Aarhus Universitet vil undersøge politisk pres på forskere

Ifølge en rundspørge udført af Politiken har godt syv procent af landets forskere oplevet at være udsat for politisk pres i forbindelse med myndighedsrådgivning. Det er ifølge rektor helt uacceptabelt, og han vil nu have afdækket problemets omfang på Aarhus Universitet.

02.02.2018 | Brian Bech Nielsen

Rektor Brian Bech Nielsen vil undersøge, om forskere på Aarhus Universitet føler sig under pres, når de laver myndighedsrådgivning. Foto: Lars Kruse.

Politiken kan i dag fortælle, at nogle af de forskere, som har udført myndighedsrådgivning, har følt sig presset af politiske aktører.

Ganske vist er der tale om et mindretal: 7,4 procent ud af 1.200 besvarelser. Men det er 7,4 procent for mange.

Lad mig slå fast: Forskere skal frem for alt holde fast i deres integritet og deres faglighed. Og hvis de oplever at blive presset til andet, så skal vi have det frem i lyset.

Derfor vil jeg i første omgang tage initiativ til, at vi får afdækket problemets omfang på vores eget universitet.

Dernæst skal vi have sat gang i en dialog, der kan lede frem til konkrete initiativer om, hvordan man som forsker bedst agerer i en sådan situation, og hvordan man helt konkret hejser et advarselsflag.

Det vil altid være muligt at rapportere til ledelseslaget, og jeg opfatter det som en meget vigtig opgave for universitetsledere, at man agerer som bolværk mod udefrakommende pres.

Det fordrer naturligvis, at den relevante leder bliver gjort opmærksom på problemet.

Politikens undersøgelse kunne tyde på, at det ikke altid sker.

Én ekstra mulighed kunne være at gøre brug af nogle af vores andre kanaler, hvor medarbejdere kan klage over pres. Hvordan et sådant system kan etableres, må bygge på en drøftelse i de formelle organer og bredere i universitetsbefolkningen, hvis der viser sig at være et behov.

Jeg vil gerne understrege, at det både er legitimt og forventeligt, at interesseorganisationer og fagfæller kigger vores arbejde efter i sømmene. Vi skal stå fagligt på mål for vores arbejde, og vi skal acceptere, at vores metoder og konklusioner bliver trykprøvet af andre. Hvis vi har lavet fejl, skal de rettes. Og hvis vi bliver klogere, skal vi erkende det. Hvis vi har ret, skal vi stå fast.

Men én ting er at være under fagligt pres for at levere den bedst mulige forskning. Det pres kan og skal vi håndtere – det er et livsvilkår på universiteterne. Noget andet er at være under politisk pres. Det skal vi ikke acceptere. Vi anerkender fuldt ud, at vi ikke har indflydelse på de politiske processer, der kan følge i kølvandet på en myndighedsopgave – men hvis vores faglighed kompromitteres, skal vi sige fra.

Jeg er helt enig med vores minister, når han i dag til Politiken siger, at det er en opgave for universitetsledelserne at få afdækket problemerne og få dem i lyset, så vi kan diskutere dem åbent. Det bidrager vi gerne til. Omvendt havde jeg dog gerne set, at han også havde sendt et signal til embedsværket og styrelserne om, at man også her tager en seriøs drøftelse af problemets omfang og evt. håndtering.

Det er en styrke for et demokratisk samfund, når politik udvikles på et videnskabeligt oplyst grundlag. Derfor er det også i det politiske systems interesse, at der ikke kan sås tvivl om forskningens – og forskernes – integritet. 

Forskning, Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Ledelsen, Ekstern målgruppe