Dansk psykiatriforskning tiltrækker international opmærksomhed, men forskningen ville hurtigere kunne gøre en forskel for patienterne, hvis midlerne stod mål med antallet af patienter, mener to professorer.

08.12.2014 | Lotte Fisker Jørgensen

Langt de fleste kender én. En ven, en bekendt eller et familiemedlem, der har været ramt af eller lever med en psykisk sygdom som depression, skizofreni, spiseforstyrrelse eller ADHD. Forskning fra Aarhus Universitet dokumenterede for nylig, at hver 4. dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år. Hvis man ser på hele livsforløbet er tallet op mod hver 3. dansker. Og det er ifølge professor Ole Mors, der var en af forskerne bag undersøgelsen, kun toppen af isbjerget. Kun personer, der havde været indlagt eller i ambulant behandling på en psykiatrisk afdeling, var inkluderet i undersøgelsen. Patienter i behandling hos privatpraktiserende læger var ikke inkluderet.

”Psykiske sygdomme er et enormt stort samfundsproblem. Det er virkelig noget, der berører mange danskere. Det er derfor helt afgørende, at vi får større viden på området, så vi bliver bedre til både at forebygge og behandle sygdommene,” siger professor i psykiatri  Ole Mors fra Aarhus Universitet og  Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Psykiske sygdomme har ikke kun store menneskelige omkostninger for de personer og familier, der bliver ramt. Også samfundsøkonomisk fylder psykiske lidelser og mentalt dårligt helbred meget. Det anslås, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark er 55 mia. kr. om året.

Bedre behandling kræver forskning

Men bedre behandling forudsætter mere forskning på området. Som for de somatiske sygdomme er det afgørende at få mere systematisk viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Den viden bør vi blandt andet få fra randomiserede studier med kontrolgrupper, anbefaler Ole Mors.

”Men forskning koster penge, også inden for de psykiske sygdomme. Og selvom det er godt, at der er kommet større fokus på psykiatriens problemer, er de offentlige forskningsmidler til psykiske lidelser desværre stadig meget begrænsede, siger han.

”Jeg mener, at det blandt andet skyldes, at der i mange år har været større politiske velvilje til at give penge til for eksempel kræftbehandling, som der er stor mediebevågenhed omkring, og som har en stærkere patientforening. Og jeg mener også, at psykiatrisk forskning er stigmatiseret som noget, der alligevel ikke gør patienterne raske. Men forskning gør en stor forskel”.

Han understreger, at penge til psykiatrisk forskning kun skal gives til projekter, der bliver evalueret forskningsmæssigt.

Bedre metoder

På trods af få offentlige midler er der dog sket fremskridt inden for psykiatrisk forskning de senere år. For forskerne er blevet godt hjulpet af bedre teknologiske muligheder og mere omfattende biobanker og patientregistre.  

”De sidste fem år er vi kommet langt inden for den årsagssøgende psykiatriske forskning. Biobanker, hvor vi har blodprøver fra alle nyfødte siden 1982, og store patientregistre, betyder, at vi har fået flere data at lave analyser ud fra og løbende får vi mere valide resultater,” siger Ole Mors og uddyber:

”Vi ved i dag meget mere om de biologiske mekanismer bag psykiske sygdomme end for blot få år siden. Og mange flere resultater er på vej,”

Et markant gennembrud på baggrund af genforskning er, at forskerne nu har identificeret 108 nye genetiske varianter, der er forbundet med risiko for udvikling af skizofreni. Forventningen er, at vi med større viden om de sygdomsfremkaldende mekanismer i hjernen vil blive i stand til at udvikle ny og mere effektiv medicin, der i højere grad kan tilpasses den enkelte patient og dennes sygdom.

Næste skridt bliver ifølge Ole Mors at koble genforskningen med miljøfaktorer for derigennem at opnå viden om, hvilke patienter, der er udsat for særlige risikofaktorer.  Det vil også kunne bidrage til langt bedre skræddersyet behandling til den enkelte patient.

Behandlingsforskning i fokus

Inden for andre grene af psykiatrisk forskning er der også sket fremskridt:

”Der er kommet langt større bevågenhed omkring betydningen af behandlingsforskning. Det er godt af flere grunde. For det første er det selvfølgelig vigtigt, at vi bliver bedre til at lave mere målrettet behandling med færrest mulige bivirkninger.  For det andet ved vi også, at fagligheden generelt får et løft, når der foregår forskning i klinikken,” siger professor i børnepsykiatri Per Hove Thomsen.

Også han understreger dog, at økonomien er en stor udfordring, og at børne- og ungdomspsykiatrien generelt mangler penge til forskning.

Internationalt samarbejde flytter forskning

En anden videnskabelig udvikling, der de senere år har ført til banebrydende resultater, er større samarbejde på tværs af institutioner og landegrænser. Intet andet land i verden har, ifølge Ole Mors, så fyldestgørende patientregistre og biobanker som Danmark. Og da psykiske sygdomme er en global udfordring, er der stor interesse for den viden, der ligger gemt i de danske data.

”Der er stor konkurrence i forskningsverdenen, men jeg tror, at alle har fået øjnene op for, at vi får langt de bedste resultater, hvis vi arbejder sammen og ser på større patientgrupper, ikke mindst inden for genforskning. Her er vi selvfølgelig heldige, at vi i Danmark har adgang til så gode data, og at lovgivningen giver mulighed for forskning samtidig med, at der er den nødvendige databeskyttelse,” siger Ole Mors.

Per Hove Thomsen tilføjer, at det internatonale samarbejde også er med til at få ny viden bredt ud:

”Vi har i Aarhus et stort netværk med andre psykiatriske forskere fra både norden, Europa og USA. Det giver os den nødvendige ekspertise til at lave forskning af høj kvalitet, og det betyder samtidig også, at forskningen får større bredde, så resultaterne kan bruges globalt.”

---

 

Kontakt

Per Hove Thomsen, professor
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov
Telefon: 7847 3360
per.hove.thomsen@clin.au.dk 

 

Ole Mors, professor
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Region Midtjylland, Psykiatrien
Telefon: 2947 9780
nielmors@rm.dk

.