Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Det er argumenter, ikke holdninger, der tæller

Professor og genforsker Jacob Giehm Mikkelsen fra Institut for Biomedicin træder ind i Det Etiske Råd på et tidspunkt, hvor mange forskere og lægfolk har stærke holdninger til ’genetic engineering’. Selv er Jacob Giehm Mikkelsen mere optaget af argumenter end personlige ståsteder - og savner ikke at få sit DNA analyseret.

29.01.2019 | Nanna Jespersgård

Det er argumenter, der optager mig. Argumenter er både vigtigere og mere interessante end personlige holdninger til rigtigt og forkert – også selv om der selvfølgelig er konkrete rådgivningsopgaver forbundet med at sidde i Det Etiske Råd, siger Jacob Giehm Mikkelsen. Foto: Privat.

For et par måneder siden proklamerede en kinesisk forsker, He Jiankui, at han som den første i verden havde skabt to HIV-resistente tvillingepiger ved hjælp af genteknologien CRISPR. Kritikken fra forskere og eksperter var massiv og stort set enslydende: Eksperimentet fra Kinas ’Frankenstein’ var samvittighedsløst og uansvarligt.

Spørger man professor Jacob Giehm Mikkelsen, der nu træder ind i Det Etiske Råd, hvad han synes om eksperimentet, får man en lidt anden type svar. Han foretrækker grundlæggende argumenter frem for domme og personlige holdninger – det gælder også, selv om han tilslutter sig kritikken af He Jiankuis præmature foster-eksperimenter. For som han siger: 

”Det er argumenter, der optager mig. Hvad taler for, at vi går videre ad en given vej? Og hvad er omvendt risikoen? Argumenter er både vigtigere og mere interessante end personlige holdninger til rigtigt og forkert – også selv om der selvfølgelig er konkrete rådgivningsopgaver forbundet med at sidde i Det Etiske Råd,” siger Jacob Giehm Mikkelsen, som deltager i sit første møde i Det Etiske Råd d. 28. februar.

Vil ikke være meningsmaskine

”Jeg har overvejet, om jeg i offentligheden risikerer at blive ham genforskeren, der lige skal komme med et firkantet ’svar’ på nogle af de store etiske dilemmaer, for der vil jeg nødigt ende. Journalister må ringe til mig, som de har gjort i årevis, og jeg vi gerne bidrage til diskussionerne på et område, hvor tingene udvikler sig i en ukendt retning, fordi vi teknisk set kan en masse, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af. Men det vil ærgre mig, hvis rådsarbejdet flytter fokus til, hvad jeg personligt mener om dette og hint,” siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Den 49-årige professor fra Institut for Biomedicin leder til daglig en gruppe, der bl.a. forsker i at bruge virus til at transportere arvemasse ind i væv og celler med det formål at bekæmpe sygdom. Teknikken er lykkedes med blødersygdommen, som i dag kureres med en injektion af viruspartikler, som af sig selv finder frem til leveren og leverer en rask kopi af det syge gen.

”For os, der arbejder med genterapi, er genetisk behandling af blødersygdom det, som kommer nærmest ’den hellige gral’, der har tiltrukket investeringer og skabt interesse - også hos de store fonde,” forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

I lære på Kays superlaboratorium

Som ung forsker var Jacob Giehm Mikkelsen i 2001-2003 så heldig at få lov at arbejde tæt sammen med professor Mark Kay på Stanford University i Californien. Kay og hans superlaboratorium var på det tidspunkt førende i forskningen om genterapi mod blødersygdom, og det kom til at præge Jacob Giehm Mikkelsens arbejdsliv.

En anden vigtig mentor, der har påvirket forskerkarrieren, er Jacob Giehm Mikkelsens mangeårige vejleder og – med hans eget udtryk – ’molekylærbiologiske far’, professor Finn Skou Pedersen fra Institut for molekylærbiologi og genetik, hvor Giehm Mikkelsen blev ph.d. og postdoc. Siden blev han fristet til at søge job på Health, på Institut for Biomedicin, hvor han blev ansat som lektor i 2003 – kraftigt ansporet af professor og nuværende institutleder Thomas G. Jensen, som dengang var en menig forskerkollega.

I dag er forskningen i metoder til at ændre i arvemassen på vej i nye retninger, hvad de manipulerede kinesiske tvillingepiger eksemplificerer. Indtil kineseren breakede sit menneskeforsøg på en konference i Hong Kong, troede alle, at teknikken kun var testet i de allertidligste fosterstadier, hvilket i sig selv har skabt stor debat.

”Der er mange argumenter for at behandle mennesker med sygdom med velafprøvede genetiske metoder, men meget få for at redigere i fostres genom,” siger Jacob Giehm Mikkelsen. Han fremhæver, at CRISPR tager væsentlige tekniske skridt fra at tilføre et gen med virus som transportør til at ændre mutationen direkte ved populært sagt at ’klippe’ i genomet med en selvkørende molekylær ’saks’.

”Det er selvsagt anderledes at levere et redskab end at levere et gen, så i øjeblikket kredser arbejdet – også hos os i Aarhus - på at finde ud af, hvordan vi kan få en sådan molekylær saks til at klippe i DNA’et og forsvinde igen. Udfordringen er at forhindre, at et redskab laver skader på længere sigt - eller begynder at klippe nogle forkerte steder i genomet. Så metoderne skal sidde lige i skabet, før vi bruger dem på mennesker, ” siger Jacob Giehm Mikkelsen, som i øvrigt medvirker i Det Etiske Råds undervisningsmateriale om CRISPR: www.etiskraad.dk/crispr

Malariafri myg og det personlige DNA

Et andet eksempel på et presserende etisk dilemma er et igangværende arbejdet med at genmodificere myg, så de ikke kan give malaria videre. For her vil nogen sige, at det er uetisk ikke at lave den behandling mod en sygdom, folk dør af. Andre vil anføre, at myg hverken kender lande- eller malariagrænser, og vi ikke aner, hvad en genmanipuleret myg betyder for fødekæden.

”Og så er vi tilbage ved, at argumenter til enhver tid er mere interessante end personlige holdninger. Ikke mindst hvis man skal præge en beslutning,” siger Jacob Giehm Mikkelsen, som ikke bare glæder sig til at lære de 16 øvrige vidt forskellige rådsmedlemmer at kende. Han glæder sig også til at komme tættere på politikerne og dermed lovgivningsarbejdet.

 ”Udviklingen rejser nogle presserende spørgsmål om, hvad man har ret til at få at vide om sig selv og sine forældre, og lige så interessant er det jo, hvad andre – fra forskere til forsikringsselskaber – kan bruge genetisk information til. Personligt har jeg dog ikke brug for at få mit DNA analyseret,” siger han.


Kort om Jacob Giehm Mikkelsen

  • Født 1969 i Aalborg
  • Ph.d. i molekylær biologi 1998 og siden 2015 ansat som professor ved Aarhus Universitet
  • Gift med Tina Riis Mikkelsen og far til Tilde og Tobias på 19 og 22 år
  • Bosiddende i Silkeborg

Kontakt

Professor MSO Jacob Giehm Mikkelsen
Institut for Biomedicin v/ Aarhus Universitet
Mail: giehm@biomed.au.dk
Mobil: 23 61 72 53 

Navnenyt, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health