Fremtidens medicin – det biomedicinske potentiale

Stakladen på Aarhus Universitet var rammen, da førende forskere var samlet for at svare på, hvordan fremtidens medicin kommer til at se ud.

30.05.2017 | Philip Bøgelund Selmann

Mandag den 8. maj var omkring 70 mennesker samlet i Stakladen på Aarhus Universitet til seminaret ”Fremtidens medicin – det biomedicinske potentiale”. Her kunne Carsten Obel, direktør for Center for Sundhedssamarbejde, byde velkommen til en formiddag med fire oplæg og en paneldebat omkring den nyeste viden om personlig medicin. Førende forskere fra Aarhus Universitet præsenterede deres arbejde og skitserede fremtidige muligheder for at skræddersy behandlingsforløb til den enkelte patient. 

Kortlægning af mennesket

”Hvis jeg skulle læse alt dette op, ville det vare tre måneder.” Sådan startede Mikkel H. Schierup, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet dagens første oplæg. Bag ham kørte et diashow med en lang liste, som illustrerede den menneskelige arvemasse - genomet. Mikkel Schierup er med i et samarbejde "The Danish Reference Genome Project", hvor man foretager en ikke tidligere set dybdegående kortlægning af 150 danskeres gener fra 50 familier af far, mor og barn. På baggrund at denne forskning er der blevet udarbejdet en nuanceret profil af den typiske danskers arvemasse, også kaldet et ”reference genom”. Det vil give mulighed for, at man i fremtiden kan analysere den enkelte patiens gener i forhold til reference genomet. Mikkel Schierups bud på fremtiden var, at man gennem den intense forskning i menneskets arvemasse vil kunne forudsige sygdomme som kræft samt give bedre diagnoser og bud på, hvordan man bedst behandler sygdommene og laver forebyggende tiltag, så man mindsker den enkeltes risiko for at udvikle kræft.

Tilpasset behandling til den enkelte patient

Næste forsker på banen var professor Torben Ørntof fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hans oplæg fokuserede på, hvordan man med viden om menneskes genomer kan bidrage til at tilpasse præcis og  personlig behandlingen til den enkelte patient. Han belyste mulighederne ved at tage publikum igennem patientens livsrejse fra forebyggelse, screening, diagnose og behandling af prostata cancer.

”Ved at inddrage persons arvemasse, kan man faktisk opdage mange sygdomme, og forudsige hvordan de vil opføre sig,” sagde Torben Ørntoft. Han forklarede også, at klarlægning af genoment kan gøre det muligt at behandle eksempelvis kræftpatienter med det rigtige præparat første gang. I forlængelse af dette fortalte Torben Ørntoft, at man i fremtiden i langt mindre grad vil tænke kræft og dens behandling ud fra et organperspektiv. I stedet vil fokus i højere grad blive på kræftcellerne, og hvordan opfører sig.

”Hvordan får vi bevis for at prognosen forbedres ved at stille en mere præcis diagnose med hjælp fra kendskabet til patientens gener?” sådan spurgte Thorkild I.A. Sørensen, adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Han havde fokus på den udbredte forventning om, at jo mere information, man har om en patient, desto bedre mulighed har man for at tilrettelægge en effektiv behandling. Han fremhævede samtidigt, at det bliver tilsvarende vanskeligere at sikre sig, at man faktisk gavner og i hvert fald ikke skader patienten. At få det at vide kræver at man kan sammenligne med hvordan det er gået andre lignende patienter, der er behandlet på enten den ene eller den anden måde.  

Herefter tog Thorkild Sørensen et kritisk blik på den evidens, man baserer behandling på. Han påpegede, at selvom det randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er den ideelle måde at teste nye behandlinger på, så har det også sine begrænsninger. RCT går i korte træk ud på, at en stor gruppe patienter tilfældigt inddeles i to (eller flere) grupper, som hver får de behandlinger, som man vil sammenligne for at finde frem til den bedste, gennemsnitligt set. Problemet er, at den enkelte patient næsten altid vil afvige i effekten af behandlingen fra det gennemsnitlige resultat i et RCT, måske til det bedre eller måske til det ligefrem til det værre som følge af bivirkninger. Hvis man på forhånd kunne finde ud af om den enkelte aktuelle patient havde gavn af den planlagte behandling eller snarere skulle have en anden behandling, ville meget være vundet. For at imødekomme dette behov har man udviklet de såkaldte”N-of-1 trials”, hvor den enkelte patient afprøver de alternative behandlinger skiftevis over en periode indtil der tegner sig et sikkert billede af hvilken af de to, der gavner denne patient bedst. Denne metode har imidlertid meget begrænset anvendelighed, så der er brug for andre metoder. Thorkild Sørensen pegede på mulighederne for at udvikle nye metoder, som baseres på de nye såkaldte "omics teknologier", som kan fortælle noget om patientens arvemasse, og også om mange andre aspekter af den enkeltes biologi, f.eks. sammensætningen af tarmbakterierne. Håbet er at denne omics-information kan vejlede om hvilken behandling, der er den bedste at tilbyde den enkelte patient. Det er målet i ’personlig medicin’, men han understregede også at jo mere personlig informationen bliver, desto sværere bliver det at bevise, at det gavner patienten at lade sig vejlede af denne information, da der i sagens natur så også er det færre at sammenligne med.

Paneldebat og et fremtidigt perspektiv

Herefter fulgte en halv time, hvor de tre oplægsholdere som panel indgik i en åben diskussion med publikum. Det blev bl.a. drøftet hvilke mulige udfordringer, der kan opstå, hvis personlig medicin skal indføres i det danske sundhedsvæsen. Samtidigt blev det diskuteret om personlig medicin vil øge arbejdsbyrden for den praktiserende læge og hvilke udfordringer der er i forhold til at indarbejde i det i det nuværende sundhedssystem.

Efter debatten fortalte Bogi Eliasen, associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning om en scenarieproces for det danske sundhedssystems fremtid, som de faciliterer i løbet af foråret med inddragelse af centrale aktører på sundhedsområdet, heriblandt Center for Sundhedssamarbejde. Her berørte Elisasen en række forskellige fremtidsscenarier. Generelt er der en tendens til, at sundhed inddrages flere steder i hverdagen, og brugere efterspørger i højere grad programmer og apps, som kan hjælpe dem med at leve det sunde liv. Dette har fået  virksomheder til at fokusere mere på sundhed og har samtidigt påvirket markedet for sundheds-apps og ydelser i stor grad inden for de seneste par år. Ifølge Bogi Eliasen kan fremtidens sundhedssystem dermed blive et digitalt sundhedsmarked, hvor private virksomheder spiller en stor rolle, og hvor nogle ydelser kun bliver tilgængelige for den del af befolkningen, der har råd til det. 
Han fremhævede også fremkomsten af globale sundhedsforsikringer, som en potentiel ny konkurrent til de nationale sundhedsvæsen. Fremtidens sundhedsvæsen åbner også dørene for en lang række nye mulighede med øget fleksibilitet, hvor det for eksempel kan blive muligt, at konsultationstiden med den praktiserende lægen bliver via webcam.


Kontakt
Carsten Obel 
Professor og direktør for Center for Sundhedssamarbejde
E-mail: co@au.dk
Tlf: 29428405

Arrangement, Health, Health, Forskning, Alle grupper, Susa, Sundhed og sygdom, Forskning, Susa, Talentudvikling