Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danske forskere finder 12 nye gener for autisme

Studiet, der er ledet af forskere fra det danske psykiatriprojekt, iPSYCH, finder de første hyppige risikogener for autisme og afdækker hidtil usete genetiske forskelle i undergrupper af autisme. Fundet betyder, at vi i fremtiden vil være i stand til at fastslå gener, som adskiller diagnosegrupperne og give en mere præcis diagnose.

26.02.2019 | Helle Horskjær Hansen

Man scanner hele arvemassen i et stort antal personer med autisme og et stort antal raske kontrolpersoner. Når en genetisk variant forekommer væsentligt oftere hos personer med autisme end den gør blandt raske, kan man konkludere, at varianten øger risikoen for lidelsen. Illustration: Catherine Williams.

Man scanner hele arvemassen i et stort antal personer med autisme og et stort antal raske kontrolpersoner. Når en genetisk variant forekommer væsentligt oftere hos personer med autisme end den gør blandt raske, kan man konkludere, at varianten øger risikoen for lidelsen.

I 1938 bliver den første autisme-diagnose stillet. Lige siden har forskere forsøgt at forklare, hvorfra lidelsen stammer. Buddene har været mange, men en ting har længe været slået fast: Generne har overordentlig stor betydning. 

Nu har et stort internationalt samarbejde, ledet af det danske iPSYCH projekt, identificeret de første hyppige risikogener for autisme og for første gang fundet de genetiske forskelle mellem forskellige typer af autisme. 

Risikogener er de gener, som psykisk syge har til fælles. Mennesket har cirka 19.000 gener, og risikogener er en betegnelse for specielle varianter i generne, som mindst fem procent af befolkningen har.

De her gener øger risikoen

”Når vi taler autisme er der en arvelighed på op mod 80 procent, så genernes betydning er samlet set stor. Ikke desto mindre har det trods mange års arbejde været en stor udfordring for os at identificere, præcist hvilke gener, der er involveret,” fortæller lektor Jakob Grove fra Aarhus Universitet, som er en af hovedkræfterne bag studiet og del af forskningsprojektet iPSYCH.

Det nationale forskningsprojekt iPSYCH, der er finansieret af Lundbeckfonden, blev skabt tilbage i 2012 netop med det formål af forske i og finde årsagerne til blandt andet autisme.

I studiet har man sammenlignet arvemassen hos 20.415 personer med autisme og 174.280 raske kontroller og har derved kunnet bestemme fem forskellige genvarianter, som øger risikoen for autisme.

”Man ved, at der findes meget sjældne genetiske varianter, som giver høj risiko for autisme, men de forklarer ikke ret mange tilfælde. Det er der til gengæld ifølge vores beregninger hyppige varianter, der gør, når de virker sammen mange nok. Vi har i dette studie undersøgt alle de ca. ni millioner hyppige varianter, der findes i arvemassen hos personerne, der indgår i vores studie. Det drejer sig altså om genvarianter, som er udbredt i den almindelige befolkning, og hvis enkelte bidrag til risikoen er meget små,” fortæller lektor Jakob Grove.

Resultaterne fra undersøgelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Fundet giver et nyt indblik

De genetiske fund giver et helt nyt indblik i de biologiske processer, der er involveret i udviklingen af autisme.

”Ved at sammenstille de genetiske risikovarianter med genernes udtryk og arvemassens 3D struktur i den udviklende hjerne kan vi vise, at de identificerede risikogener har betydning for hjernens udvikling, især hjernebarkens udvikling”, forklarer professor Anders Børglum fra Aarhus Universitet, som er forskningsleder i iPSYCH og en af de ledende forskere bag studiet.

Forskerne finder også et betydeligt overlap mellem den genetiske baggrund for autisme og andre psykiske sygdomme som eksempelvis skizofreni og depression, men også med positive kognitive træk som uddannelsesniveau og IQ.

”Den positive sammenhæng med uddannelsesniveau kan umiddelbart virke paradoksal eftersom en del autister har nedsat kognitiv funktion og der i gennemsnit er færre med en autismediagnose, som får en længere uddannelse. Sammenhængen er set i flere tidligere studier, og i vores data kan vi bekræfte, at der overordnet set er denne sammenhæng mellem generne for autisme og gener, der disponerer for uddannelse”, siger Jakob Grove og fortsætter:

”Vi kan imidlertid påvise, at det ikke gælder for alle undergrupper af autisme. Vi ser, at folk med Aspergers syndrom eller infantil autisme i gennemsnit har flere af de gener, der er gunstige for at tage en uddannelse, mens det ikke er tilfældet for personer med såkaldt atypisk autisme eller uspecificerede autismeforstyrrelser.”

Bedre behandling i horisonten

Autisme betegner en meget blandet gruppe med forskellige autismeforstyrrelser. Nogle har en meget indgribende udviklingsforstyrrelse med mental retardering, mens andre kan være kognitivt velfungerende med normal eller høj IQ.

”Takket være en ny fintfølende metode, vi har udviklet, kan vi for første gang påvise genetiske forskelle mellem de forskellige diagnostiske undergrupper. Det peger på, at fremtidige større studier vil være i stand til at pinpointe gener, som adskiller diagnosegrupperne og give en mere præcis diagnose og rådgivning af den enkelte person med en autismeforstyrrelse. Vi håber desuden, at de gener, vi har identificeret kan åbne mulighed for egentlig behandling eller forebyggelse af tilstanden, hvilket vi i dag desværre ikke kan tilbyde”, siger Anders Børglum.

Bag om resultatet:

  • Studietype: I iPSYCH projektet har forskerne indsamlet genetisk information om 13.076 autister og 22.644 kontrolpersoner. Resultaterne heraf er lagt sammen med resultaterne fra yderlige 5.305 autister og 5.305 kontroller fra et internationalt multicenter-studie i The Psychiatric Genomics Consortium, som er fulgt op af studier af 2.119 autister og 142.379 kontroller fra blandt andet deCODE på Island.
  • Ekstern finansiering: Lundbeckfonden og flere internationale fonde som Stanley Foundation og NIH/NIMH.
  • Samarbejdspartnere: Primært forskere fra the Broad Institute ved Harvard og MIT samt Massachusetts General Hospital i Boston, men også en lang række internationale forskere og institutioner organiseret i The Psychiatric Genomics Consortium.

Kontakt

Lektor, Jakob Grove
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf. 2980 1768. 
grove@biomed.au.dk

Professor og centerleder, Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf. 6020 2720. 
Mail anders@biomed.au.dk

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Videnskabelig medarbejder, Ph.d.-studerende