Fra selvstændighed og faglig fordybelse til timemanagement

De seneste års reformer og justeringer af universitetsuddannelserne har skabt en ny type studerende. Det er ikke længere den faglige fordybelse, der er i højsædet. Det handler om at komme fra A til B hurtigst muligt. Og det har sin pris, lyder det fra uddannelsesforsker Gritt B. Nielsen fra Aarhus Universitet.

29.11.2013 | Peder Holm Pedersen

I det globale videnskapløb er det nødvendigt at ’trimme’ universitetsuddannelserne. Flere skal igennem. Og det skal gå hurtigere. For det er dem, de højtuddannede, vi skal leve af. Sådan lyder det igen og igen. Senest skal den såkaldte fremdriftsreform, sørge for, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne.
Men hvad betyder udviklingen for de studerende og de kompetencer, de kommer ud med?

”De mange reformer og justeringer har skabt en universitetsvirkelighed, der på mange måder snarere modarbejder end fremmer udviklingen af nogle af de kvaliteter hos de studerende, som vi normalt peger på som fremtidens løsning, nemlig at de bliver selvstændige, innovative og risikovillige, at de lærer at lære og forholde sig kritisk i skiftende kontekster,” siger uddannelsesforsker Gritt B. Nielsen fra Aarhus Universitet.

Ikke tid til nysgerrighed og fordybelse

Gritt B. Nielsens forskning peger på, at det skaber en ny type studerende, der ikke har tid til fordybelse og selvstændighed.

”Strukturerne på universitetsuddannelserne lægger ikke længere op til, at den studerende nysgerrigt dykker ned i stoffet og selvstændigt og kritisk går på opdagelse og ser hvilken ny viden, det kan føre med sig. Det er der simpelthen ikke tid til.”

Eller som én af de studerende fra Gritt B. Nielsens undersøgelser siger om sit studie:

”Det er så komprimeret, at vi bliver nødt til på forhånd at vide, hvad vi skal vide, og vide hvad vi ikke skal vide.”

En af de vigtigste ting, som de studerende lærer i dag er da også time-management, fortæller Gritt B. Nielsen:

 At tilrettelægge deres tid og prioritere stoffet, så de kommer igennem det, de skal kunne til eksamen og ikke ’spilder’ deres tid på den faglige fordybelses tilsyneladende unødvendige afstikkere,” siger Gritt B. Nielsen.

En for snæver dansk forståelse af ’employability’ 

I gennem de senere år er der kommer fokus på begrebet ’employability’ – dvs. at de studerende målrettet uddanner sig til et specifikt jobmarked. Men ifølge Gritt B. Nielsen bruger vi i Danmark begrebet alt for snævert.

”I forhold til andre lande arbejder vi med et meget specifikt begreb om ’employability. De danske universiteter er mere professionsagtige i deres tilgang. Det handler om at uddanne til én bestemt type job i stedet for at uddanne studerende, der kan begå sig selvstændigt på et omskifteligt arbejdsmarked,” siger hun.

Læs også Fra fagnørder til timemanagere

Kontakt:
Gritt B. Nielsen
Adjunkt ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
gbn@dpu.dk
mob. 61674268

Samarbejde, Alle grupper, Alle AU-enheder, Uddannelse