Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fæcestransplantation: sikker behandling til gavn for samfundsøkonomien

Fra 37 til 20 døgn i snit per år. Så markant falder det gennemsnitlige antal hospitalsindlæggelser hos patienter, der behandles med fæcestransplantation frem for antibiotika mod den dødelige tarmsygdom Clostridium Difficile. Det fremgår af det første studie med brug af såkaldt ’real world data’.

24.04.2019 | Nanna Jespersgård

Fæcestransplantationer som alternativ til antibiotika sparer samfundet for 175.000 kroner i snit pr patient. Foto: Mette Mejlby Hansen.

Det er første gang, der ligger en beregning på baggrund af patienters faktiske sygehistorie – med omkostninger og afledte hospitalsbesparelser opgjort et år før og efter fæcestransplantationen,” siger Christian Lodberg Hvas om studiet. Foto: John Christensen, AUH.

I de rette tarme kan afføring ikke bare redde liv – fæcestransplantationer sparer også samfundet cirka otte millioner kroner hver gang 50 patienter behandles for ’dræberdiarreen’ Clostridium Difficile på et offentligt hospital.

Det er perspektiverne af verdens første observationsstudie, der i detaljer kortlægger, hvordan det faktisk er gået 50 patienter, som i 2014 og 2015 modtog fæcestransplantation for Clostridium Difficile som alternativ til de antibiotika, der ellers anses for at være state of the art.

”Vores undersøgelse viser, at patienterne hver slap for i gennemsnit 17 døgn på hospital om året. De gik fra at være indlagt 37 døgn året før til 20 døgn i året efter fæcestransplantation,” siger Christian Lodberg Hvas. Han er overlæge ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og sidsteforfatter på undersøgelsen, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Therapeutic Advances in Gastroenterology.

Et konservativt estimat

Studiet konkluderer, at udgifterne pr patient omtrent halveres og i gennemsnit falder fra 420.000 til 243.000 kroner om året. Gennemsnitsbeløbet dækker over store individuelle forskelle, der bl.a. viser sig på bundlinjen, fordi nogle af patienterne er så syge, at de ryger ud og ind af intensivafdelingen, hvor en plads koster op mod 35.000 kroner i døgnet. Udgifterne til en almindelig hospitalsseng er cirka 8.000 kroner i døgnet lidt afhængigt af, hvordan det gøres op.

”De 175.000 kroner, som vi sparer per patient, er opgjort på baggrund af udgifterne til indlæggelse, antibiotika og fæcestransplantation, men vi indregner ikke tabt arbejdsfortjeneste, selv om halvdelen af patienterne er under 60 år og dermed en del af arbejdsmarkedet. Så i den forstand er besparelsen et konservativt estimat,” siger Christian Lodberg Hvas.

Det er første gang på verdensplan, der publiceres en videnskabelig undersøgelse baseret på ’real world data’ for omkostningerne ved fæcestransplantation holdt op imod alternativet, som er antibiotikabehandling med produkter som vancomycin og fidaxomicin.

”Der findes andre undersøgelser, der teoretisk regner på, hvad de forskellige typer behandling koster samfundet, men det er første gang, der ligger en beregning på baggrund af patienters faktiske sygehistorie – med omkostninger og afledte hospitalsbesparelser opgjort et år før og efter fæcestransplantationen,” siger Christian Lodberg Hvas.

Med tættekam og lommeregner

I det konkrete studie har Lever-, Mave- og Tarmsygdomme leveret data i form af patientjournaler og lægelige dokumenter for samtlige 50 patienter, der har fået fæcestransplantation på Aarhus Universitetshospital i årene 2014 og 2015.

Samtlige journaler og dokumenter er herefter gennemgået med tættekam og lommeregner på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet med sundhedsøkonom og professor Lars Holger Ehlers i spidsen. Derefter har resultaterne været igennem en såkaldt sensitivitetsanalyse, der sikrer mod overfortolkning af resultaterne.

”Fx tager vi højde for, at patienterne alle har fået Clostridium Difficile i forbindelse med en anden sygdom – det er bakteriens kendetegn – og alene af den grund har mange indlæggelsesdage. På den måde er vi sikre på, at den store forskel i hospitalsudgifter skyldes selve Clostridium difficile-sygdommen og den efterfølgende fæcestransplantation, og ikke andre sygdomme,” forklarer professor Lars Holger Ehlers.

På vej mod en ny standardbehandling

Lars Holger Ehlers samarbejder med Christian Lodberg Hvas i CEFTA, Center for Fæcestransplantation ved Aarhus Universitetshospital, som desuden tæller professor Tine Rask Licht fra Danmarks Tekniske Universitet samt overlæge og lærestolsprofessor Christian Erikstrup fra Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital.

CEFTA arbejder med støtte fra Innovationsfonden på at gøre afføring fra raske, registrerede og gennemtestede donorer til standardbehandling mod den hårdnakkede bakterie, der i dag betragtes som en af de farligste bakterier for mennesker. Det sker bl.a. ved opbygningen af en fæcesbank i Aarhus, opbygget efter principperne i blodbanken.

”Fæcestransplantation er en ny og uhyre effektiv behandling. Når man indfører nye behandlinger, plejer det at være vældig dyrt. Her har vi en behandling, som er effektiv, og som oven i købet sparer samfundet for millioner af kroner hver måned. Hvis vi kan etablere et system, som sikrer både donorer og patienter, vil det være en stor gevinst for alle. Det er vi godt på vej til,” siger Christian Lodberg Hvas.


Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er et observationsstudie, som omfatter alle patienter, der i årene 2014 og 2015 har modtaget fæcestransplantation for gentagen infektion med Clostridium difficile på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
  • Studiet er udført i samarbejde med Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, under ledelse af professor Lars Ehlers.
  • I studiet er alle hospitalsudgifter i året før og året efter fæcestransplantation gjort op efter anerkendte metoder, særlig den såkaldte time-driven activity-based costing approach.
  • Studiet er delvist finansieret af Innovationsfonden, som har investeret 17 millioner kroner i udvikling og kvalitetssikring af fæcestransplantation, herunder opbygningen af en donorbank i Aarhus.
  • Direkte link til den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på:
    https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1756284819843002

Kontakt

Overlæge, ph.d., klinisk lektor Christian Lodberg Hvas
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Mobil: 2835 1839
Mail: christian.hvas@auh.rm.dk.

Professor Lars Holger Ehlers
Danish Center for Healthcare Improvements
Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Mobil: 6018 0848
Mail: lehlers@business.aau.dk 

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health