Hvordan underviser man bedst nye studerende? Skal det faglige stof formidles på en lettilgængelig eller underholdende måde - eller er det fint, at det er svært, og at de måske først forstår det på sigt? Det var emnet på Healths uddannelsesdag, hvor bl.a. gymnasielærere, studerende og en professor, som har forsket i læring i 30 år, bød ind med erfaringer og viden.

08.01.2019 | Mette Louise Ohana

Der er mange opfattelser af, hvor meget man skal komme nye studerende i møde. Men forskningen viser, at man skal møde dem der, hvor de er, hvis de skal flytte sig fagligt. Foto: Colourbox

Det er lidt af en mundfuld at starte som studerende på universitetet, uanset om man kommer lige fra gymnasiet, efter sabbatår eller med en professionsbachelor i bagagen for at starte på en kandidatuddannelse. På Health falder i gennemsnit 8 pct. af de studerende fra i løbet af det første år. Og selv om knap halvdelen stopper for at skifte til et andet studie, så er der grund til at kigge på, hvordan man som underviser møder de studerende på de første semestre og på, hvilken pædagogik og didaktik man bruger. Både for at forebygge frafald og af hensyn til de studerende der bliver. For hvordan lærer de studerende egentlig bedst? Det kom der nye vinkler på i løbet af årets uddannelsesdag på Health i december, som havde førsteårsdidaktik og –pædagogik på programmet.

De unge vil underholdes

For at få indblik i hvordan de unge er vant til at blive undervist på de uddannelser, de kommer fra, havde Health inviteret repræsentanter fra Aarhus Statsgymnasium og VIA University College.

Gymnasielærerne kunne berette om elever, der gerne vil underholdes. For at holde deres interesse har de derfor tilrettelagt undervisningen, så den foregår i kortere sekvenser varieret med mest mulig aktivering af eleverne. Eksempler i undervisningen vælges ud fra, at eleverne skal kunne forholde sig til dem. Derudover har de skruet lidt ned for brugen af IT, da deres erfaringer har vist, at det ikke er svaret på alt. Til gengæld bruger lærerne mere tid på at lære eleverne om ansvarlig brug af IT så som, hvordan de søger materiale og forholder sig kritisk til information. For nok er de unge i dag digitalt indfødte, men oplevelsen er, at de stadig kan være digitale analfabeter.

En pædagogisk konsulent fra VIA fortalte om, at den helt store forskel på undervisningsformen på VIA og universitetet, er den tætte kobling mellem teori og praksis på en professionsbachelor. Det er en fordel i forhold til indlæringen. De studerende på VIA får også akademiske kompetencer, men i og med at den praktiske tilgang også fylder, er de studerende muligvis knap så trænede i at have en undersøgende og kritisk tilgang til viden.

Overgangen til uni kan mærkes

Men hvordan føles det på egen krop at starte på en Health-uddannelse? En række studerende fortalte om den svære overgang fra en meget struktureret hverdag til et liv med færre men mere intense timer, mindre sammenhæng på tværs af fag, krav om mere selvdisciplin, ansvar for selv at tilmelde sig fag og eksamener, mindre feedback og et fagligt niveau, der tager et ordentligt hop.

De studerendes gode råd til underviserne på de første studieår var bl.a. at forsøge at starte på et niveau, hvor alle kan være med, at minde de studerende om, at læringskurven er eksponentiel, at sørge for sammenhæng på tværs af fag og at sikre oplysninger om eller træning i generelle studiekompetencer på det tidspunkt, man brug for det. Der blev også efterlyst tydelige faglige krav, så man som ny studerende bedre kan finde ud af, hvad man skal fokusere på. Derudover blev studenteraktivering fremhævet som et vigtigt middel til få alle studerende i spil. Det blev også påpeget, at det er relevant at lære de studerende, at der ikke nødvendigvis er ét rigtigt svar på alt, men at forskningen netop handler om at udfordre og udforske.

Forsker: De studerendes baggrundsviden er altafgørende

Der er videnskabeligt belæg for, hvordan man bedst underviser studerende. Keynote speaker professor Jeroen J. G. van Merrienboer fra Masstricht University, som har forsket i området i årevis lagde ud med et citat af David Ausbubel fra en bog fra 1968 om educational psychology:

”If I had to reduce all of educational psychology to just one principle, I would say this: The most important single factor influencing learning is what the learner already knows. Ascertain this and teach him accordingly." 

Merrienboers forskning handler om tilpasningen af instructional design til de studerendes niveau. Ifølge ham findes der ikke hverken rigtige eller forkerte metoder. Forskellige metoder egner sig derimod til forskellige stadier, dvs. nogle til nye studerende, andre til de mere erfarne.

Start blidt ud med nye studerende

Forskningen viser, at man som underviser generelt skal starte simpelt ud og gradvist gøre det sværere, fordi man som ny studerende med tiden udvikler kognitive skemaer, der gør det muligt at adoptere ny viden, fordi det kan kombineres med eksisterende viden. Samtidig er det vigtigt at inddrage praktisk erfaring og eksempler fra de studerendes verden, når de er nye, for at de nemmere kan koble det til teori, mens det omvendte gør sig gældende for de erfarne studerende.

Han opfordrede desuden underviserne til at gruppere studerende efter niveau eller fx strukturere en del af undervisningen som en database med opgaver, hvor de vælge opgaverne ud fra det niveau, de er på. Det er muligt, at det stiller større krav til undervisningen, men det er den måde, de studerende bedst lærer nyt på.

Kontakt

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93 50 82 22
Mail: charlotte.ringsted@au.dk