Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dekan med i nyt rådgivende organ for uddannelsesministeren

Den 1. april blev Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) etableret. Ministeren har blandt andet udpeget dekan Allan Flyvbjerg som et af det nye råds bestyrelsesmedlemmer. DFIR afløser Danmarks Forskningspolitiske Råd.

02.04.2014 | Bjørg Tulinius

Foto: Anders Trærup, AU Kommunikation

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)har som hovedformål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet ved at give uddannelsesministeren, Folketinget og øvrige ministre en uafhængig og sagkyndig rådgivning inden for forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau.

Dekan Allan Flyvbjerg er sammen med otte andre forskningsprofiler blevet udpeget af uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen til det nye råd. Allan Flyvbjerg har allerede erfaring på området som tidligere medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd.

De ni medlemmer er af det nye råd er:

  • Professor og tidligere rektor for Syddansk Universitet Jens Oddershede (formand)
  • CEO Peter Høngaard Andersen, European Brain Council
  • Dekan Allan Flyvbjerg, Aarhus Universitet
  • Institutleder Maja Horst, Københavns Universitet
  • Head of Group Engineering Nickie Spile, Rockwool International
  • Vicedirektør Susanne Kure, Vækstfonden – VF Fonde
  • Founder og partner Claus Kastberg Nielsen, Copenhagen Economics A/S
  • Direktør Birgitte Nauntofte, Novo Nordisk Fonden
  • Direktør Thomas Bech Hansen, DELTA

DFIR afløser det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR), og som en del af den politiske aftale af 3. oktober 2013 om Danmarks Innovationsfond mellem alle Folketingets partier udvides mandatet for DFR med det nye råd, så det nu også skal rådgive ministeren om teknologiudvikling og innovation på et overordnet niveau.

Politik og strategi, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet