Dekan på Science and Technology, Niels Christian Nielsen, kommenterer på Berlingskes kritik af fakultetets myndighedsrådgivning.

21.01.2018 | Niels Christian Nielsen

Dekan Niels Christian Nielsen, Science and Technology. Foto: Lars Kruse.

I artikler den 21. januar fremstiller Berlingske Aarhus Universitets reaktion på faglig kritik af universitetets myndighedsrådgivning i artikler fra november 2017 som beskyttelse af Aarhus Universitets økonomiske interesser i myndighedsrådgivning. Artiklerne sår tvivl om universitetets uafhængighed og forskernes ytringsfrihed og integritet. 

Jeg holder fast i, at der ikke er belæg for at beklikke universitetets uafhængighed og forskernes ytringsfrihed og integritet. Det er ikke en korrekt udlægning af handlingsforløbet eller vores ageren.

Journalist Lars Nørgaard, Berlingske, 21. januar, skriver bl.a. at:

”Ledelsen på Aarhus Universitet var i november sidste år så bekymret over, at universitetets forskere offentligt støttede en ny kritisk rapport om landbrugspakken, at man indkaldte til krisemøde og i en mail tydeliggjorde over for forskerne, at man risikerede at gå glip af kontrakter med staten for mange millioner.”

Sagen er, at der var rejst en meget alvorlig kritik af vores faglige udredning til ministeriet – den tog vi meget alvorligt. Derfor indkaldte jeg de involverede forskere for at få klarhed over, om der var hold i kritikken. Jeg havde også bedt dem om at udarbejde en faglig redegørelse, som de kunne offentliggøre på vores hjemmeside, så det blev synliggjort med deres egne ord, hvordan de havde rådgivet ministeriet og på hvilket grundlag.

Jeg sendte senere den dag en mail til medarbejderne, hvor jeg bl.a. skriver: ”Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende.”

Selvfølgelig er jeg også optaget af fakultetets indtjening – det involverer mange job, og dem kan vi ikke tage for givet med den faglige konkurrence, som der er på området. Men jeg går ikke på kompromis med vores faglighed, og det gør vores forskere heller ikke. Kritik af vores arbejde er velkomment, og vi kan begå fejl, der skal rettes så hurtigt som muligt. Men at påstå, at jeg skulle have påvirket forskerne til at ændre på deres faglige udmeldinger eller have givet dem mundkurv på, er forkert. Sådan fungerer et universitet ikke, uanset hvor mange millioner der er på spil. Vi bliver bedømt på vores faglighed og troværdighed – vores høje faglighed er vores berettigelse. Det gælder al vores forskning, naturligvis også på myndighedsopgaver. Ansvaret for den faglige redegørelse, som nu ligger på vores hjemmeside, er alene forskernes, og jeg har ikke blandet mig i indholdet.

Jeg orienterede i forbindelse med Berlingske-artiklen i november rektor Brian Bech Nielsen. Det er en meget alvorlig kritik af Aarhus Universitet, og derfor var vi enige om, at vi ville bede forskerne om at lave en redegørelse for deres rådgivning. Der var behov for, at de med deres egne ord forklarede, hvorfor de havde rådgivet ministeriet, som de havde.