Elektriske stød sætter stopper for tænderskæren

En ingeniør og en smerte- og muskelforsker samlede deres viden i et produkt, som afhjælper tænderskæren og giver rolig nattesøvn.

12.06.2018 | Henriette Stevnhøj

Den ligner en sommerfugl af plastik og sættes i tindingen. Herfra sendes strøm til kæben, når musklerne spændes. Det stopper tænderskæren.

Professor Peter Svensson har forsket i tænderskæren og bidraget med viden til udvikling af Grindcare.

Civilingeniør, ph.d. Faramarz Jadidi udviklede Grindcare, som med små stød reducerer tænderskæren. I dag findes produktet i en 4. generationsversion. De første versioner var større apparater med kabler og elektroder, som skulle fæstes til hovedet.

I 1996 blev professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), som på det tidspunkt var ansat på Center for Sansemotorisk Interaktion på Aalborg Universitet, opsøgt af den unge ingeniørstuderende, Faramarz Jadidi. Han var i gang med sit afgangsprojekt i biomedicinsk teknologi på Ingeniørhøjskolen og havde fået en ide til at mindske eller ligefrem modvirke tænderskæren. Faramarz Jadidis teori var, at hvis man påvirkede musklerne, kunne det lette de spændinger, som var årsag til tænderskæren eller bruksisme, som det hedder i fagsproget.

Det møde blev startskuddet til årelangt samarbejde om at udvikle og forfine et produkt, som kombinerer ingeniørvidenskab med muskel- og smerteforskning, og er et eksempel på viden, som blev til vare.

Produktet i 2018-udgaven, som er fjerde generation og navngivet Grindcare, beskrives bedst som en stiliseret buttet sommerfugl af plastik på størrelse med en femkrone. Plastiksommerfuglen, som er en kompakt trådløs sensor, placeres på tindingen ved sengetid og overvåger under søvnen bevægelser i kæbemusklen. Når kæben spændes, og tænderne skærer mod hinanden, bliver det opfanget af sensoren, som giver ganske små elektriske stød tilbage. Stødene stimulerer kæbemusklerne til at slappe af, og med tiden vil de små stød – bio-feedback – mindske vanen at skære tænder, og generne med hovedpine, muskelspændinger og ikke mindst slidte tænder vil aftage og måske helt forsvinde.

Nysgerrigheden drev ideen

20 år tidligere fandtes der ikke behandling for tænderskæren. Det fortæller Peter Svensson, leder af Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion på Aarhus Universitet.

”I 1990’erne havde vi ikke meget andet at tilbyde end en bidskinne, som blev modelleret til personen med tænderskæren. Skinnen reducerede nedslidningen af tænderne, men behandlede ikke selve kilden til problemet, så det var et område, som ikke var udforsket”, fortæller Peter Svensson.

For civilingeniør, ph.d. Faramarz Jadidi var det nysgerrigheden efter at finde en løsning på et problem for mange mennesker, som ledte ham i gang med projektet. Han var ven med en tandlægestuderende, som fortalte om lidelsen, der gav mange mennesker problemer med tænderne og smerter i hoved, nakke og skuldre.

”Jeg fik et indtryk af, at her var et meget velkendt og udbredt fænomen, der gav dårlig livskvalitet, men som alligevel ikke fik meget opmærksom fra behandlersystemet. Det ville jeg gerne være med til at lave om på”, fortæller Faramarz Jadidi, som er konsulent og projektleder i Dansk IngeniørService. Han arbejder desuden sammen med Respirationscenter Vest ved Aarhus Universitetshospital og Dansk Smerteforskningscenter om et tværfagligt forskningsprojekt om smerte og søvn.

Udvikling over tid

Efter afgangsprojektet på Ingeniørhøjskolen fortsatte Faramarz Jadidi med udviklingen af en prototype, som i de første versioner var store anordninger med lange ledninger, som forsøgspersonerne fik kobler til hovedet før sengetid. Undervejs blev produktet forfinet til et pandebånd med elektroder.

Det grundlæggende var det samme; at opfange hyperaktivitet i kæbemuskulaturen, som gav tænderskæren, og behandle med små stød.

Udviklingen af prototypen skete i et firma, som Faramarz Jadidi stiftede og drev de første år med støtte fra studiekammerater og en forstående hustru. Det var også på dette tidspunkt, de første større kliniske undersøgelser fandt sted sammen med Peter Svensson. Han fik til gengæld mere viden og forståelse for tænderskæren.

”Vi gik fra at tænke på tænderskæren som en adfærd, der skulle forhindres, til at man ikke nødvendigvis behøver at behandle, medmindre personen har stærke gener. Der er også fordele ved at skære tænder, som at spytkirtlerne bliver stimuleret, så slimhinderne ikke tørrer ud”, fortæller Peter Svensson som eksempel på den viden, han samlede op undervejs.

Armslængde mellem forskning og forretning

Det lykkedes hen ad vejen Faramarz Jadidi at skaffe investorer, som også kunne se perspektiverne ved at udvikle et produkt, som kunne afhjælpe tænderskæren hos millioner af mennesker verden over. I produktudviklingen bidrog Peter Svensson med studier af biofeedback og input til produktudviklingen. Men han tog også tidligt et valg om, at han ikke skulle have del i firmaet som medejer eller partner.

”Jeg var hurtigt afklaret om, at jeg ikke havde lyst til at arbejde med den kommercielle del af projektet. Jeg frasagde mig på den måde en risiko, men selvfølgelig også chancen for være med i et forretningseventyr. Men det føltes mest rigtigt for mig dengang, og sådan har jeg det fortsat. Jeg er for meget fagnørd til at interesse for de dele af et firma, som handler om salg og vækst,” fortæller Peter Svensson, som er konsulent i den fortsatte udvikling af Grindcare, som sker i det firma, som har rettighederne i dag.

”Jeg er med i et academic advisory board og bidrager med input og viden, som jeg bliver honoreret for. Vi har lavet studier, som firmaet har sponsoreret, og når vi har publiceret, er det gennemsigtigt, hvordan finansiering er. Jeg har hidtil kunnet stå inde for produktet, som bliver markedsført som forskningsbaseret medicinsk udstyr. Men jeg er opmærksom på, hvordan vores viden bliver anvendt”, siger Peter Svensson.

Sådan bliver Grindcare præsenteret på firmaets hjemmeside:

Svært at drive virksomhed

Da den japanske life science-virksomhed Sunstar opkøbte Faramarz Jadidis oprindelige virksomhed, skete det efter lange forhandlinger og var ikke den mest lykkelige udgang på et forretningseventyr, fortæller Faramarz Jadidi.

”Det er umuligt at drive et firma uden investorer, som i sagens natur også vil bestemme, hvordan udviklingen skal være”, siger Faramarz Jadidi. Men han beklager ikke salget af sit firma.  

”Det er betydningsfuldt for mig at have skabt et produkt, som hjælper mennesker af med et problem. Den indstilling havde jeg fra begyndelsen, og sådan ser jeg også på det i dag. Jeg er forsker, ikke direktør. Min store interesse ligger i at hjælpe andre mennesker, men det har været spændende og lærerigt at kombinere forskning med produktudvikling”, siger Faramarz Jadidi.

Mere om produktet

  • Grindcare forhandles som et medicinsk udstyr af japanske Sunstar og det anbefales, at Grindcare ordineres af en tandlæge. Der er udvalgte forhandlere i Danmark – hvilke fremgår af Grindcares hjemmeside. Grindcare koster ifølge forhandler af tandlægeudstyr 3.995,00 kr.   
  • Et af Peter Svenssons studier på Institut for Odontologi med 14 patienter viste en reduktion i tænderskæren med 50 procent efter to-tre ugers brug.
  • Faramarz Jadidi modtog i 2009 Entrepreneur of the Year-prisen i kategorien for Life Sciences, som uddeles af Ernest & Young, for opfindelse af bio-feedback-apparatet, som modvirker tænderskæren.

Grindcare måler antallet af sammenbid, så man efter søvnen kan se, hvor meget tænderskæren natten har budt på. Med 4. generation af Grindcare følger en app, så man kan overvåge udviklingen - eller afviklingen - af sin tænderskæren på sin smartphone. 

Kontakt:

Professor Peter Svensson
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
peter.svensson@dent.au.dk
M: 24 63 30 09

Projektleder, civilingeniør, ph.d. Faramarz Jadidi
Dansk IngeniørService/Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
faramarz.jadidi@clin.au.dk
M: 41 727426 


Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen