Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Årsag til hjernebetændelse kortlagt

Forskere har netop opdaget en defekt i immunforsvaret, der er årsag til, at nogle mennesker med herpesvirus udvikler en livsfarlig hjernebetændelse. Immundefekten er formentlig den samme for visse typer meningitis og også årsag til, at nogle bliver alvorligt syge af influenza.

20.10.2015 | Mette Louise Ohana

Herpesvirus udvikler sig i sjældne tilfælde til alvorlig hjernebetændelse. Sygdommen kan give varige hjerneskader, og man kan dø af den.

Herpesvirus udvikler sig i sjældne tilfælde til alvorlig hjernebetændelse. Sygdommen kan give varige hjerneskader, og man kan dø af den.

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har nu i samarbejde med internationale forskere fundet en årsag til, at mødet med herpesvirus for nogle mennesker ender fatalt. For mens de fleste blot mærker virusset som et generende forkølelsessår, får 25-30 personer i Danmark hvert år hjernebetændelse. Knap en tredjedel af patienterne mister livet trods behandling.

Årsagen skal findes helt inde i cellerne. Her danner ens immunforsvar normalt et antiviralt stof – det såkaldte interferon - når virus trænger ind, og hæmmer det. Men for nogle mennesker er en immundefekt skyld i, at virusset ikke bliver genkendt af immunforsvaret, så det aldrig modtager et signal om, at det skal aktiveres og mobilisere en antiviral respons.

Kan forklare meningitis

Immundefekten er blevet fundet i et forsøg på at forklare, hvorfor nogle få – især små børn og ældre - bliver dødeligt syge af et virus, som op mod 90 pct. af den danske befolkning har i kroppen. Men fundet har ikke kun betydning for forebyggelse og behandling af herpesvirus.

”Vi har en formodning om, at det er den samme eller en lignende mutation i immunsystemet, der er medvirkende årsag til andre typer hjernebetændelse som f.eks. meningitis og i andre slags virusinfektioner bl.a. alvorlige tilfælde af influenza”, fortæller lederen af forskningsprojektet Trine Mogensen, lektor på Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Forskerholdet er nu i gang med at undersøge, om de patienter, som blev alvorligt syge af svineinfluenzaen i 2010, lider af samme immundefekt.

Nye muligheder for forebyggelse

Forskerne fandt frem til defekten i immunforsvaret gennem gensekventering – en teknologi, der giver mulighed for at kigge ind i arvematerialet og kortlægge den genetiske kode for hvert gen. Fundet har stor betydning både for den videre forskning og for de berørte patienter.

”Det er en grundlæggende mekanisme, vi har afdækket, som er væsentlig for vores forståelse og videre udforskning af interaktionen mellem virus og kroppens immunforsvar”, siger Rune Hartmann, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, som også har deltaget i undersøgelsen.

”Opdagelsen giver os mulighed for at finde og tilbyde genetisk rådgivning til mennesker, der er i risikozonen for at få hjernebetændelse med herpesvirus og f.eks. forhindre, at børn nogensinde udvikler sygdommen. Vi ved, at halvdelen af dem, som overlever, får varige hjerneskader så som epilepsi, lammelser og depression. Og at to tredjedele af de patienter, der har været ramt af virusset og har denne immundefekt, får det igen. Så det er en ganske alvorlig sygdom, som vi nu bedre kan forebygge og behandle med den nye viden,” siger Trine Mogensen.  


Læs mere

Læs hele den videnskabelige artikel ”Functional IRF3 deficiency in a patient with herpes simplex encephalitis” i The Journal of Experimental Medicine.


Yderligere oplysninger

Lektor og afdelingslæge Trine Mogensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Q
Tlf.: 2012 5280
trinmoge@rm.dk

Lektor Rune Hartmann
Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Tlf.: 2899 2578
rh@mbg.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Ph.d.-studerende, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen