Det kræver ressourcestærke forældre at få en ADHD-diagnose

Halvdelen af de børn, som i 7-års alderen udviser udpræget ADHD-adfærd, har 10 år senere ikke fået den diagnose, der udløser den nødvendige hjælp. Diagnosen er mindst sandsynlig, hvis man er pige og vokser op i ’den rådne banan’ hos en mor med lav social status, viser ny undersøgelse.

23.10.2017 | Nanna Jespersgård

Diagnosen er adgangsbillet til hjælp, lyder Kathrine Bang Madsens argument for at underdiagnosticering ikke er ligegyldig for en i forvejen svag gruppe. Uden diagnose - ingen medicin, ingen psyko-edukation, ingen understøttende undervisning og ingen forældretræning.

Overdiagnosticering af ADHD hos børn og unge er et velbeskrevet problem, men bag de mange mediehistorier om ’stadig flere diagnoser’ skjuler sig en ulighedshistorie om, at der måske er for få, der får en diagnose. Samtidig er det historien om et skævt Danmark.

Mere end halvdelen af de danske børn, som i 7-års alderen udviser ADHD-adfærd, har ikke fået ADHD-diagnosen, når de er mellem 12 og 17 år. Fælles for de potentielt underdiagnosticerede unge er, at de er piger, og at deres mødre er lavtuddannede, tjener under gennemsnittet eller er på offentlig forsørgelse – altså har lav såkaldt socioøkonomisk status.

”Sandsynligheden for at være pige og sandsynligheden for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 pct. højere i gruppen af potentielt underdiagnosticerede sammenlignet med de diagnosticerede. Det gælder, selv om man som 7-årig har haft alle velkendte, alvorlige symptomer på ADHD. Hvis man samtidig bor i Vestjylland langs kysten, er det i særlig grad op ad bakke, for der ligger de kommuner, der på landsplan har færrest børn med ADHD-diagnoser. Det viser tallene meget klart, ” siger ph.d. og cand. scient. san. Kathrine Bang Madsen (artiklen fortsætter under illustrationen).

Det blå område viser de kommuner i landet, hvor færrest børn og unge har en ADHD-diagnose. De områder i Danmark, hvor flest har en ADHD-diagnose er optegnet med rødt.

Det kræver en diagnose at få hjælp

Kathrine Bang Madsen står bag det nye studie, der som led i hendes ph.d.-afhandling har resulteret i foreløbig tre videnskabelige artikler. Den seneste er for nylig udkommet i tidsskriftet European Child and Adolescent Psychiatry, og Kathrine Bang Madsen understreger, at det bestemt ikke er jagten på flere diagnoser, der driver hendes forskning.

 ”Men diagnoserne er ikke ligegyldige. Udredningen hos en specialist er selve adgangsbilletten til hjælp i Danmark. Uden diagnose får man ikke den ofte helt nødvendige medicin, der er ingen psyko-edukation, hvor man får redskaber til at leve med sin sygdom i hverdagen. Der er heller ingen understøttende undervisning eller forældretræning,” lyder Kathrine Bang Madsens argumenter for, at potentiel underdiagnosticering har betydning for en i forvejen svag gruppe.

Trukket fra fødselskohorten

Det bærende undersøgelsesresultat er baseret på data fra Den Nationale Fødselskohorte – af mange forældre kendt som den tilbagevendende spørgeskema- og interviewundersøgelse ”Bedre sundhed i Generationer”, hvor forældre til 51.527 børn har besvaret spørgsmål om deres børns styrker og vanskeligheder i 7 års alderen. Forældresvarene er efterfølgende koblet med data fra Landspatientregistreret, Det Psykiatriske Centralregister i Danmark og Lægemiddelstatistikregisteret.

Muligheden for forskningsprojektet skyldes, at nogle af spørgsmålene i forældreundersøgelsen er hentet i det internationalt anerkendte ’strength and difficulties questionnaire’, der korresponderer med stærke indikationer på ADHD. Spørgsmålene går på mange parametre lige fra det sociale og emotionelle til barnets tendenser til angst og udadreagerende eller depressiv adfærd. Det bemærkelsesværdige er ifl. Kathrine Bang Madsen, at den potentielt underdiagnosticerede gruppe ’bonner ud’ på alle parametre.

”Et kritisk spørgsmål kan jo være, hvordan jeg kan postulere en underdiagnosticering på baggrund af et spørgeskema, som forældrene har udfyldt, og det kan jeg heller ikke. En diagnose forudsætter en udredning. Men alle fagfolk, der er blevet præsenteret for mit datagrundlag – inklusive bedømmerne af mit ph.d.-projekt - har fundet det påfaldende, at børnene ikke sidenhen er dukket op i systemet med en diagnose,” siger Kathrine Bang Madsen.

Færrest vestjyder og flest nordsjællændere

Ift. geografien er der ingen diskussion om, at ’bananen’ i det vestlige Jylland er det sted i Danmark, hvor færrest børn og unge diagnosticeres med ADHD, og der er ifølge Kathrine Bang Madsen flere forskelle, som ikke umiddelbart kan forklares – som fx at der stilles mange diagnoser i Sønderborg og Tønder, men stort set ingen i Esbjerg.

Topscorer for ADHD-diagnoser er det nordlige Sjælland, hvor der med en lidt grov generalisering bor mange fra de højere socioøkonomiske klasser, hvilket ligeledes er en indikator på, at det kræver ressourcestærke forældre at få en diagnose til sit barn.


Bag om forskningsresultatet

Kontakt

Ph.d., cand.scient.san Kathrine Bang Madsen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mail: kathrine.bang@ph.au.dk
Mobil: (+45) 2383 1745

Forskning, Institut for Folkesundhed, Offentligheden/Pressen, Sundhed og sygdom, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ekstern målgruppe