Vejen til et bæredygtigt samfund går gennem uddannelse. Det mener AU-professor, og hans betragtninger stemmer med et FN-mål om at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling skal på dagsordenen. Men i Danmark mangler der klare politiske handleplaner.

30.09.2013 | Mathilde Weirsøe

Vi kører på blyfri benzin, bilen kører længere på literen, vi bruger sparepærer, og vi vasker med miljøvenligt vaskepulver. Til gengæld kører vi mere i bil, har flere elektroniske dimser end nogensinde og vasker mere tøj.

”Vi vil helst ikke give afkald på vores forbrug. Derfor er vi begejstrede for nye smarte grønne teknologier. Når vi bruger dem, fortæller vi samtidig os selv, at vi handler bæredygtigt. Vi glemmer bare, at vi samtidig øger forbruget.”

Sådan skitserer Jeppe Læssøe det moderne menneskes forbrugsdilemma. Han er professor mso i miljøpædagogik ved Aarhus Universitet. Han har særligt fokus på begrebet Uddannelse for bæredygtig udvikling. For uddannelse skal der til, hvis vi som borgere og samfund skal kunne forstå og håndtere de dilemmaer, der er forbundet med at prioritere både udvikling og bæredygtighed. Derfor har FN udnævnt 2005-2014 til at være tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Et livslangt læringsforløb

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling består af en bred palet af kompetencer, der kvalificerer os til at leve mere bæredygtigt hverdagen. Kompetencer, som ikke kommer af sig selv, men som kræver pædagogisk nytænkning gennem hele uddannelsesforløbet, i børnehaver, på arbejdspladser, i lokalsamfund, i medierne etc.

”Der er tale om et livslangt læringsforløb. Jeg vil kalde det en livskundskab, som kan hjælpe os til at navigere og reflektere over måden, vi lever vores liv på,” lyder det fra Jeppe Læssøe.

Og her spiller pædagogikken og uddannelsesforskningen en væsentlig rolle, understreger han:

”Det er pædagogikkens og uddannelsesforskningens bidrag til hele bæredygtighedsfeltet at arbejde med at engagere borgerne og fremme læring gennem deltagelse og dialog om, hvordan vi bedst handler i forhold til de dilemmaer, samfundsudviklingen stiller os over for,” forklarer Jeppe Læssøe.

Går på tværs af fag

Der er ikke tale om et nyt fag på skoleskemaet. Det går på tværs af fag og kobler fag på nye måder. Men når det er sagt, så er der nogle konkrete færdigheder forbundet med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, understreger Jeppe Læssøe.

 ”Det kræver videnskabelig viden om natur og miljø, hvis man som borger skal kunne deltage kvalificeret i en bæredygtig omstilling ,” siger Jeppe Læssøe og henviser til et netværk af forskere, NGO’er og praktikere, der opsamler konkrete eksempler på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i praksis.

Der er eksempler på, hvordan man kan tilføre relevant og brugbar viden til naturfagene og samtidig lære eleverne konkrete handlekompetencer, der gør dem i stand til at træffe bæredygtige beslutninger i hverdagen. Fx har Vestforbrændingen på Københavns vestegn samarbejdet med skoler om at engagere skolelever i et undervisningsforløb om affaldssorteringer. Et andet eksempel kommer fra en efterskole, hvor eleverne undersøgte mulighederne for at blive selvforsynende med energi. De fandt frem til, at den bedste løsning var at få solceller på taget af skolen.

Politikere står i stampe

Men der er langt mellem de gode eksempler. Og det skyldes bl.a. at det politiske fokus er for svagt.  Jeppe Læssøe efterlyser mere politisk engagement og konkrete handlingsplaner.

 ”De danske politikere står i stampe – og de, der gør noget, går med meget små skridt. Jeg ser kun meget få nytilførte ressourcer og nye tiltag. Der mangler generelt støttestrukturer – fx i form af koordinering mellem ministerier, der arbejder med uddannelse og med bæredygtig udvikling. Der er nogle initiativer, men der mangler en regulær strategi med dertil hørende ressourcer, organisatorisk set-up, handlingsplaner, efteruddannelse osv. Det betyder i praksis, at vi pt. ingen steder rykker os, men mest af alt famler i blinde,” lyder det fra Jeppe Læssøe.

Danmark er langt fra FN’s målsætning

Ser vi på landene omkring os, gør de mere end Danmark. Og særligt de nyindustrialiserede lande i Asien samt Australien og Canada har taget FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling anderledes seriøst.

”Australien og Canada er foregangslande. Og de er tydelige beviser på, at det kan lade sig gøre at implementere uddannelse for bæredygtig udvikling i praksis – på politisk niveau såvel som i praksis i uddannelsessystemet,” siger Jeppe Læssøe.

Han er ikke blind for, at det bliver et langt og sejt træk, hvis vi i Danmark skal nå det samme niveau. Og en åbning for nytænkning er svær at få øje på, selvom der er enkelte gode initiativer i gang.

 ”Der sker noget i det små ude omkring på de skoler, der har taget det op. Og nogle er bestemt langt. Men det er et fåtal, og det samlede billede er langt fra de mål, der er blevet formuleret i FN regi, og som egentlig skal indfries i 2014”, siger Jeppe Læssøe.

Yderligere oplysninger

• Professor mso Jeppe Læssøe, Aarhus Universiet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Mobil  2459 4446, jepl@dpu.dk;
• RCE Denmark. Dansk netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Jeppe Læssøe er med i et netværk af forskere, undervisere, NGO’er og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i praksis. 
• Tema om klima- og miljøpædagogik (inkl. video)
• Eksempler på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i praksis
• Uddanelse for bæredygtig udvikling. Eksempler til inspiration (folder i pdf-format)
• FN’s målsætning for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling