Fremragende undervisning bygger bro

Uddannelser med samarbejde mellem studerende og erhvervsliv gør en forskel. Det blev understreget, da regeringens kvalitetsudvalg præsenterede sin seneste rapport på Aarhus Universitet.

27.11.2014 | Helge Hollesen

Deltagere fra en lang række uddannelser var samlet i Stakladen, da Kvalitetsudvalget lancerede sin rapport om kvalitet i de videregående uddannelser. Foto: Jepser Rais AU Kommunikation.

Broen mellem teori og praksis kom i fokus, da regeringens såkaldte kvalitetsudvalg på Aarhus Universitet onsdag den 26. november lancerede sin anden rapport, hvor temaet er ”fremragende undervisning i videregående uddannelser”.

Udvalget havde til lejligheden indkaldt undervisere og studerende fra forskellige institutioner og uddannelser i vestdanmark til at berette om uddannelser, som det mener  kan gøre en forskel. Typisk uddannelser med tæt kontakt til praksis. 

”Vi er åbenbart dydsmønstre,” som Morten Henriksen fra maskinmesteruddannelsen ved Maskinmesterskolen i Aarhus konstaterede, da han fortalte om en uddannelse med meget samarbejde med virksomheder.

”Det smitter af på vores engagement og tilgang til uddannelsen, at vi kommer til skolen som udlærte håndværkere. Det har givet os en faglig stolthed, som betyder, at vi gør arbejdet 100 procent færdigt – også studierne,” sagde Morten Henriksen.

Medicinstuderende med projekter
Projekter eller ”cases” er også faste elementer på medicinstudiet i Aalborg, hvor de studerende samarbejder med enten offentlige institutioner, sygehuse eller forskere.

”Vi opstiller selv læringsmål for de projekter, der er ramme for læringen på bacheloruddannelsen,” fortalte medicinstuderende Søren Knudsen, der har erfaringer fra snart ni semestre på uddannelsen.

”Mit studie har fra dag et omfattet de komponenter, der skal til for at blive en god læge, nemlig samarbejde, forskning og  undervisning. Den undervisning og læring, der foregår, når vi ie grupper fremlægger vores projekter for de andre grupper,” forklarede han forsamlingen.

Samarbejde på tegnestuen
Arkitektstuderende Adnan Brkic kunne berette om et studiemiljø med et præg af tegnestue, som fremmer samarbejdet mellem studerende med hvert sit projekt.

”Vi hjælper hinanden, giver feedback og får på den måde også ny viden. Underviserne er der hele tiden, går i dialog med de studerende, som får feedback på deres projekter. Den proces åbner hele tiden nye territorier for dig,” sagde Adnan Brkic om et studium, hvor mange studerende opholder sig langt ud over de krævede timer fra 9-16.

Innovation som omdrejningspunkt
Den praksiskultur, som de kommende læger, maskinmestre og arkitekter møder på deres uddannelse, søger andre også at skabe med innovation som omdrejningspunkt.

Adjunkt Sara Egemose fra Syddansk Universitet fortalte om obligatoriske innovationskurser, som indgår i en trefaset læringsramme på de naturvidenskabelige uddannelser.

Læringsrammen skal reducere det store frafald, der har været på alle fakultetets institutter. Rammen er paraply for studieordningerne og består af en introfase med teori, en træningsfase med obligatoriske innovationsprojekter samt en studiefase med fordybelse. Der kan frit byttes rundt mellem de tre elementer.

Innovation er ikke et mål
Rektor Torben Nielsen fra Arkitektskolen i Aarhus kritiserede under den efterfølgende debat løsrevne innovationskurser for ikke at virke.

”Underviserne skal lære, hvad innovation handler om og gøre det til en del af uddannelser, hvor studerende opnår tværfaglige kompetencer,” sagde Torben Nielsen.

Samme toner kom også fra VIA University College. Her samarbejder studerende fra de sundhedsfaglige og teknisk-merkantile uddannelser i seks uger med innovation og problemløsning for eksterne partnere. Men det er ikke et selvstændigt mål, fastslog forskningsprogramleder Jesper Grode. 
”Innovation fremmer den faglighed, som fremtiden byder på. Og den er tværfaglig.”

Arrangement, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Uddannelse