Forskning uden eksperimenter – hvordan?

Stor international kongres på Aarhus Universitet samler i august topforskere fra epidemiologien til diskussion af metoder og muligheder. De ikke-smitsomme sygdomme er i fokus.

26.06.2013 | Kirsten Olesen

Topforskere fra epidemiologi-forskningen diskuterer metoder og muligheder i Aarhus i august.

Hvordan finder man en årsagssammenhæng uden at bruge eksperimenter?
Det vil topnavne fra den internationale epidemiologi-forskning diskutere, når de mødes til European Congress of Epidemiology (EuroEpi), 2013 på Aarhus Universitet i dagene 11. til 14. august.

Kongressen har i år særligt fokus på udbredelsen af ikke-smitsomme sygdomme, som er i stor fremvækst i Europa - psykiatrisk sygdom, hjerte-kar sygdomme, diabetes og cancer - og forskere fra ind- og udland vil præsentere de nyeste metoder og observationelle studier.

"Epidemiologiens store udfordring er spørgsmålet, om det overhovedet er muligt at finde årsagssammenhænge i studier, som ikke er egentlige eksperimenter. Det foregår der i disse år et stort forskningsarbejde med at afdække, både hvad angår matematisk/statistisk metode, men også ved at udnytte eksisterende data innovativt, og ved at inddrage de nye muligheder som genetikforskningen giver", fortæller formanden for den lokale organisationskomité, lektor i biostatistik, Henrik Støvring, Aarhus Universitet.

Kost, registerforskning og global sundhed

Blandt hovedtalerne på kongressen er Harvard-professor Miguel Hernan, der med Henrik Støvrings ord er en af de fremmeste tænkere i verden om spørgsmål som: Hvordan og hvornår kan vi sige, at f.eks. en given spisevane er årsag til en given sygdom, når vi ikke kan gennemføre lodtrækningsforsøg om hvem, der skal spise hvad? Folk, der spiser én sund fødevare spiser måske også mange andre sunde ting, så hvad er effekten af den ene fødevare for sig?
Det er den type af spørgsmål, Miguel Hernan forsøger at besvare ved at udvikle nye matematiske/statistiske metoder.

Andre temaer på kongressen er registerforskning samt globale sundhedsudfordringer – bl.a. med brystkræftforskeren, Oxford-professor Dame Valerie Beral, og WHO-eksperten Roberto Bertollini på talerstolen.

Kongressens program har tiltrukket flere end 550 deltagere indtil nu, så arrangørerne har været nødt til at flytte kongressen fra Aarhus Universitet til Scandinavian Congress Center.



Yderligere oplysninger:

Lektor, ph.d. Henrik Støvring

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Direkte telefon: 8716 7991

stovring@biostat.au.dk

 

Arrangement, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Sundhed og sygdom, Institut for Folkesundhed