Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Epilepsilæge bliver professor i neurofysiologi ved AU

Sándor Beniczky, overlæge, forsker og nyslået professor, er i international topklasse inden for klinisk neurofysiologi.

30.01.2017 | Henriette Stevnhøj

Sándor Beniczky er nytiltrådt professor ved AU.

Sándor Beniczky er nytiltrådt professor ved AU.

Sándor Beniczky er overlæge ved Klinisk Neurofysiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og leder af Epilepsihospitalets neurofysiologiske afdeling. Han forsker i klinisk neurofysiologi med specielt fokus på diagnostik af epilepsi.
  
Sándor Beniczkys forskning bidrager til at skabe større viden om den epileptiske hjerneaktivitet og dermed til mere præcis diagnosticering og lokalisering af det epileptiske fokus. Desuden har Sándor Beniczky bidraget til udvikling og klinisk validering af metoder til automatisk sporing af de epileptiske anfald, som potentielt kan være nyttigt hjælpemiddel til patienter med epilepsi.

Sándor Beniczkys professorat er etableret i samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Epilepsihospitalet Filadelfia. Sándor Beniczky tiltrådte professoratet ved Institut for Klinisk Medicin i januar i år og holder tiltrædelsesforelæsning d. 1. juni 2017.

Kontakt

Professor Sándor Beniczky
Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

Mobil: 26 98 15 36

E-mail: sandor.beniczky@clin.au.dk

 



Navnenyt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen