Arbejdsmarkedet og den økonomiske diskurs dominerer universiteterne og deres uddannelser, mener uddannelsesforsker Laura Louise Sarauw. Det sker på bekostning af fagligheden og de studerendes selvstændighed.

02.12.2013 | Mathilde Weirsøe

Med Fremdriftsreformen, som tusinder af studerende i disse dage demonstrerer imod, sætter uddannelsesministeren for alvor tempoet i vejret for de studerende på landets universiteter. Samtidig har uddannelsesminister Morten Østergaard nedsat et udvalg, der skal sikre højere kvalitet på de videregående uddannelser. Men hvordan hænger højere tempo og mere kvalitet på uddannelserne sammen? 

”Der er fra politisk side ikke nogen modsætning mellem de to tiltag. Det er nøje gennemtænkt, at de lanceres i forlængelse af hinanden. Det hænger sammen, fordi de begge er gennemsyret af samme økonomiske diskurs, hvor det primære formål for universiteterne er at uddanne kandidater til det private arbejdsmarked,” siger Laura Louise Sarauw, der forsker i universitetsuddannelsernes udvikling ved Aarhus Universitet.

Hun peger på, at kvalitet får en helt særlig betydning i uddannelsesministerens oplæg.

”Med kvalitet i uddannelserne mener ministeren ikke mere fordybelse og faglighed. Kvalitet bliver med regeringens udspil lig med arbejdsmarkedsrelevans og sammenhæng. Dvs., at de studerende skal skrue op for hastigheden og komme hurtigst muligt gennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet,” forklarer Laura Louise Sarauw.

Detailstyring af uddannelserne

De fleste universitetsledelser modsætter sig ikke denne arbejdsmarkedsfiksering. Det skyldes ifølge Laura Louise Sarauw, at vi i disse år er vidner til en udpræget detailstyring af uddannelsesområdet i Danmark.  Blandt andet skal uddannelserne idag synligt bevise deres arbejdsmarkedsrelevans for at blive akkrediteret. 

”Uddannelsernes studieordninger er gennem det seneste årti blevet omlagt til mere eller mindre lineære forløb frem mod bestemte arbejdsmarkedsfunktioner. De studerende har hidtil haft mulighed for at gå i dybden med andre  ting som studiejob, praktik og frivilligt arbejde, ved at bruge ekstra tid på studierne. Den mulighed forsvinder med fremdriftsreformen, hvor de studerende automatisk tilmeldes eksamenerne. Det giver dem langt mindre frihed til selv at vælge en vej. Deres kurs er prædefineret mod et specifikt arbejdsmarked,” siger Laura Louise Sarauw.

Snæver opfattelse af arbejdsmarkedsrelevans

Hun mener, den udvikling påvirker de studerendes selvstændighed og deres muligheder for selv at skabe en faglig identitet.

 ”Med fremdriftsreformen er der tale om en mere intensiv tidsstyring. Det vil efter alt at dømme betyde, at de studerende får svært ved at  skabe deres egen profil og fordybe og specialisere sig ud fra egne særlige interesser. De vil sandsynligvis få nok at gøre med blot leve op til de prædefinerede mål, der er sat for uddannelsen. Det er et tab – ikke kun for de unge, men også for universiteterne og for samfundet,” siger Laura Louise Sarauw.

Kontakt

Laura Louise Sarauw,

post.doc. på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

E-mail: llcs@dpu.dk

Tlf. : 2895 9267