Forskeruddannelsen på Health har set på kritikken af afgørelser om optag på forskningsåret, og nu bliver kriterierne justeret for 2017. Bl.a. vil forskningsmiljøet veje tungere, og hovedvejlederen vil kun kunne tildeles én studerende pr. runde.
16.03.2017 |
Fakultetsledelsen har nu peget på én af to foreslåede modeller for, hvordan Health fremover kan imødekomme studerendes ønske om at blive optaget på et forskningsår – og vejlederes ønske om at få en forskningsårsstuderende knyttet til et forskningsprojekt. Den valgte model sikrer, at Health kan optage 100 forskningsårsstuderende i 2017 og betyder bl.a., at forskningsmiljøet kommer til at veje tungere i forbindelse med optag.
Et optag på 100 studerende om året har i de seneste runder ikke været tilstrækkeligt til at imødekomme alle ønsker. Derfor har det været nødvendigt at formulere en række kriterier for, hvordan ansøgningerne bliver vurderet.
”Vi justerer nu kriterierne for forskningsåret igen, fordi vi løbende modtager mange reaktioner både fra miljøer og studerende, samtidig med vi skal sikre en spredning af de forskningsårsstuderende”, siger prodekan for talentudvikling på Health, Lise Wogensen Bach.
”Jeg beklager selvfølgelig den usikkerhed, det giver studerende og vejledere, at der nu kommer justeringer igen, men den begrænsede adgang til forskningsåret er en uvant situation, og betinget af mange interesser har det taget tid at formulere nuancerede og hensigtsmæssige kriterier. Samtidig er det under den ramme, som fremdriftsreformen sætter, umuligt at gøre alle tilfredse”.
I de justerede kriterier er vægtningen af forskningsmiljøet større end de hidtidige 20 pct., idet den fremtidige ranking af kandidatens kvalifikationer og af forskningsmiljøet vil blive vægtet ligeligt (50/50).
Den valgte model sikrer desuden, at Health kan optage 100 forskningsårsstuderende i 2017, mens den fremover begrænser hovedvejlederens mulighed for at få flere end én forskningsårsstuderende tilknyttet sit projekt pr. ansøgningsrunde.
”Vi har lyttet til miljøerne og sat os ind i deres kritik og bekymringer, og ønsket om, at forskningsmiljøet skal veje tungere, er nu kommet i møde”, siger Lise Wogensen Bach.
”Men det er vigtigt at understrege, at vi stadig lægger vægt på, at forskningsåret er et læringsforløb for de studerende, samtidig med, at den studerende er en ressource i en forskningsgruppe”.
Især tre knaster har været omdrejningspunkt for justeringerne:
Den ene knast er antagelsen om, at ph.d.-studerende (som hidtil har forbedømt projekter) ikke er i stand til at vurdere projekterne bedre end vejlederne og de eventuelle bevillingsgivere, der har vurderet projekterne inden ansøgning.
Den indvending er nu taget til indtægt, og derfor vil et projekt ikke længere blive vurderet af ph.d.-studerende eller ranket i det hele taget. Forskningsprogramlederne vil alene vurdere, om projektets omfang er passende til et forskningsår, hvad angår arbejdsbelastning og videnskabeligt niveau (ja/nej).
En anden knast har været, at forskningsmiljøer ikke nødvendigvis kan være sikker på at få optaget en forskningsårsstuderende, selv om fondsmidler eller anden ekstern finansiering af forløbet allerede er sikret. Det kan man stadig ikke, men evnen til at anskaffe ekstern finansiering vil indgå i vurdering af hovedvejleders kvalifikationer.
En tredje diskussion har knyttet sig til vægtning af ansøger, projekt og miljø i optagelsesproceduren, hvor ansøger indtil i dag har vægtet 40 pct. og miljøet 20 pct. Det er derfor blevet diskuteret, hvorvidt miljøet – altså hovedvejlederens kvalifikationer såvel som sammensætning af forskergruppen - skal have større vægt i forbindelse med optag. Det sker med den nye model, hvor kandidatens kvalifikationer og forskningsmiljøet vægter ligeligt (50/50).
For at kunne træffe sin beslutning om den fremtidige model for forskningsåret er Fakultetsledelsen blevet præsenteret for to forslag:
Model nr. 1 ville bibeholde 100 optag i år, men bl.a. give institutterne mulighed for selv at administrere et antal orlovspladser til studerende (i alt 80), der ønsker at forske, og ville betyde, at de selv foretog prioriteringen og bestemte finansieringen. Samtidig ville forskeruddannelsen beholde muligheden for at tildele scholarstipendier fra Aarhus Universitets Forskningsfond, AUFF, til 20 forskningsårsstuderende og stå for indskrivning og krav til indhold – altså et forskningsår, som vi kender i dag.
Model nr. 2 bibeholder den eksisterende ordning med 100 optag i år; ansvar for optag og indhold forbliver i Fakultetet – dog bl.a. med de ændringer, at vægtningen af forskningsmiljøet kommer til at fylde mere, og at hver hovedvejleder kun kan have to forskningsårsstuderende pr. år og kun kan tildeles én per runde.
Fakultetsledelsen har nu bakket op om model nr. 2, der derfor kommer til at gælde for de to ansøgningsrunder i 2017.
Prodekan for talentudvikling Lise Wogensen Bach
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 2548 8522
lwb@au.dk