Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debat om kvalitetog studietider

Uddannelsesminister Morten Østergaard kom forbiAarhus Universitet til debat om uddannelseskvalitetog fremdriftsreform med studerende og undervisere.

22.11.2013 | Sanne Bjerre-Hyldgaard

Både kvaliteten af uddannelserne, styrelsesloven og kortere studietider kom til debat i en fyldt sal, da ministeren mødte studerende og ansatte på Aarhus Universitet. Foto: Anders Trærup, AU Foto.

Tvillingeauditorierne var fyldte mandag den 18. november, da Uddannelsesminister Morten Østergaard var inviteret til en paneldebat for at diskutere uddannelseskvalitet. Med i panelet var også studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen, Heidi Klokker, og lektor i statskundskab, Rune Stubager.

Ministeren har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan kvaliteten på de videregående uddannelser øges.
– Det, der optager mig, er, hvad der sker fra første dag på studiet til den sidste eksamen. Hvad gør en forskel for, om studiet har en høj intensitet? Hvordan udfordrer vi de studerende bedst muligt, så de i sidste ende står med en uddannelse, der kan bruges til noget. Det er det, jeg gerne vil diskutere med jer i dag.

Kvalitetsudvalget

Anledning til diskussionen er, at Morten Østergaard netop har nedsat et udvalg, der inden oktober 2014 skal kaste lys på indholdet af de videregående uddannelser.
Som de fleste i salen var Studenterrådsrepræsentant Heidi Klokker optaget af kvaliteten på uddannelserne, men efterlyste inddragelse.

– Jeg er så træt af at alting skal gå så hurtigt. Hvorfor kan vi ikke stoppe og have en ordentlig proces, hvor vi kan høre alle parter og lave noget kvalificeret. Hvorfor kan du ikke tage det lidt roligt engang i mellem, spørger hun, og salen kvitterer med at grine.

– Jeg er meget længe blevet bedt om at gøre noget ved kvaliteten af uddannelserne. Nu har jeg så nedsat et udvalg, der skal tage studerendes, underviseres og lederes holdninger i betragtning, og hvor alle må komme med forslag. Så der er mulighed for at påvirke den politiske proces og komme med forslag, og det vil jeg da håbe, at man gør, svarer Morten Østergaard.

I de efterfølgende diskussioner drejede debatten sig dog ret hurtigt over på blandt andet styrelseslovens udfordringer og de mange bekymringer om fremdriftsreformen, der er vedtaget og træder i kraft efter sommerferien 2014 og bl.a. skal få de studerende hurtigere gennem studierne.

Sagt under debatten:

Heidi Klokker om fremdriftsreformen:

– Jeg tror ikke, det er helt forkert opfattet, at der lige nu er rigtig mange studerende i det her lokale, der er enormt fortvivlede over den her fremdriftsreform, og frygter, hvad den kommer til at betyde for deres fremtid. Og jeg er faktisk oprigtigt i tvivl om, du (Morten Østergaard, red.) egentlig er interesseret i kvaliteten af vores uddannelser. Flere af de tiltag, du er kommet med i den tid, du har siddet i regering, har været deciderede spareøvelser under dække af, at de skulle højne kvaliteten af vores uddannelser. Jeg ser ikke, at den fremdriftsreformen, du er i gang med at indføre, overhovedet vil føre til højere kvalitet af vores uddannelser.

Rune Stubager om styrelsesloven:

– Der er et stort behov for en revision af styrelsesloven. (…) I dag har vi et flertal af medlemmer i bestyrelsen uden viden om, hvad det vil sige at arbejde på og at drive et universitet. De har gode baggrunde andre steder fra, men de fleste af dem har ikke nogen baggrund indenfor universitetsverdenen. Det betyder, at de kan overtales af entreprenante rektorer, som så kan få frie hænder til at ødelægge faglige møder og skabe administrativt kaos. Det er skarpe ord, men det er faktisk, hvad vi har set på vores eget universitet, mener jeg. På det lange stræk står studenterne over for et kaos. De faglige smadringer, som jeg vil kalde det, har man set særligt på det, der engang var humanoira og teologi. Fundamentalt set så betyder det eksterne flertal, at vi ikke kan være herre i eget hus, og at vi ikke kan få lov til at levere den forskning og undervisning, studenterne har brug for.

Niels Ole Finnemann fra Institut for Æstetik og Kommunikation:

Helt præcist er Styrelsesloven et problem i forhold til kvaliteten, fordi vi ikke længere har sikkerhed for sammenhængen mellem forskningen og undervisning. Lærerne er koblet fra ansvaret for undervisningen. Vi har selvfølgelig ansvaret for vores egne kurser, men ikke for helheden, som andre tager sig af. Den adskillelse ligger både i styrelsesloven og i finansieringen af uddannelsen.
Det er meget svært i dag at sikre, at undervisningen er forskningsbaseret. Det er efter min opfattelse et helt afgørende kvalitetskriterium. Hvis ikke vi får styrket den forskningsbaserede undervisning, så kan vi ikke sikre, at de studerende opnår internationale standard.

Morten Østergaard:

– Jeg er enig i, at forskningsbaseret undervisning er en central problemstilling. Jeg har peget på, at der er for mange forskere, der søger efter veje for at undgå at undervise, og det synes jeg er en uheldig udvikling, og jeg ved ikke, om jeg synes man skal bruge offentlige midler på det. Der er selvfølgelig forskel på de forskellige studier, og rigtig meget handler om måden, underviserne tilrettelægger deres undervisning på. Er vi gode nok til at anerkende de dygtige undervisere? Er vi gode nok til at tage konsekvensen af årelange dårlige evalueringer og sige, så er man nok nødt til at gøre et eller andet ved pædagogikken i det undervisningslokale, fordi her er der en, der år efter år modtager dårlige evalueringer?

Rune Stubager:

– Der er meget få, og jeg kender ikke nogen af mine kolleger, som ikke bryder sig om at undervise. Vi har jo ikke valgt denne karriere, hvis ikke vi synes, at det her er spændende. Jeg synes, det er rigtig fint at diskutere det, og det er en reel problemstilling. Men vi skal bare ikke ind på den bane, hvor vi bliver mistænkeliggjort, for det er der simpelthen ikke grundlag for.

Studerende Louise fra Statskundskab fra salen:

– Når du snakker om at knytte uddannelserne til erhvervslivet, vil jeg gerne høre, hvordan det hænger sammen med forslaget i reformen, om at vi skal tage 30 point per semester. Det gør det ret svært for studerende at have studierelevante jobs, mens vi studerer, hvor det måske kræver at man sætter flere timer af end de 8-10 timer. Uklart ????????

Forslag fra salen:

Man har længe stillet krav om samfunds- og erhversrelevant erfaring undervejs i studiet, men det forekommer mig, at der ikke er et helt ligeværdigt forhold mellem erhvervslivet og universitetet. Erhvervslivet kan spørge efter kandidater, der har haft et års forskning og har fordybet sig og har lært det meste. Og man kan ikke (nå?)det hele og tage 30 ECTS point, det er den erfaring, vi alle sammen gør os. Erhvervslivet er ikke ret forpligtet i forhold til sådan et samarbejde, som man ser det andre steder i verden, hvor man for eksempel har trainee-forløb og anderledes måder at tænke på. Det her bør være en fælles opgave, så vi får gode, solide kandidater ud. Så man kunne med fordel forsøge at gøre samspillet mellem erhvervslivet og universitetet mere ligeværdigt.

Uddannelse, Studerende, Alle AU-enheder