Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitet skal løfte klimaløsninger i Midtjylland

Nu skydes ”Coast 2 Coast Climate Change” i gang. MCH Herning Kongrescenter danner den 30. marts rammen, når Region Midtjylland markerer den 90 mio. kroner store satsning på klimatilpasning, hvor Aarhus universitet skal bidrage med forskning og uddannelse.

24.03.2017 | Michael Strangholt

De kommende seks år gennemføres 24 klimatilpasningsprojekter i Midtjylland. Disse projekter handler om vand – åer, søer, marker, byer og kyster bliver pressede af øgede nedbørsmængder og ekstremt vejr. Udfordringen er at beskytte naturlige og menneskeskabte værdier.

Projekterne skal give arbejdet med klimatilpasning i det midtjyske et forspring – for offentlige aktører, videninstitutioner og private virksomheder, men også borgerne kommer til at mærke resultaterne i form af lokalt forankrede projekter

Bestyrelsesformand for AU og tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, regionsrådsformand Bent Hansen, prodekan ved Aarhus Universitet Kurt Nielsen og flere af de deltagende partnere bidrager til at markere projektstarten.

Coast to Coast Climate Challenge er et samarbejde mellem 31 partnere, heriblandt Aarhus Universitet, der sammen arbejder for at sikre Midtjylland mod voldsomme vejrhændelser. Projektet har et samlet budget på ca. 90 mio. kroner frem mod 2022. Europa Kommissionen støtter projektet med ca. 52 mio. kr.

Flere af projekterne præsenteres med messestande ved lanceringen af Coast 2 Coast Climate Change.

Find hele programmet for lanceringen den 30. marts her 

Læs mere om projekterne her 

Forskning, Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Science and Technology, Uddannelse