Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arkiv

Camp Century set fra oven. Basen var et af de mest iøjefaldende projekter i Grønland under Den Kolde Krig. Under isen strakte lange gange sig med barakker til tropper og videnskabsfolk og forskelligt måleudstyr. Basen var atomdrevet af en lille transportabel atomreaktor. (Foto: Steffen Winther, www.thuleforum.dk)

28.01.2014 | Samarbejde

Camp Century: Militærbasen under isen

USA havde planer om at placere flere hundrede atombomber under Grønlands indlandsis. Projektet var et tydeligt bevis på, hvor meget Danmark måtte bøje sig for USA under den kolde krig.

Grønland havde en meget vigtig strategisk placering for USA under Den Kolde Krig. Grønland var en vigtig del af Pentagons strategi for polarforsvar mod Sovjetunionen. Her ses et kort, der var ophængt på en amerikansk base. (Foto: Steffen Winther, www.thuleforum.dk)

28.01.2014 | Forskning

Fæstning Grønland: Videnskab og teknologi under den kolde krig

Et omfattende forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet sætter for første gang Grønland i et historisk perspektiv i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling under den kolde krig.

Det amerikanske militær var interesseret i at opbygge viden om isens egenskaber. Det var under dette arbejde, at den danske videnskab begyndte at arbejde med iskerneboringer. I forbindelse med opførelsen af Camp Century lavede man en lang række boringer, der indeholdt is, der var over 1.000 år gammelt. Kernerne gav information om en lang række forhold om alt fra vejret år for år til de ’mekaniske’ egenskaber i isen. Boringerne gav også de første indikationer af, at kloden var ved at blive varmere – længe før det blev et område for forskning. (Foto: Steffen Winther, www.thuleforum.dk)

28.01.2014 | Forskning

Lille land med store udfordringer

For et land som Danmark var der meget på spil i årene efter Anden Verdenskrig, hvor danske myndigheder fandt sig selv i et koldkrigsspil mellem USA og Sovjetunionen – med Grønland som indsats.

Værnepligtige i færd med at lede efter radioaktive stoffer i Kvanefjeld. Året er 1955. (Privat foto)

28.01.2014 | Samarbejde

Uranspøgelset fra den kolde krig

Udvinding af uran i Grønlands undergrund er højaktuel. Jagten på uran begyndte for godt 60 år siden og var præget af spændingerne under Den Kolde Krig. Det viser et omfattende forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet. Det sætter for første gang fokus på amerikanske og danske forskning i Grønland efter Anden Verdenskrig.

Efter en overenskomst med Danmark fik USA i 1951 omfattende militær handlefrihed blandt andet på Thulebasen. Med udgangspunkt i den opstod et lille netværk af militære forskningsstationer, hvor amerikanske videnskabsfolk og ingeniører undersøgte forhold af relevans for militæret.

28.01.2014 | Samarbejde

Grønland – verdens brændpunkt?

Kronik: Grønlands rolle i verden er under hastig forandring i disse år. Klimaforandringer og naturlige ressourcer er med til at gøre Grønland til midtpunkt for mange globale aktører. Lande med store forventninger til et mere tilgængeligt Grønland, herunder Danmark, opruster på videnopbygning, infrastruktur og militært isenkram.

28.01.2014 | Forskning

Ph.d’er battlede om forskningshæder

Tre ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet indtog scenen på den årlige PhD-Day den 24. januar. De skulle nemlig konkurrere om at formidle deres forskning bedst. Deres indsats blev hædret med Fogh Nielsens Legatet på i alt 100.000 kroner.

Kandidatstuderende Cecilie Kirkeby Skeby, Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO).

28.01.2014 | Navnenyt

Novo Scholarship 2014 går til ung Aarhus-forsker

Cecilie Kirkeby Skeby fra Aarhus Universitet har fået tildelt stipendiet Novo Scholarship 2014. Stipendiet får hun af Novo Nordisk og Novozymes som økonomisk støtte til sin videre forskning.

Til venstre: Nanopartikel af Mo3S13 på en grafit overflade afbilledet med et scanning-tunnelmikroskop (STM). Partiklen er ca. 1 nm i diameter, og består stort set kun af kanter. De grå pletter i baggrunden er kulstofatomer. På figuren svarer de syv orange fremspring til svovlatomerne, jf. molekylemodellen til højre. 1 nm, nanometer = 10-9 meter

27.01.2014 | Miljø, klima og energi

Dansk forsker udvikler lovende katalysator til at producere brint

Katalysatorer af molybdænsulfider har været brugt til afsvovling af olie siden 2. verdenskrig. Nu har Jakob Kibsgaard imidlertid fået lovende resultater med at producere brint fra vand ved hjælp af nano-partikler af Mo3S13 i et samarbejde mellem universiteterne i Aarhus og Stanford. Det smarte ved Mo3S13 er, at det kan fremstilles nemt og billigt.

Bestyrelsen i Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber fungerer som komité, og beløbet bliver doneret af Novo Nordisk Fonden, når Torsten Lauritzen den 24. januar 2014 modtager prisen.

24.01.2014 | Forskning

Diabetesforsker modtager Marie og August Krogh Prisen

Professor på Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen er netop blevet hædret med Marie og August Krogh Prisen. Prisen er en af de fornemste medicinske priser i Danmark, og den bliver uddelt af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber.

24.01.2014 |

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv Professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi og Arctic Research Centre, Aarhus Universitet Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand.…

Viser resultater 11 til 20 ud af 86

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste