Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitet med i stærk universitets-alliance

Aarhus Universitet går sammen med 5 andre europæiske, forskningsintensive universiteter i en ny alliance.

12.11.2018 | Sys Christina Vestergaard

Aarhus Universitet har valgt at gå sammen med 5 andre europæiske universiteter i en strategisk alliance, som skal fremme samarbejdet inden for både uddannelse og forskning. Alliancen består foruden Aarhus Universitet af følgende universiteter: 

  • Humboldt-universität zu Berlin (DE)
  • King’s College London (UK)
  • Université catholique de Louvain (BE) 
  • Universitetet i Oslo (NO)
  • Université Paris Diderot (FR)

De studerende på de 6 universiteter vil med tiden kunne drage fordel af det bedste fra hvert af universiteterne, så det bliver et løft af uddannelserne for alle. Det er desuden ønsket at skabe dybere forskningssamarbejder på tværs. Partnerne i denne nye alliance har en ambition om at udforske innovative veje til samarbejde og vidensdeling samt drage fordel af hinandens styrker, og i sidste ende løfte hinanden og fremme deres position i den globale akademiske verden fremover. 

I alliancen arbejdes der i den kommende tid på at udvikle de aktiviteter og elementer, som skal bære samarbejdet. 

Den nye alliance arbejder derudover på en ansøgning mod at blive et formelt netværk under EU-Kommissionen; kommissionens såkaldte European University Initiative. 

Alliancens fælles hjemmeside

Politik og strategi, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Forskning, Ekstern målgruppe