Hvad er din krops biologiske alder? Det er der forskellige svar på, alt efter hvilken body-age-test, du tager. Men nu har forskere vist, at man kan sætte præcist tal på kroppens biologiske alder ud fra en blodprøve. Forskningsresultatet vil få stor betydning – både for den enkeltes helbred og for samfundets økonomi.

10.02.2014 | Ida Hammerich Nielson

Der findes ikke én god markør for aldring. Gråt hår og rynker ses ofte som typiske tegn på aldring, men det er ikke gode markører. Nogle får gråt hår allerede i 20’erme, og hvis man er fisker ved vestkysten, har man typisk flere rynker end andre på grund af sol og vind. Derfor ser forskerne i ”Mark-age”-projektet på aldersmarkører i blodet.

Fødselsattesten siger 40 år. Men din krop er måske i virkeligheden 60 år. Eller 20 år. Hidtil har man været henvist til en række mere eller mindre usikre body-age-tests i fx fitnesscentre, hvis man vil kende sin krops biologiske alder, men nu er det lykkedes forskere at udvikle en mere præcis metode.

Det store EU-projekt ”Mark-age” med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet har på baggrund af over 4000 blodprøver fra forskellige individer i Europa kortlagt en lang række biologiske aldersmarkører i blodet. Lektor Peter Kristensen fortæller:

”Vi har identificeret 50-70 aldersmarkører i blodet, blandt andet forskellige proteiner, som tilsammen kan sætte tal på kroppens biologiske alder. Når man måler én markør, vil der være stor biologisk variation, men denne biologiske variation bliver udjævnet, når man måler på 50-70 markører. Dermed får man rent statistisk et mere præcist udtryk for den biologiske alder, siger han.

Projektet mangler stadig at blive implementeret rent praktisk. Men fremtidsperspektivet er, at alle kan få taget en blodprøve hos deres praktiserende læge og på den baggrund få deres biologiske alder at vide.

På vej mod en sund aldring
Når lægen kender din biologiske alder, giver det dig mulighed for at få en bedre alderdom med færre sygdomme. Hvis du som 50-årig får målt din biologiske alder til at være 80 år, kan lægerne nemlig begynde at sætte ind med forebyggende behandling mod en række aldersrelaterede sygdomme.

”Det handler grundlæggende om at være på forkant og på den måde skabe de bedste betingelser for en sund aldring,” siger Peter Kristensen.

Den biologiske aldersscore kan også fortælle os noget om samfundsudviklingen.  I fremtiden regner man med, at udgifterne til sundhedssystemet stiger, fordi der bliver flere og flere ældre i samfundet. Men gør de nu også det?

”Folk bliver nok ældre ifølge dåbsattesten, men de bliver også sundere og sundere. Hvis den biologiske alder går nedad, vil udgifterne til f.eks. plejehjem ikke stige,” siger han.

Cancer eller alderdom
Kendskab til kroppens biologiske alder vil få stor betydning for den enkeltes helbred. Én af de biologiske markører, forskerne har undersøgt, er proteinet PSA, prostate-associated-antigen, som findes i blodet hos mænd.

Mængden af proteinet i blodet kan fortælle, om en mand har risiko for at få prostatacancer. Problemet er bare, at PSA-mængden stiger med alderen, og derfor vil et øget niveau af PSA ikke nødvendigvis betyde, at man har cancer.

”Når du som 50-årig får målt din PSA-mængde hos din læge og får at vide, at dit PSA-niveau er for højt, behøver det ikke være, fordi du er ved at få prostatacancer. Det kan også bare være fordi din biologiske alder ikke er 50 men 80 år. Hvis lægen kender din biologiske alder, har han et meget bedre grundlag for at vurdere, om du er i risikogruppen for at få prostatacancer, siger Peter Kristensen.

Læs mere om Mark-age-projektet her