Vi er verdensmestre i indsamling af sundhedsdata. Hvis vi kombinerer den viden med moderne genteknologi, kan vi skræddersy medicin, der vil gøre behandlingerne langt mere effektive for den enkelte og billigere for samfundet.

25.11.2015

Af Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan, Aarhus Universitet | Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber | Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner.

Danske patienter har fået en rigtig god nyhed. Regeringen har netop afsat de første millioner til at udvikle et projekt, der skal bruge genteknologi og sundhedsdata som redskaber til, at medicin bliver mere effektiv i behandlingen af den enkelte.

Vi tør godt love, at vi har potentialet til at skabe en medicinsk revolution, hvor vi kan designe behandlinger, der på en helt ny måde kan hjælpe den enkelte og spare os for et stort overforbrug af uvirksomme lægemidler og de bivirkninger, som de måtte have. Det skal ses i lyset af, at vi i sundhedsvæsenet regner med, at mellem 50-75 pct. af den medicin, der ordineres inden for de store sygdomsgrupper som kræft, diabetes og gigt, ikke har den forventede virkning.

Hvis vi bliver dygtigere til at målrette medicinen til de patienter, der rent faktisk har gavn af den, så kan vi for det første hjælpe de rigtige patienter med, at de får den rette behandling. For det andet spare en masse af den medicin, der gives unødvendigt, og derved for det tredje: få bedre råd til den nye kostbare medicin, der kan hjælpe udvalgte grupper til bedre helbred og livskvalitet.

Det, vi taler om, er skræddersyet medicin, personlig medicin, præcisionsmedicin, individualiseret behandling. Kært barn har mange navne.

Den gængse forståelse af skræddersyet medicin er, at man ved at udføre en gentest vil være i stand til at udvikle ny medicin, der passer til det enkelte individ. Den teknologi bruges allerede inden for udvalgte sygdomme. Hvis teknologien også viser sig, at kunne anvendes inden for en bredere vifte af sygdomsgrupper, står vi som sagt foran en mindre revolution i vores tilgang til forebyggelse og behandling.

Når vi påstår, at der her i landet er et særligt perspektiv i udviklingen af personlig medicin, skyldes det vores helt særlige styrkeposition på området sundhedsdata og registre.

I Danmark har vi op mod 70 kvalitetsdatabaser og en række sundhedsregistre såsom CPR-registeret, landspatientregisteret og receptdatabasen. Nogle af disse rummer sundhedsoplysninger tilbage fra 1968, da det danske personnummer blev indført.

Det er i disse sundhedsdata, vi kan finde svar på, hvordan et udvalgt præparat virker på den enkelte patient. Hvilke positive effekter og eventuelle bivirkninger det har, og hvordan sammenhængen er mellem præparatet og andre sygdomme hos patienten.

Desværre taler registrene ikke sammen, og de er ikke tilgængelige for læger i det daglige arbejde i mødet mellem patient og læge.

Når 64-årige Niels Hansen opsøger sin praktiserende læge med gigtsmerter, er tilgangen derfor oftest at one size fits all. Lidt forenklet kan man sige, at patienter med samme diagnose ofte får samme type medicin, uanset om de har sikker gavn af den eller ej. Men mennesker er forskellige, og medicin virker forskelligt på patienter med forskellige familie- og sygdomshistorier. Andre sygdomme hos patienten har også betydning for, hvor godt et præparat virker, eller om det giver bivirkninger.

Medicinudgifterne i Danmark er høje, og de samlede udgifter til medicin har kun én retning: opad. Både patienten og samfundet kan derfor have gavn af, at medicinen bliver tilpasset den enkelte patient, så effekten bliver større og bivirkningerne færre. Det kan være ved hjælp af avanceret genteknologi på indsamlede prøver, brug af sundhedsdata eller en kombination heraf.

I dag bruges registrene til klinisk forskning. Danske registerforskere har opnået banebrydende resultater ved at koble registeroplysninger og undersøge sammenhænge mellem udvalgte sygdomme og medicinske præparater. Studier har for eksempel vist, at hjertepatienter bør være forsigtige med visse gigtpræparater, og har dokumenteret, at hverken MRF-vacciner eller antidepressiv medicin kan være skyld i autisme hos børn.

Med de store mængder data af høj kvalitet, som vi i Danmark er så heldige at have til rådighed, kan vi være endnu mere ambitiøse på patienternes vegne. Det er muligt, hvis vi gør vejen fra universiteternes forskning til den kliniske hverdag på sygehuse og i lægehuse endnu kortere.

Den gode nyhed er, at de første skridt mod en mere ensartet samkøring af sundhedsregistre og kvalitetsdatabaser allerede er taget. I januar i år lancerede Ministeriet for Sundhed og Ældre og Danske Regioner et ambitiøst nationalt projekt, Procrin (Program for Clinical Research Infrastructure). Det er et toårigt pilotprojekt, etableret med donationer fra Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden på i alt 50 mio. kr. Projektet har til formål at skabe verdens mest komplette og nyttige nationale befolkningsbaserede kliniske datainfrastruktur.

Procrin skal sørge for, at forskere og læger kan bevæge sig smidigt mellem data fra nationale sundhedsregistre, kliniske kvalitetsdatabaser og data fra de praktiserende læger, samtidig med at fortroligheden for patienterne stadig sikres. Ambitionen er, at projektet skal føre til bedre diagnoser og behandling, større patientsikkerhed, og sidst, men ikke mindst, en forbedret sundhedsøkonomi.

Men vi skal være endnu mere visionære og fremsynede. De mange informationer, der gemmer sig i de danske sundhedsregistre, skal i anonymiseret form være tilgængelige for behandlere og klinikere i mødet med patienten.

Et realistisk fremtidsscenarie vil derfor være, at Niels Hansens læge kan udskrive medicin, der er skræddersyet til netop ham, fordi computeren leverer oplysninger om, at præparat A vil være den mest effektive mod Niels Hansens gigt, fordi han også tidligere har haft kræft, lider af forhøjet blodtryk, har dårlige nyrer, diabetes og dårligt hjerte.

Computeren vil samtidig også kunne regne ud, at Niels Hansen ikke bør ordineres præparat B, fordi erfaringer fra andre patienter viser, at det ikke virker på den særlige sygdomsprofil, han har.

Med et stigende antal ældre medicinske patienter, der lider af flere sygdomme samtidigt, er det på høje tid, at vi samler den guldgrube af viden op, der ligger lige for fødderne af os.

Lige så vigtigt er det naturligvis, at det sker med befolkningens opbakning. Det er afgørende, at et system, der knytter sundhedsoplysninger tættere sammen, løbende udvikles og til enhver tid er 100 pct. sikkert og anonymt. Vigtigheden af, at borgernes sundhedsoplysninger håndteres fortroligt og forsvarligt kan ikke understreges nok.

Men perspektiverne er store. Ved hjælp af moderne teknologi og intelligent anvendelse af sundhedsdata kan vi effektivisere den medicinske behandling, så langt flere danske patienter vil få en målrettet, skræddersyet og effektiv behandling. Vi kan levere banebrydende forskning og dermed samtidig styrke den danske medicinalindustri. Derfor skal lyde en stor ros til regeringen for at satse på personlig medicin. Vi skal blot huske at indsatsen går på to ben, nemlig både genetiske analyser og brug af sundhedsdata. En investering i begge dele vil for alvor være en gevinst for danskerne og for samfundsøkonomien.

---

Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 25. november 2015