USA’s unge nyvalgte præsident ville møde fjenden overalt, og det betød øget oprustning. Og den nye strategi betød også, at han overlod til fjenden at bestemme, hvor der skulle være konflikt.

19.11.2013 | Helge Hollesen

Giver man en aggressor en lillefinger tager han hele armen. Derfor skal USA vise handlekraft overalt, hvor fjenden truer.

Det var ud fra den filosofi, John F. Kennedy markerede et skift i amerikansk udenrigspolitik, da han tiltrådte som præsident i januar 1961. Det skifte førte direkte til en optrapning af Vietnamkrigen.

”Den krig blev den største arv, Kennedy efterlod sig,” siger Derek Beach, der er amerikansk født lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vile møde fjenden overalt

Kennedy ønskede at kunne reagere mere fleksibelt over for Sovjetunionen. Derfor brød han med sin forgænger Eisenhowers strategi. Den gik ud på kun at beskytte nogle få vitale kerneallierede med atomvåben.

”Kennedy mente ikke, den strategi var troværdig. Han ønskede at kunne imødegå Sovjet overalt med konventionelle midler. Derfor så vi en oprustning med blandt andet De Grønne Baretter i Vietnam og Fredskorpset i Sydamerika,” forklarer Derek Beach.

Uerfaren præsident uden omtanke

Efter bare få måneder som præsident løb Kennedy ind i en regulær udenrigspolitisk fiasko, nemlig Svinebugtaffæren i april 1961, hvor USA støttede 1500 eksilcubaneres invasion af deres gamle hjemland.

De eksilerede cubanere og amerikanerne havde forventet en folkerejsning mod det kommunistiske Castro-regime, men den kom aldrig, og invasionsstyrkerne blev nedkæmpet på tre dage.

”Svinebugtaffæren var et godt eksempel på en uerfaren præsident, der ikke tænker sig om. Den er da også siden brugt som et mønstereksempel på, hvordan man ikke skal træffe vigtige udenrigspolitiske beslutninger,” forklarer Derek Beach.

Kennedy lærte af sin fiasko

Han tror, at verden skal være lykkelig for fiaskoen i Svinebugten.
”Uden de lærepenge havde vi sandsynligvis fået en krig mellem USA og Sovjet, da Cubakrisen kom i oktober 1962. Kennedys første indskydelse var nemlig at beordre et luftangreb mod de sovjetiske missiler på Cuba. Det skulle formentlig følges op med en invasion, som kunne have udløst en atomkrig, vurderer Derek Beach.

Men Kennedy havde lært af det cubanske eventyr.
”I stedet for et luftangreb, så vi i Det Hvide Hus en beslutningsproces, der var så forbilledlig, at den siden blev fast pensum i undervisningen. Krisen førte også til, at de to stormagter begyndte at tale mere sammen, og den kolde krig blev stabiliseret,” siger Derek Beach.

Kennedy overlod initiativet til fjenden

Inden da var Kennedy begyndt at optrappe den amerikanske indsats i Vietnam-krigen. I følge ham selv ikke fordi det var militært nødvendigt, men det havde et diplomatisk formål.

”Sovjet skulle vide, at uanset hvad de gjorde, ville det blive mødt med massiv amerikansk modstand,” forklarer Derek Beach.

Han mener, at den store fejl ved den strategi er, at den giver modstanderne initiativet.
”Kennedy overlader det til dem at bestemme, hvor den næste konflikt skal finde sted,” mener Derek Beach.

Kontakt

Derek Beach

Lektor, Institut for Statskundskab

8716 5629

derek@ps.au.dk