Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fælles europæisk forskning mod herpesvirus

Et projekt med professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet i spidsen har netop modtaget 29 millioner kroner. Projektets formål er at uddanne 15 ph.d.-studerende fra fem europæiske lande inden for virologi og immunologi, specielt herpesvirus.

17.03.2016 | Helle Horskjær Hansen

HORIZON2020 har bevilliget 29 millioner kroner til projektet EDGE, der giver mulighed for at uddanne 15 ph.d.-studerende inden for virologi og immunologi. Søren Riis Paludan er koordinator på projektet.

HORIZON2020 har bevilliget 29 millioner kroner til projektet EDGE, der giver mulighed for at uddanne 15 ph.d.-studerende inden for virologi og immunologi. Søren Riis Paludan er koordinator på projektet.

En bevilling på 29 millioner kroner fra HORIZON2020 til projektet EDGE giver mulighed for at uddanne 15 ph.d.-studerende inden for virologi og immunologi, læren om virus og immunforsvaret. Forskerne skal kigge nærmere på herpesvirus, som er udbredt og kan være skyld i alvorlige sygdomme, især hos børn, ældre og personer med et svækket immunforsvar.

”Herpesvirus er virus, som giver skoldkopper, helvedesild, hjernebetændelse, kønssygdommen herpes, forkølelsessår, kyssesyge, og en række kræftformer. Der er i øjeblikket næsten ingen vacciner mod infektioner af herpesvirus og de behandlinger, der er, er heller ikke tilfredsstillende,” siger Søren Riis Paludan.

Fra Aarhus deltager, ud over Søren Riis Paludans gruppe, også lektor og afdelingslæge Trine Mogensen fra Aarhus Universitetshospital. I alt vil 15 interaktive projekter blive gennemført med det mål at skabe ny viden og synergi mellem grundforskning og måder at anvende den nye viden på, så det gavner samfundet. 

”EDGE er en netværk-baseret platform til at uddanne den næste generation af forskere til at løse nogle af de udfordringer, der skal overkommes, for bedre at kunne forebygge og behandle herpesvirus-infektioner,” fortæller Søren Riis Paludan.

Projektet er et samarbejde mellem ni universiteter, hospitaler og firmaer i Danmark, Tyskland, Holland, Italien og England.

”Med bevillingen vil der bliver etableret et europæisk netværk, som skal give de ph.d.-studerende forskningstræning og undervisning, og klæde dem på til fremtidige karrieremuligheder inden for den akademiske verden, hospitaler og den bioteknologiske industri,” siger Søren Riis Paludan.

Yderligere oplysninger

Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 2899 2066
srp@biomed.au.dk

Trine Hyrup Mogensen
Aarhus Universitet Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Q
trine.mogensen@dadlnet.dk

 


Projektet – hvem er med?

Koordinator af programmet er professor Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet.

Ud over deltager:
Hannover Medical School
Helmholtz Center for Infektion Forskning
University of Oxford
University Medical Centre Utrecht
Max-Planck Instituttet for Biokemi
Universitetet i Torino
Aarhus Universitetshospital
Janssen Smitsomme Sygdomme og Vacciner, Crucell Holland.
 
Som partnere er Jena Biosciences GmbH og LADR GmbH tilknyttet.

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Biomedicin, Health, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Bevillinger og priser, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende