Breivik-terrorangrebet gjorde danskere psykisk syge

Terrorangreb påvirker vores psykiske helbred, også selvom terroren foregår i andre lande. Efter Breivik-massakren på den norske ø Utøia i sommeren 2011 steg antallet af danskere diagnosticeret med belastnings- og tilpasningsreaktioner (herunder PTSD), viser ny forskning fra Aarhus og Københavns universiteter.

17.07.2017 | Janni Brixen, KU i samarbejde med AU

Også efter 9/11 blev flere danskere diagnosticeret med belastnings- og tilpasningsreaktioner, men lektor Søren Dinesen Østrgaard forklarer, at reaktion var fire gange så kraftig, efter terrorangrebet i Oslo 22. juli 2011 - hvor billedet er taget - formentlig fordi Norge er tættere på. Foto: Colourbox.

Anders Breiviks politisk motiverede bombeangreb på den norske parlamentsbygning i Oslo og hans efterfølgende massakre på deltagere i det norske Arbejderpartiets ungdomslejr på øen Utøia 22. juli 2011 dræbte 77 unge og voksne. Terrorangrebene havde også konsekvenser i broderlandet Danmark. Her blev angrebet fulgt af en markant stigning i antallet af danskere, der blev diagnosticeret med belastnings- og tilpasningsreaktioner.

Det viser et forskningsprojekt som postdoc Bertel Teilfeldt Hansen og professor (mso) Peter Thisted Dinesen, begge fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, samt læge Søren Dinesen Østergaard, fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, står bag. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Epidemiology.

Til at undersøge danskernes reaktion på Breivik-angrebene har forskerne anvendt data fra det Psykiatriske Centralregister, der indeholder data om alle psykiatriske diagnoser stillet på psykiatriske hospitaler i Danmark, i perioden 1995 til 2012. I disse data sås en markant stigning i antallet af danskere, der fik en diagnose med belastnings- og tilpasningsreaktioner, i perioden efter terrorangrebet i Norge 22. juli 2011.

I perioden fra umiddelbart efter terrorangrebet og frem til udgangen af 2012 steg antallet af danskere med belastnings- og tilpasningsreaktioner med hele 16 procent i forhold til det forventede niveau, svarende til 2736 ekstra tilfælde i løbet af det første halvandet år efter angrebet.

”Den observerede stigning i diagnoser af belastnings- og tilpasningsreaktioner i forhold til det forventede niveau lige efter Breivik-angrebene, samt det forhold at vi ikke ser en tilsvarende stigning på andre tidspunkter eller for andre diagnoser, indikerer, at det er angrebene, der har været den udløsende faktor” siger Bertel Teilfeldt Hansen.

Større effekt end efter 9/11

Forskerne bag studiet har tidligere påvist en effekt af terrorangrebet d. 11. september 2001 i New York og Washington i USA på danskernes psykiske helbred. Også her sås en stigning i antallet af personer, der blev diagnosticeret med belastnings- og tilpasningsreaktioner efter terrorangrebene, men stigningen var dengang kun på omtrent 4 procent, skønt antallet af dræbte var langt højere end i forbindelse med Breivik-angrebene - næsten 3000 mennesker døde i forbindelse med 9/11-angrebene.

”Det er samme type effekt vi kan observere, men efter terrorangrebet i Norge var den altså fire gange så kraftig som efter 9/11. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad dette skyldes, men det forhold, at vi er tættere på Norge, både geografisk og kulturelt, er formentlig vigtigt. Mange får måske følelsen af at ”det kunne ligeså godt have været os, der blev ramt” og det forstærker sandsynligvis den negative effekt på danskernes psykiske helbred, forklarer Søren Dinesen Østergaard.

Mediernes dækning spiller en rolle

Men hvordan kan det være, at danskerne bliver syge af terrorangreb, der foregår i et helt andet land? Her må medierne nødvendigvis spille en central rolle, da kun få har mere direkte berøring med angrebene. Forskernes undersøgelse af Breivik-angrebene støtter dette yderligere. Godt et års tid efter angrebene, hvor retssagen mod Anders Breivik blev dækket intenst af medierne, kunne de nemlig observere en ny, men dog mindre, stigning i antallet af belastnings- og tilpasningsreaktioner.

”Det er slående, at vi kan observere en ny stigning i belastnings- og tilpasningsreaktioner, når medierne dækker emner relateret til Breivik-angrebene. Det viser, at mediernes dækning ikke er ligegyldig, men om det bør ændre medierne praksis i forbindelse med terrorangreb er en anden sag, som indebærer en afvejning af hensynene til henholdsvis folkesundheden og demokratisk oplysning. I fremtidige studier vil det være oplagt at undersøge, hvorvidt bestemte journalistiske vinkler på dækningen kan forstærke eller formindske effekten på danskernes psykiske helbred” slutter Peter Thisted Dinesen.


Fakta om belastnings- og tilpasningsreaktioner

Samlebetegnelsen dækker over en række psykiske lidelser, der opstår som reaktion på psykisk belastning. Det kan for eksempel være et uventet dødsfald af en nærtstående, en færdselsulykke, en naturkatastrofe, en krigshandling eller et overfald. Denne slags hændelser vil påvirke flertallet, men hos nogle er reaktionen så alvorlig, at der er tale om regulær psykisk sygdom. Den mest kendte tilstand indenfor denne kategori er posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, der opstår som konsekvens af ekstremt voldsomme begivenheder. (Kilde: Søren Dinesen Østergaard, Aarhus Universitet).

Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er baseret på data fra det Centrale Psykiatriske Forskningsregister.
  • Samarbejdspartnere er Søren Dinesen Østergaard (Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet), Bertel Teilfeldt Hansen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet) og Peter Thisted Dinesen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet).
  • Studiet er støttet af Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
  • Artiklen baseret på studiet er publiceret i EPIDEMIOLOGY: ”Increased Incidence Rate of Trauma- and Stressor-related Disorders in Denmark After the Breivik Attacks in Norway”. Link til abstract:

    http://journals.lww.com/epidem/Abstract/publishahead/Increased_incidence_rate_of_trauma__and.98821.aspx

Kontakt

Søren Dinesen Østergaard
Læge, ph.d., lektor,
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og
Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Mobil: 61 28 27 53
Mail: soeoes@rm.dk

Bertel Teilfeldt Hansen
Postdoc,
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Mobil: 42 64 03 52
Mail: bth@ifs.ku.dk


Peter Thisted Dinesen
Professor MSO,
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Mobil: 30240060
Mail: ptd@ifs.ku.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Ekstern målgruppe