Tusindvis af biologiske og medicinske forskningsprojekter må hvert år kasseres, fordi forskere har forkerte antistoffer til rådighed i laboratoriet. Forskningsgruppe på Institut for Biomedicin står bag ny database, der skal hjælpe forskere til at orientere sig på et uoverskueligt marked.

05.07.2016 | Mette Louise Ohana

Der går milliarder af kroner til spilde i forskningen hvert år pga. forkerte antistoffer. Foto: Jesper Rais, Aarhus Universitet.

Det koster forskere og dermed samfundet milliarder i spildt arbejdstid, misvisende konklusioner og manglende resultater, at de har investeret i forkerte antistoffer til deres forsøg. Upålidelige antistoffer betyder ofte, at udviklingen af ny medicin er forsinket eller må stoppe helt, fordi forskerne ikke kan gentage afgørende, biomedicinske forsøg.

300 producenter verden over sælger over 15 mio. forskellige antistoffer fremstillet i dyr, men mange antistoffer holder ikke, hvad databladene lover, og forskerne famler i blinde, når de skal købe dem.

Udmeldingen kommer fra lektor i neurobiologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Simon Glerup. Efter selv at have høstet bitre erfaringer med uspecifikke antistoffer står han nu i spidsen for en forskningsgruppe, der vil skabe overblik og gennemskuelighed:

”I 50-90 % af tilfældene må forskerne kassere et nyt antistof og starte forfra efter at have brugt flere tusinde kroner og adskillige arbejdsdage på at teste det. På verdensplan hælder skatteyderne, industrien og de velgørende fonde 6 - 10 milliarder kroner lige ud i vasken i direkte omkostninger hvert år,” siger han.

Indsamler forskeres erfaringer

Simon Glerup og hans team er derfor ved at opbygge en offentligt tilgængelig database, der med crowd-sourcing som drivkraft, giver forskerne et hurtigt overblik over gode og dårlige antistoffer. Flere hundrede videnskabsfolk har allerede bidraget og har udvekslet data. Dermed kommer de rette antistoffer i brug fra starten. 

Simon Glerup har netop præsenteret databasen med navnet pAbmAbs.com på FENS Forum, Europas største konference for neurovidenskab, der afvikles i København i juli.

Antistoffer er proteiner, som anvendes til at identificere, isolere og visualisere andre molekyler. Et antistof kan genkende et specifikt protein blandt tusinder af andre i kroppens væv og organer, og er derfor uundværlige værktøjer i naturvidenskabelig forskning, især i neuroforskning. Men uspecifikke antistoffer har potentielt ødelæggende virkning på forskningsresultaterne.

”Variationen i antistoffer kan betyde dramatisk forskellige resultater”, siger Simon Glerup.

Modtaget med begejstring

Forskersamfundet har modtaget databasen med kyshånd, og det videnskabelige tidsskrift Nature har udnævnt databasen til ”evangelist for videnskabelig reproducerbarhed”. En lang række producenter af antistofferne er derimod mere kølige i modtagelsen af det nye værktøj.

”Antistoffer koster på verdensplan svimlende 2 mia. dollars om året. Databasen tvinger producenterne til at levere bedre kvalitet og mere detaljeret information, samtidig med at forskningssamfundet kan spare formuer og bruge tid på at gøre videnskabelige fremskridt i stedet for at teste ubrugelige antistoffer,” lyder forklaringen fra Simon Glerup.

Den 39-årige lektor har med kun frivillig arbejdskraft og i sin fritid taget kampen op mod en milliard-industri.

Pressemeddelelsen er modtaget af FENS Forum of Neuroscience.

Om projektet 

• Bag databasen pAbmAbs står virksomheden af samme navn, som er stiftet af Simon Glerup, adjunkt Camilla Gustafsen og postdoc Simon Mølgaard fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
• Formålet med databasen er at dele viden. Der er ingen kommercielle interesser bag virksomheden.
• Besøg databasen på www.pabmabs.com   

Yderligere information 

Lektor Simon Glerup
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 5122 1727
glerup@biokemi.au.dk