Det er som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Også inden for tand- og mundhulesundhed. Alligevel gjorde interessenter fra hele den tand- og mundhulefaglige sektor forsøget, da de var samlet til workshop for at bidrage med viden og input til visionen for uddannelserne på Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

24.10.2017 | Lise Wendel Eriksen

Målet med workshoppen for de ca. 70 interessenter var at samle input til en vision og et strategisk grundlag for IOOS-uddannelserne. Foto: Lise Wendel Eriksen

Workshoppen bestod både af gruppearbejde og plenumdiskussioner. Her er det gruppen af kliniske tandteknikker, der bl.a. diskuterer digitalisering og kernefaglighed. Foto: Lise Wendel Eriksen

Ca. 70 tand- og mundhulefaglige interessenter, der talte alt fra studerende til undervisere, forskere og repræsentanter for aftagerne, var inviteret til workshop på Aarhus Universitets kursusejendom, Sandbjerg Gods, d. 4.-5. oktober. Målet med de to intensive dage var at få input til at udvikle en vision og et strategisk grundlag for uddannelserne på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS).

Prodekan for uddannelse på Health, Charlotte Ringsted, og institutleder på IOOS, Siri Beier Jensen, bad deltagerne om at løfte sig højt op og rette kikkerten mod fremtiden. Visionsworkshoppen handlede ikke om skemalægning eller detaljerede tandbehandlinger. Formålet var at diskutere, hvordan vi bedst uddanner og ruster dimittenderne til en fremtid, vi endnu ikke kender, men som formentlig indebærer langt mere højteknologisk udstyr og -behandlinger og større beslutningskompetence inden for sundhedsfremme, sygdomsbehandling og rehabilitering inden for det orofaciale område. Et område, som også omhandler livsstilsfaktorer, systemiske sygdomme, lægemiddelindtag, samspillet med det hele menneske og helt overordnet livskvalitet.

Skærpede profiler og tværfagligt samarbejde

Workshoppen vekslede mellem gruppearbejde og plenumdiskussioner, og ønskerne til morgendagens tandlæger, tandklinikassistenter, tandplejere, kliniske tandteknikere og laboratorietandteknikere og ditto uddannelser var mange og forskelligartede. Blandt deltagerne var der dog enighed om vigtigheden af at skærpe uddannelsesprofilerne og have fokus på kernefagligheden inden for hver af uddannelserne.

Samtidig var der også et stort ønske om mere tværfagligt samarbejde og synergi, og ikke mindst kendskab til hinandens faglighed og kompetencer. Det gjaldt ikke bare inden for det odontologiske område, men også i bredere forstand til relevante lægefaglige specialer og til andre sektorer i sundhedsvæsenet for på den måde at sikre et sammenhængende patientforløb, og at mundhulen inddrages som en del af det hele menneske, når vi taler sundhed og sygdom.

Skal opgaverne skifte hænder?

Overvejelserne om kernefagligheden gav også anledning til diskussioner om ’opgaveglidning’ og det såkaldte LEON-princip imellem faggrupperne – altså, at patienterne skal behandles på det mest effektive og økonomisk mest fordelagtige niveau.

Debatten kredsede også om etik og om, hvordan man garanterer patientsikkerheden og faglig ansvarlighed hos behandlere for slet ikke at tale om, hvordan man sikrer overblikket og det hele billede af patienten, hvis alle sundhedsfaglige bliver mere specialiserede og opgaverne uddelegeret til flere faggrupper.

Robotterne kommer

Digitaliseringen og den teknologiske udvikling var også et tilbagevendende emne, for hvordan ruster man dimittenderne til at vurdere, bruge og navigere i det højteknologiske udstyr, som bliver stadig mere avanceret og udbredt? Og hvordan bevarer man kvaliteten og det gode håndværk, når ’robotterne kommer’ og kan overtage stadig flere af de opgaver, som i dag kræver hænder, der er skruet rigtigt på og funktionel forståelse?

Der var ingen nemme svar på de komplekse spørgsmål, men pilen pegede i retning af, at de studerende ikke skal være eksperter inden for specifikke systemer eller udstyr. De skal i stedet evne at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til den teknologiske udvikling både på klinikkerne og i samfundet.

Spørgsmålet om, hvordan IOOS-uddannelserne kan bidrage til at skabe vækst og viden i samfundet blev også vendt og drejet. Der var blandt andet forslag om at tænke i større og flere samarbejder med lægerne og industrien. Industrien driver i høj grad den teknologiske udvikling, men det er universitetet, der har forskningskompetencerne og ekspertisen til at undersøge det højteknologiske udstyr, før det kommer på markedet, ud i klinikkerne og involverer patienterne. En sådan model med forskningsbaserede tests for producenter praktiseres eksempelvis på universitetet i Malmø. Det gav også luft til diskussionen om etik, og hvordan man som stand og uddannelsesinstitution skaber et konstruktivt udviklingssamarbejde med industrien, der kan stimulere forskningslyst og iværksætterånd blandt dimittenderne og optimere behandlingsmulighederne.

Uddannelsernes ønskeseddel var lang

Visionen og det strategiske grundlag skal være overordnede og langsigtede pejlemærker for uddannelserne og ikke en tjekliste for uddannelsernes konkrete udformning. Alligevel gav workshoppen også deltagerne mulighed for at tænke nyt og anderledes i uddannelsernes strukturelle rammer og se bort fra studieordninger, lovgivning, og hvad der umiddelbart kan lade sig gøre.

Der var mange idéer til mere fælles undervisning og teamsamarbejde tidligt i uddannelsesforløbene på tværs af IOOS’ erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Mulighed for større specialisering i løbet af uddannelserne gik også igen hos alle uddannelserne. Og spørgsmålet om, hvorvidt omverdenens forståelse af begrebet ’tandfaglige uddannelser’ er for smalt og begrænsende for feltet, som inkluderer sundhed, sygdom og funktion i både tænder, mundslimhinde, spytkirtler, kæbeknogle, kæbeled, tyggemuskler, samt ansigts- og mundhulenerver, blev adresseret.

De mange forskelligartede ønsker til trods var deltagerne i store træk enige om, at alle uddannelserne skal være videns- og forskningsbaserede, og at der skal være ’akademia’ i uddannelserne. Verden og faget udvikler sig konstant, og derfor er det vigtigt, at de studerende i løbet af deres uddannelse bliver i stand til at reflektere kritisk over eget felt og tænke innovativt i opgaveløsningen.

Fra workshop til endelig vision

Alle input fra workshoppen er nedskrevet og indsamlet, så styregruppen kan formulere et første udkast til en fælles vision for IOOS-uddannelserne og et strategisk grundlag for uddannelserne. Udkastet forventes at ligge klar ved udgangen af 2017. Herefter bliver visionen og det strategiske grundlag sendt i høring. Når den endelige vision er færdig i foråret 2018, skal studienævnene vurdere, om der er behov for at ændre eller tilpasse uddannelserne.

Yderligere oplysninger

Prodekan for uddannelse, Charlotte Ringsted
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93508222
Mail: charlotte.ringsted@au.dk