Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Det århusianske diabetesmiljø bliver stærkere

Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan nu skrue endnu mere op for forskningen i diabetes med bevillingen på 1,5 mio. kr. fra Danish Diabetes Academy.

06.12.2018 | Helle Horskjær Hansen

60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes. 300.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes. Henrik Wiggers har netop modtaget en bevilling, der gør det muligt at starte et forskningsprojekt op med fokus på type 2-diabetes og hjertesvigt.

60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes. 300.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes. Henrik Wiggers har netop modtaget en bevilling, der gør det muligt at starte et forskningsprojekt med fokus på type 2-diabetes og hjertesvigt. Foto: AU Kommunikation.

Antallet af mennesker med diabetes er mere end fordoblet fra 2000 til 2016. Et forsigtigt bud er, at over 250.000 danskere har diabetes i dag. 

Danish Diabetes Academy har netop uddelt et tocifret millionbeløb, der skal sikre endnu mere fokus på forskningen inden for diabetes. 

AU og AUH har modtaget 1,5 mio. kr., og vil bruge dem på at ansætte en ph.d., som klinisk lektor Henrik Wiggers fra Institut fra Klinisk Medicin står i spidsen for, og et gæsteprofessorat som den amerikanske forsker, Michael Stafford fra Vanderbilt University skal bestride.

Kontakt 

Klinisk lektor Henrik Wiggers
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og 
Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme
78 45 20 69
henrikwiggers@dadlnet.dk​​

Navnenyt, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Health, Offentligheden/Pressen, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder