Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Flere Health-forskere får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Yderligere syv forskere fra Health har fået bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Bevillingerne finansierer nye forskningsprojekter inden for bl.a. alvorlig hjertesvigt, hjernekræft og neonatal gulsot.

16.05.2019 | Sabina Bjerre Hansen

Bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond styrker sundhedsforskningen i Aarhus.

Den aarhusianske sundhedsforskning styrkes på en række områder, når DFF finansierer følgende syv Health-forskeres nye forskningsprojekter – til gavn for både patienter og samfund:

  • Anders Rosendal Korshøj fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 1.393.000 kr. til at undersøge, hvordan en ny behandling af glioblastom hjernekræft virker.
  • Hans Eiskjær fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 855.000 kr. til en undersøgelse af, om og evt. hvordan det er muligt at transplantere hjerter fra kredsløbsdøde donorer.
  • Hatice Tankisi fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 1.461.000 kr. til at finde ny viden om sygdomsmekanismen bag Critical Illness Myopati.
  • Henrik Saabye Wiggers fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 2.119.000 kr. til forskning i behandling af alvorlig hjertesvigt.
  • Søren Nielsen fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 417.000 kr. til undersøgelser af, hvordan man kan forebygge og behandle overvægtsrelateret diabetes og fedtlever (NAFLD), som i værste fald kan føre til hjertekarsygdom og skrumpelever.
  • Tue Wenzel Kragstrup fra Institut for Biomedicin, som modtager ca. 869.000 kr. til forskning i, hvordan behandling af leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt kan effektiviseres.
  • Yuelian Sun fra Institut for Klinisk Medicin, som modtager ca. 2.862.000 kr. til at undersøge, hvorvidt neonatal gulsot har indflydelse på børns efterfølgende udvikling.

Læs mere om forskningen i projektbeskrivelserne på DFF’s hjemmeside og om de ti andre DFF-bevillinger til Health i artiklen ”Forskere fra Health får eftertragtede DFF-bevillinger”

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Forskning, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin