner og deres systemer – herunder også Solen.

 

Christoffer Karoff, Postdoc
Institut for Fysik og Astronomi, AU
Mobiltelefon: 2118 3926
Email: karoff@phys.au.dk

Christoffer Karoff er førerende inden for forskning, der omhandler vores egen stjerne, Solen. Især med fokus på solaktivitet og energiudladninger. Aktuelt forsker Christoffer Karoff blandt andet i, hvordan Solens aktivitet kan spille ind på Jordens klimaforandringer.

 

Frank Grundahl, Lektor
Stellar Astrophysics Centre og SONG
Mobiltelefon: 2131 4367
Email: fgj@phys.au.dk

Lektor Frank Grundahl kan, ud over at forklare om stjerners seismologi, også forklare om at observere stjerner gennem robotteleskoper. Frank Grundahl er daglig leder af et nyt og verdensomspændende netværk af teleskoper, der skal hjælpe astronomer med at finde nye informationer om himmellegemer.