Ny genetisk teknologi har de sidste fem år skabt en revolution i dansk landbrug. Produktionen er steget, køerne er blevet sundere, og teknologien kan udbredes og skaffe mere klimavenlig mad til klodens mange indbyggere, lyder det fra en AU-forsker.

10.12.2013 | Hans Plauborg

Det er formentlig gået hen over hovederne på de fleste, at der er sket en revolution i dansk kvægavl siden 2008. I hvert fald medmindre man hører til dem, der nærstuderer nyhederne fra landbrugssektoren. Det teknologiske gennembrud hedder genomiske selektion og handler kort fortalt om at udvælge avlsdyr ved at kigge direkte på dyrenes kromosomer via en blod- eller vævprøve, der analyseres på en DNA-chip.

På den måde kan man langt hurtigere end tidligere vurdere, om dyret egner til avl. Før 2008 måtte man først vente på, at en avlstyr fik ca. 120 døtre og derefter igen vente på at se, om de blev til sunde og højtydende malkekvæg. Med genomisk selektion har man sparet 5 år i avlsarbejdet.  

- Vi regner med, at teknologien giver 50 procent større fremgang, siger lektor Bernt Guldbrandtsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomstudier på Aarhus Universitet.

Mindre klimabelastning

Fremover kommer teknologien også til at betyde, at man eksempelvis kan fremavle køer, der spiser mindre og belaster klimaet mindre per liter mælk og samtidig leverer produkter, der er mere ernæringseffektive.

- De ting er svære og dyre at måle på i dag, men genomisk selektion åbner for, at de inddrages i avlen, fortæller Bernt Guldbrandtsen, der gerne kalder genomisk selektion for en revolution i landbruget.

- Avlsarbejdet handler om at lave sundere og mere produktive dyr, og den her teknologi har gjort os langt bedre til netop det.

Stadig stort potentiale

Genomisk selektion er også ved at blive udbredt i svineavlen, og den er tilmed så småt begyndt at finde vej til arbejdet med korn- og græsarter.

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig, om teknologien kan udbredes til resten af verden, så vi kan skaffe mælk, kød og brød til op mod 9 mia. mennesker i 2050?

- Den kan udbredes til de lande, der har en infrastruktur, som gør det muligt at gennemføre de nødvendige test, og har de nødvendige data, siger Bernt Guldbrandtsen.

Aarhus Universitetet samarbejder med forskere fra bl.a. Kina, Indien og Brasilien, og det er lande, som ifølge Bernt Guldbrandtsen vil kunne udnytte teknolgien.

- Og den er jo i høj grad værd at udbrede, for vi ved jo, at vi skal finde mad til langt flere mennesker, uden at vi smadrer kloden ved det, siger Bernt Guldbrandtsen.