AU-forskningstalenter får millionbevilling fra Sapere Aude

Seks unge forskere fra Aarhus Universitet modtager i dag den prestigefyldte titel ”DFF- Forskertalent” fra Det Frie Forskningsråds Sapere Aude-program.

15.12.2014 | Rikke S. Lindhard

Med titlen følger desuden en halv million kr., der giver de unge forskere mulighed for at styrke deres internationale netværk, eksempelvis via et forskningsophold i udlandet eller deltagelse i internationale konferencer.

De seks bevillingsmodtagere er:

Mette Laursen, Institut for Biomedicin
Med udgangspunkt i både sit speciale og sin ph.d. i strukturel biologi, vil Mette Laursen fortsætte sit arbejde med at bidrage til udviklingen af nye lægemidler mod eksempelvis tuberkuloseinfektioner 
Læs mere om Mette Laursen


Søren Ulstrup, Institut for Fysik og Astronomi
Med inspiration fra udviklingen af graphen, vil Søren Ulstrup forsøge at fremstille nye såkaldte lavdimensionelle materialer med nye banebrydende egenskaber.
Læs mere om Søren Ulstrup

Kasper Andersen Borup, Institut for Kemi
Kasper A. Borup vil fortsætte sit arbejde med at finde nye strategier, der kan gøre solcellematerialer mere omkostningseffektive. 
Læs mere om Kasper A. Borup

Lasse Nielsen, Institut for Statskundskab
Lasse Nielsen kigger nærmere på begrebet retfærdighed og arbejder på at udvikle et bud på en retfærdighedsteori, der kan oversættes til et ideal for den fordelingspolitiske praksis, eksempelvis i forhold til sundhed.
Læs mere om Lasse Nielsen 

Christian Olaf Christiansen, Institut for Kultur og Samfund
Med titlen ”Fra Globale rettigheder til globalt ansvar: En idéhistorie om to alternative svar på global ulighed”, er Christian Olaf Christiansens primære fokus en undersøgelse af, hvordan idéen om velfærd har udviklet sig siden i perioden 1970-2000.
Læs mere om Christian O. Christiansen 

Thomas Bøgevald Bjørnsten, Institut for Æstetik og Kultur
Thomas Bøgevald Bjørnsten vil bruge sin teoretiske baggrund fra æstetik, medier og kunst til at undersøge, hvordan vi som mennesker interagerer med hinanden og forstår vores omgivelser i en verden, der i stigende grad er domineret af digitale teknologier og formater.
Læs mere om Thomas B. Bjørnsten

Kirstine Kierkegaard, Aarhus Universitetshospital
Kirstine Kierkegaard forsker i nye metoder til vurdering af befrugtede æg ved behandling for ufrivillig barnløshed.
Læs mere om Kirstine Kierkegaard

Samlet bevillingssum på 19 mio. kr.
Med en samlet bevillingssum på knap 19 millioner kr. uddeler DFF i år Forskertalent-prisen til i alt 40 unge forskere fra hele landet. De har alle modtaget et postdoc-stipendium fra Det Frie Forskningsråd i løbet af 2014, hvilket er en forudsætning for at komme i betragtning til forskningstalent-prisen.
Læs mere om DFF og Sapere Aude-programmet her 

 

Bevillinger og priser, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Forskning