-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Det er velkendt, at vaskulær demens udløses af bl.a. blodpropper i hjernen, men nu viser et omfattende studie fra Aarhus Universitet, at også blodprop i hjertet øger risikoen. Endda med hele 35 procent. Det kan være argument for at intensivere forebyggelsen, siger Jens Sundbøll, der står bag studiet.
07.11.2017 |
Selv om vaskulær demens ’kun’ udgør omkring en femtedel af det samlede antal demenstilfælde, bliver det alligevel til mange mennesker, påpeger Jens Sundbøll, fordi demens er en tiltagende hyppig sygdom. Og specielt de vaskulære demenstilfælde kan med stor sandsynlighed forebygges.
En blodprop i hjertet giver 35 procent øget risiko for at udvikle sygdommen vaskulær demens, og risikoen forbliver øget i op til 35 år efter blodproppen. Sådan lyder det forstemmende resultat af et registerstudie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Circulation.
Bag studiet står læge og ph.d. Jens Sundbøll, der som led i sin ph.d.-afhandling har kortlagt antallet af demensdiagnoser hos de cirka 200.000 danskere, der i perioden 1980-2012 overlevede det første år efter en blodprop i hjertet. Et markant resultat er, at blodprop i hjertet ikke er forbundet med øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom, men altså ’kun’ øget risiko for vaskulær demens.
”35 procents øget risiko er i sig selv et argument for at undersøge mulighederne for forebyggende tiltag såsom relevant medicin og sundere livsstil, for sagen er, at man reelt kun kan forebygge. Ved de fleste demenssygdomme findes ingen god behandling når først demens er opstået,” siger Jens Sundbøll.
Jens Sundbøll fremhæver også den demografiske udvikling med stadig flere ældre som argument for mere målrettet at forebygge vaskulær demens. Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at det nuværende antal demente danskere, anslået 87.000, kan være vokset til næsten 150.000 i 2040 (Forekomst af demens i Danmark), og på verdensplan er skrækscenariet for 2050, at op imod 131 millioner mennesker til den tid lider af demens (Forekomst af demens i hele verden).
”Selv om vaskulær demens ’kun’ udgør omkring en femtedel af det samlede antal demenstilfælde, bliver det til mange mennesker, fordi demens er en tiltagende hyppig sygdom. Og specielt de vaskulære demenstilfælde kan med stor sandsynlighed forebygges,” siger Jens Sundbøll.
Vaskulær demens er samlebetegnelse for demens forårsaget af vaskulære skader i hjernen, typisk blodpropper eller blødninger i hjernen. En slags ’kredsløbsdemens’, om man vil. Det adskiller vaskulær demens fra den store demenssygdom Alzheimers sygdom, en neuro-degenerativ sygdom, der tegner sig for cirka halvdelen af alle demenstilfælde.
I studiet er de 200.000 overlevere af blodprop i hjertet tjekket for alle tænkelige demensdiagnoser i Landspatientregistret og Det Psykiatriske Centralregister og efterfølgende sammenholdt med en kontrolgruppe bestående af en million mennesker fra baggrundsbefolkningen.
Patienterne er efter blodproppen blevet fulgt i op til 35 år, og ifølge Jens Sundbøll tyder det ikke på, at risikoen for vaskulær demens klinger af med tiden. Sandsynligheden ligger latent og stabilt på 35 procents forøget risiko, også 35 år efter blodproppen i hjertet.
Dertil skal lægges en 4 gange forstærket risiko, hvis patienten efter blodproppen får en bypass-operation. Patienter, som gennemgår det mindre indgreb ballonudvidelse har til gengæld ikke øget risiko for vaskulær demens. Ifølge Jens Sundbøll er det dog ikke nødvendigvis bypass-indgrebet i sig selv, der får risikoen for vaskulær demens til at eksplodere.
”Der er også den mulighed, at de patienter, der får tilbudt en bypass-operation, i udgangspunktet har større kredsløbs- og forkalkningsproblemer og dermed større risiko for vaskulær demens end de patienter, der henvises til en ballonudvidelse. Registerstudiets begrænsning er, at det ikke siger noget om årsagen til den observerede sammenhæng. Den må belyses gennem andre studier,” siger Jens Sundbøll.
Kontakt
Læge, ph.d. Jens Sundbøll
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Mail: jens.sundboll@clin.au.dk
Mobil: 28 10 30 62