Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bestyrelsen kvitterer for AU’s uddannelsesarbejde

Både opgaverne i 2017 og planerne for 2018 var under luppen, da Aarhus Universitets bestyrelse i denne uge kvitterede for medarbejdernes indsats på uddannelsesområdet.

23.02.2018 | Thomas Sørensen

Det skete på baggrund af den årlige Uddannelsesberetning, der samler op på både lokale initiativer og universitetsbrede tiltag som f.eks. dual career-rådgivning til iværksættere, styrkelse af samarbejdet med gymnasieskolen, og den succesfulde indsats for at sikre minimum 12 undervisningstimer på alle bachelor-uddannelser.

I årets løb har 191 uddannelser gennemgået den årlige status, mens 50 har gennemført den femårlige uddannelsesevaluering. De underliggende nøgletal bekræfter den solide forskningsdækning på alle uddannelser og peger desuden på en positiv udvikling i studieprogressionen.

Arbejdet med fastholdelse og sænkning af frafaldet bliver en topprioritet på uddannelsesområdet i det kommende år. Det omfatter både rekruttering og studiestart, men også videreudvikling af læreprocesserne på uddannelserne.

Ligeledes venter i 2018 den fortsatte udmøntning af digitaliseringssatsningen og Edu-IT-satsningen – herunder blandt andet etablering af den såkaldte Edu-IT Hub – samt implementering af regeringens sprogstrategi og den videre indsats med Karriereklar.

Se Uddannelsesberetningen fra Udvalget for Uddannelse

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab