4000 danskere får hvert år den alvorlige Clostridium difficile-infektion, der ikke kan bekæmpes effektivt med antibiotika. Innovationsfonden støtter nu et forskningsprojekt, der skal udvikle og kvalitetssikre behandlingen med afføring fra raske donorer, som gør 9 ud af 10 patienter raske.

15.09.2018 | Nanna Jespersgård

Effekten er intet mindre end dramatisk, forklarer Christian Lodberg Hvas. Hvor patienterne tidligere gennemgik flere antibiotika-kure og alligevel oplevede ugelange perioder med vandtynd afføring og almensvækkelse, kan man nu gøre mange patienter raske med en enkelt behandling. Foto: Klinisk Foto, Aarhus Universitetshospital.

One man’s trash is another man’s treasure, siger man. Og går det efter planen, bliver afføring fra raske, registrerede og gennemtestede donorer om få år standardbehandling mod bakterien Clostridium difficile på de danske hospitaler. Det er målet med et forskningsprojekt, som Innovationsfonden støtter med 17 mio. kr. i perioden 2019-23.

Læger og forskere har længe vidst, at fæcestransplantation som behandlingen hedder, er så effektiv mod den hårdnakkede bakterie Clostridium difficile, at 9 ud af 10 patienter bliver raske af blot en enkelt behandling. Lavpraktisk går behandlingen ud på at overføre afføring fra en rask donor til tarmen hos en patient. Til sammenligning bliver kun cirka en tredjedel raske med antibiotika, og flere centre tilbyder derfor fæcestransplantation som en forsøgsbehandling.

Problemet er imidlertid, at håndtering af afføring og brug af afføring som behandling stiller høje krav til sikkerhed, udvælgelse og screening af fæcesdonorer og til opfølgning af patienterne. Det er her, det nye forskningsprojekt skal gøre den store forskel, forklarer Christian Lodberg Hvas, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han har været med til at etablere behandlingen i Aarhus og er en af de forskere, der nu skal forvalte investeringen – bl.a. med opbygningen af en såkaldt fæcesbank og screening af fremtidens fæcesdonorer.

Effekten er dramatisk

”Udfordringen er at få det sat i system, så behandlingen kan tilbydes til alle med Clostridie-infektion med højest mulig sikkerhed og effekt. Det bliver en hovedopgave i det kommende forskningsprojekt,” siger Christian Lodberg Hvas.

”Effekten er intet mindre end dramatisk. Clostridium difficile rammer typisk patienter, som i forvejen er svækkede eller syge af en anden årsag. Hvor disse patienter tidligere kunne gennemgå den ene antibiotika-kur efter den anden og gang på gang opleve ugelange perioder med vandtynd afføring og almensvækkelse, kan vi nu med en enkelt behandling forhindre, at bakterierne kommer igen, hvorpå patienten bliver rask. Samtidig er falder antallet af indlæggelsesdage markant til gavn for både patienterne, hospitalerne og dermed samfundsøkonomien,” siger han.

Samarbejde på tværs af landet

Rent organisatorisk giver Innovationsfonden investeringen til CEFTA (Center for fæcestransplantation) ved Aarhus Universitetshospital, der med Christian Lodberg Hvas i spidsen har behandlet 200 kritisk syge patienter med fæcestransplantation siden 2014. Den kommende udvikling, kvalitetssikring og forankring i klinisk praksis skal ske i samarbejde mellem den medicinske afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Blodbanken ved Aarhus Universitetshospital, Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet samt Fødevareinstituttet ved Danmarks Teknisk Universitet (DTU).

”Ideen er at bruge de mangeårige erfaringer fra Blodbanken til at standardisere udvælgelse og screening af fæcesdonorer og ad den vej opbygge en fæcesbank, der er lige så sikker som en blodbank. Samtidig skal projektet bidrage til udvikling af frysetørret donorafføring på kapselform, der skal supplere det, vi typisk gør i dag, nemlig at give fæcestransplantation gennem en kikkert eller sonde, som er indført i tarmen,” forklarer Christian Lodberg Hvas.

”Men når det er sagt, er vores vigtigste produkt de videnskabelige publikationer. Det handler mere om at sikre en effektiv behandling på de danske hospitaler end om at tjene penge. Forskningsprojektet skal hjælpe os på samfundsplan, og det er vi taknemmelige for, at Innovationsfonden vil bidrage til,” siger Christian Lodberg Hvas.

Mere om Clostridium difficile

• Clostridium difficile er en ekstremt hårdnakket bakterie, der formår at overleve i selv rengjorte hospitalsmiljøer, fordi den laver sporer, der kan tåle både udtørring og alkohol.
• Hos en svækket patient gør Clostridium difficile skade på tarmen og forårsager en svær diaré-tilstand, der kan blive livstruende.
• Efter behandling med antibiotika kommer infektionen tilbage hos en fjerdedel. Kommer bakterien tilbage, er den næsten umulig at slippe af med, og dødeligheden stiger.
• Clostridium difficile betragtes i dag som en af de farligste bakterier for mennesker.

Projektet kort:

• Innovationsfondens investering: 17 millioner kr.
• Samlet projektbudget: 25 millioner kr.
• Varighed af projektet: 5 år.
• Projektets officielle titel: Center for Fæcestransplantation ved Aarhus Universitetshospital (CEFTA)

Kontakt: 

Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, 8200 Aarhus N: Overlæge Christian Lodberg Hvas, christian.hvas@auh.rm.dk, 7845 3800.

Aarhus Universitetshospital, Blodbank og Immunologi, 8200 Aarhus N: Overlæge og lære-stolsprofessor Christian Erikstrup, christian.erikstrup@skejby.rm.dk, 3059 5085.

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fødevareinstituttet, 2800Kgs. Lyngby: Professor, forskningsgruppeleder Tine Rask Licht, trli@food.dtu.dk, 3588 7186.

Aalborg Universitet, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, 9220 Aalborg Ø: Professor Lars Holger Ehlers, lehlers@business.aau.dk, 6018 0848.

 Innovationsfonden, presse- og mediechef Thomas Bjerre, 61905019