Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

AU-professor modtager lægers hæderspris

Flemming Bro, professor på Aarhus Universitet og praktiserende læge, har modtaget de praktiserende lægers hæderspris, Halfdan Mahler Prisen. Prisen får han for sit arbejde med at skabe sammenhæng mellem forskning og kvalitetsudvikling.

20.11.2018 | Helle Horskjær Hansen

Mahler-prisen er de praktiserende lægers hæderspris til en kollega, som har ydet en særlig indsats for at fremme praksissektorens deltagelse i enten forebyggelse, forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling.

Mahler-prisen er de praktiserende lægers hæderspris til en kollega, som har ydet en særlig indsats for at fremme praksissektorens deltagelse i enten forebyggelse, forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling.

En af hans spidskompetencer er at bygge bro mellem forskning og forandring. I det meste af hans karriere har han arbejdet med at omsætte viden til forandring. Det er også derfor, det er Flemming Bro, der i år får Mahler-prisen og de 35.000 kroner, der følger.

Allerede i starten af sin karriere lærte Flemming Bro, at det er svært at få forskning til at føre til reel ændring ude i virkelighedens praksis. I en årrække var han ansat ved WHO, og en af opgaverne var at omsætte en klinisk vejledning for akut luftvejsinfektion for børn under fem år til konkret forandring, fordi infektionerne var en af de store dræbere i mange ulande.

Senere i sin karriere har han for Region Midtjylland besøgt praktiserende læger i regionen med konkrete budskaber om eksempelvis at forbedre fornyelser af recepter eller screening for livmoderhalskræft.

Kontakt

Professor Flemming Bro
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis
61 67 00 71
fbro@ph.au.dk

Navnenyt, Ph.d.-studerende, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Offentligheden/Pressen, Teknisk/administrativ medarbejder