Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Feedback til studerende ved hjælp af klyngevejledning og rubrics

11.09.2017 | Health Kommunikation

Dato tor 25 jan
Tid 08:30 12:00
Sted Mødelokale 1, INCUBA Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N

Deltagere: Alle undervisere ved AU Health  

Formål: Studerende efterspørger feedback – og ofte forstås feedback som noget underviseren giver til studerende. Samtidig ved vi, at det at give feedback er lærerigt i sig selv. Derfor ser vi en opblomstring af forskellige peer-feedback værktøjer, hvor underviseren faciliterer feedback mellem studerende. Dette kursus har til formål, at deltagerne får konkrete værktøjer til at give studerende feedback ved hjælpe af peer-feedback.

Indhold:

  • Klyngevejledning er en vejlednings- og feedbackform, hvor 3-7 studerende giver og modtager feedback i en klynge med deltagelse af en underviser/vejleder. Formen har flere lighedspunkter med forskere, der engagerer sig i forskergrupper, deltager i konferencer og seminarer, hvor de får og giver feedback på fx papers og artikler.
  • Rubrics er matricer, der viser bedømmelseskriterierne for hver karakter, det er muligt at opnå, og giver individuelle beskrivelser af standarden inden for hver enkelt karakter. Hvis en rubric er udviklet eller dekonstrueret sammen med de studerende, kan bedømmelseskriterierne give en bedre forståelse for, hvad der skal til, for at opnå de forskellige karakterer.

Kurset består af en blanding af oplæg og øvelser, som giver deltagerne indblik i muligheder og begrænsninger i brugen af klyngevejledning og ’rubrics’ som værktøjer til feedback.

Forberedelse: Før kurset skal kursisten have læst følgende artikler:

Nordentoft, H. M., Thomsen, R., & Wichmann-Hansen, G. (2013). Collective academic supervision: a model for participation and learning in higher education. Higher Education, 65(5), 581-593. doi: 10.1007/s10734-012-9564-x

Andrade, H.G. (2005).  Teaching with Rubrics: The Good, the Bad, and the Ugly. College Teaching, Vol. 53, No. 1 (Winter, 2005), pp. 27-30.

Sprog: Kurset afholdes på dansk.

Varighed: 3,5 timer.

Antal deltagere: 8-12 deltagere.

Sted: Mødelokale 1, INCUBA Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N

Tidspunkt: Torsdag den 25. januar 2018, kl. 8.30 - 12.00. Klik her for tilmelding.

Arrangement, Ph.d.-studerende, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder