Forskningsinstituttet AIAS er AU’s bud på, hvordan man i en globaliseret verden opnår excellence i forskningen, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

14.06.2013 | Helge Hollesen

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen har i mere end et årti leget med idéen om et institut som AIAS, afslørede han under indvielsen af det nye forskningsinstitut. Foto: Lise Balsby

Engang var det ønsketænkning. I dag er det virkelighed.
Aarhus Universitet har fået det hus for forskere fra alle områder på universitetet, som mange af os gennem årene har ønsket, som professor Morten Kyndrup sagde, da han som direktør for Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) rundede talerækken af ved indvielsen af instituttet den 13. juni.

Opbuddet af indbudte gæster foran ham på rækkerne i instituttets nye, lyse auditorium understregede, at AIAS har bud til alle videnskaber. Blandt gæsterne var også Aarhus Universitets første nobelprismodtager, Jens Chr. Skou.

En generøs mulighed

Udover at lægge navn til de stipendier, som AIAS tildeler danske junior- og seniorforskere, har Jens Chr. Skou nemlig også advokeret for, at nye idéer blomstrer bedst, når forskerne ikke bliver mødt med krav om publicering, undervisning og fondsansøgninger.
De krav bliver ikke stillet til forskerne ved AIAS.

Som rektor Lauritz B. Holm-Nielsen fastslog ved indvielsen er AIAS ”en generøs mulighed for at forfølge fri forskning med et minimum af forpligtelser.”

”Aarhus Universitet har forpligtet sig på excellence. Derfor har vi skabt et rum, der støtter netværk og partnerskab mellem forskere fra hele verden. Det er efter vores mening sådan, man i en globaliseret verden opnår excellence i forskningen,” lød det fra AU’s rektor.

Inspiration fra Princeton

Med AIAS slutter AU sig til den lille gruppe på omkring 100 universiteter, der tilbyder nye muligheder for excellence i forskningen. Det vil ifølge Lauritz B. Holm-Nielsen stimulere mobiliteten i den videnskabelige verden.

Rektor fortalte, at han har leget med idéen om et institut som AIAS i mere end et årti, siden Phillip Griffiths, den daværende direktør ved Princeton Institute for Advanced Study, introducerede ham for idéen og konceptet bag den.

Netop Princeton var i 1933 først ude med et sådant institut, hvor først Einstein og siden en lang række af videnskabens koryfæer har udfoldet sig.

Tanken om et AIAS ved AU blev lanceret for tre år siden, men først i slutningen af 2011 tog processen fart. Mindre end 18 måneder senere kunne man så indvie den gennemrenoverede tidligere Sygeplejeskole, hvor interiøret af designmøbler matcher de høje ambitioner om at forene de to kulturer, som videnskabsmanden og forfatteren C.P. Snow talte om i 1959.

Snow forudså dengang, at naturvidenskaberne på den ene side og de humanistiske og samfundsvidenskabelige på den anden side ville nå et punkt, hvor der ikke ville være en gensidig forståelse.

Interdisciplinære resultater er ikke målet

Netop adskillelsen mellem de videnskabelige kulturer trak Morten Kyndrup frem ved indvielsen, dog uden at mene, at det er gået så galt, som Snow forudså.
”Men den daglige dialog mellem disciplinerne er sjælden,” noterede Morten Kyndrup.

”Ingen skal være i tvivl om, at et af AIAS’ vigtigste temaer er at modarbejde manglen på dialog mellem de videnskabelige områder – dog uden at skabe nogen form for konvergens mellem dem. Og interdisciplinære videnskabelige resultater er ikke en del af de videnskabelige mål, der er udstukket for AIAS. Men ud over at frembringe excellent forskning vil AIAS uden tvivl skabe dialog, udveksling og inspiration,” sagde Morten Kyndrup.