Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ændrede tilkørselsforhold i Universitetsparken ved Kapsejladsen

Den 3. maj 2019 afvikles den årlige Kapsejlads i Universitetsparken. I den forbindelse vil der være ændrede tilkørsels- og parkeringsforhold på nogle lokationer i Universitetsparken.

25.04.2019 | Signe Schou

Bartholins Allé fra bygning 1333 og i sydlig retning afspærres mellem 2. maj kl. 18 og 4. maj kl. 8. Vilhelm Meyers Alle spærres af i krydset ved Bartholins Allé i samme tidsrum.

Parkeringspladsen i den østligste ende af Vilhelm Meyers Allé afspærres for personbiler, da den skal bruges til aflæsnings- og vendeplads for taxa.

Det kan betyde, at du skal parkere et andet sted end du plejer og måske gå lidt længere. Få et overblik over AU’s medarbejderparkering her.


Fakta:

Kapsejladsen har eksisteret siden 1991. Det er et studenterdrevet arrangement, hvor AU’s studenterforeninger sejler stafet mod hinanden på søen i Universitetsparken. Det foregår hvert år i slutningen af april eller starten af maj med op til 30.000 tilskuere. Kapsejladsen kan sammenlignes med en endags-festival med bl.a. madboder, ølsalg og DJ’s. Konferenciers ved årets Kapsejlads er Dennis Ritter og Rolf Sørensen.

Arrangement, Videnskabelig medarbejder, Health, AU Økonomi og Bygninger, Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Science and Technology, Enhedsadministration