Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU-forsker får doktorgrad i rygoperationer

Speciallæge i ortopædisk kirurgi Thomas Borbjerg Andersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital bliver ny doktor i rygkirurgi.

28.11.2016 | Henriette Stevnhøj

Thomas Borbjerg Andersen er ny doktor i rygkirurgi ved AU.

Thomas Borbjerg Andersen har undersøgt effekten af stivgørende rygkirurgi hos ældre patienter for at finde den bedste behandlingsmetode og vurdere den samfundsøkonomiske gevinst ved indgrebet. Forskningen vedrører især ældre, som bliver opereret for forsnævring af rygmarvskanalen, i fagsprog kendt som ”spinal stenose”. Det er den hyppigste årsag til rygkirurgi hos personer over 60 år.

Thomas Borbjerg Andersen forsvarer sin doktordisputats med titlen ”Lumbar spinal fusion in elderly patients – Studies on fusion rate improvement, outcome prediction and health economic impact” 16. december 2016.

 

Yderligere oplysninger

Speciallæge, ph.d. Thomas Borbjerg Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium, Aarhus Universitetshospital

Direkte: 35 45 97 21
e-mail: tba@dadlnet.dk

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Ph.d.-studerende, Teknisk/administrativ medarbejder