Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen svarer på kritikken rejst i Berlingske 21.januar.

21.01.2018 | Gitte Blicher-Mathiesen

Gitte Blicher-Mathiesen svarer på kritik i sag om Tilbagerulningsnotat. Foto: Lars Kruse.

Journalist Lars Nørgaard fra Berlingske skriver nu igen, at ”Forskere ved Aarhus Universitet udtalte sig under stort pres, da de i efteråret 2017 ændrede syn på en kritisk rapport om landbrugspakken”.

Jeg og andre kolleger, som står bag den kritiserede rådgivning, har tidligere afvist denne påstand fra Lars Nørgaard. Bl.a. i et læserbrev, der blev offentliggjort i Information, men som også blev sendt til Berlingske, der valgte ikke at bringe det.

Jeg er medforfatter på det såkaldte ”tilbagerulningsnotat”, som indgik i materialet til Landbrugspakken, og ligeledes på den redegørelse, som jeg og en række kollegaer lagde på hjemmesiden. I den redegørelse forklarer vi vores faglige standpunkter. Vi har ikke ændret holdning. Vi har forholdt os fagligt til den rejste kritik, hvor også de nærmere detaljer fremgår.

Jeg tager gerne imod faglig og saglig kritik af mit arbejde, og havde Bjørn Molt Pedersens og Danmarks Naturfredningsforenings beregninger vist, at vores rådgivning af ministeriet var fejlbehæftet, så skulle jeg være den første til at indrømme det. Jeg er stadig overbevist om, at Bjørn Molts kritik ikke giver grundlag for at trække vores beregninger forud for landbrugspakken tilbage. Men som tidligere fremført er der en lang række usikkerheder ved fremskrivning af dyrkningspraksis, hvor rigtig mange elementer og ikke kun den benyttede regnemodel bidrager til usikkerhed på, hvor meget udvaskningen øges ved at give mere gødning.

Det, der berører mig mest i denne sag er, at Berlingske og andre indikerer, at jeg og mine kollegaer skulle gå på kompromis med vores faglighed og integritet for at tilgodese den nu siddende regering eller universitetsledelsen – det er ganske enkelt uhørt. Jeg har arbejdet med dette område i snart 20 år, og jeg diskuterer gerne præmisserne for god rådgivning af politikere og styrelser, men det skal ikke være med udgangspunkt i en faglig uenighed om marginaludvaskning – det er vores fælles natur for vigtig til.

Berlingske refererer også til en intern mail, hvor jeg orienterer mine kollegaer om en samtale, jeg havde med Morten Ejrnæs fra ministeriet. Vi blev kontaktet af Morten, der gerne ville vide, hvad der kom ud af vores møde med Bjørn Molt Pedersen, og om vi havde ændret opfattelse. Det var en faglig samtale, om vi havde flyttet os fagligt efter kritikken, og hvornår vores redegørelse blev færdig. Jeg lovede ikke noget og følte mig ikke udsat for et pres.

Jeg oplevede heller ikke nogen form for mundkurv fra dekanens side på det møde, vi havde efter kritikken var blevet rejst i november, og i øvrigt var det vi forskere, som kørte hele processen omkring redegørelsen. At det blev en anden forsker, som gik i Deadline samme aften, var alene fordi vi fagligt sammen vurderede, at det ville være mest hensigtsmæssigt, at Jørgen E. Olesen gik på, da han sammen med bl.a. mig havde det faglige ansvar for redegørelsen.