Fremtidens samfundsøkonomi er sårbar

Selvom Danmark er et af de europæiske lande, der har rustet sig bedst mod den øgede aldring i samfundet, er økonomien sårbar, og vi får svært ved at klare en økonomisk krise i de næste mange årtier.

26.02.2014 | Martin Hagelskjær Damsgaard

Torben M. Andersen

Når økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet tegner de næste 60 års samfundsøkonomi op med den brede pensel, viser billedet, at vi overordnet set har løst de økonomiske udfordringer med, at der i fremtiden kommer flere ældre danskere.

Med baggrund i de velfærdsreformer, der er foretaget siden 2006, står Danmark sammen med Sverige som de to europæiske lande, der samfundsøkonomisk set er bedst rustet til de næste mange årtiers udfordringer med aldring.

Det er ifølge Torben M. Andersen noget af en bedrift, når man ser på, hvor meget levealderen reelt stiger i fremtiden. Ifølge Torben M. Andersen, vil de nordiske 60-årige mænd og kvinder få forlænget deres gennemsnitlige restlevetid med 4- 5 år i en relativ kort periode fra 1995 til 2055.

Men ser man nærmere på økonomiprofessorens fremskrivninger af de samlede offentlige finanser frem til 2070’erne, viser der sig også et andet billede. Den danske samfundsøkonomi vil nemlig være sårbar de næste mange årtier.

Fra midten af 2020’erne og frem til starten af 2050’erne, kommer vi til at leve med et underskud på de offentlige finanser på en halv til en hel procent af bruttonationalproduktet (BNP). Og på intet tidspunkt fra i dag og frem til 2070’erne, bliver overskuddet på de offentlige finanser større end godt én procent af BNP.

The Danish public sector finances in total
De samlede offentlige danske finanser: Den blå linje repræsenterer beregninger foretaget før finanskrisen, og før de danske velfærdsreformer blev gennemført fra 2006. Den røde streg viser beregninger efter finanskrisen og efter velfærdsreformerne blev gennemført siden 2006. ( Kilde: Torben M. Andersen, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet.)

- Jeg ser generelt aldring, og særligt sund aldring, som noget positivt, da folk lever længere og forbliver friske og rørige i længere tid. Men det er alligevel et faktum, at vi på baggrund af aldringen kommer til at leve med en mere sårbar samfundsøkonomi de næste mange år, siger Torben M. Andersen og tilføjer:

- kommer der endnu en økonomisk krise om 20 eller 30 år, vil selv et så økonomisk ansvarligt land som Danmark blive ramt hårdt, da vi ikke har de store reserver at tære på.

En ubehagelig service-joker

Økonomiprofessoren peger desuden på, at hans økonomiske fremskrivninger er foretaget med uændrede standarder. Det vil i denne sammenhæng sige, at tallene ikke tager højde for, at der historisk set er sket en stigning i de offentlige udgifter på baggrund af: At produktiviteten udvikler sig lavere for serviceydelser. At der forekommer en øget efterspørgsel på service - særligt inden for sundhedsområdet. At der følger nye behandlingsmuligheder, i kølvandet på det medicinske fremskridt.

Det er ikke muligt at forudsige, hvor meget serviceudgifterne præcist vil vokse yderligere, men der vil helt sikkert være et opadgående pres.

- Vi kan selvfølgelig satse på at øge effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor. Men det er næppe nok til at løse hele problemet, og vi står med et prioriteringsproblem, som ligger tungt på politikernes skrivebord. Sagt med andre ord. Hvis vi ønsker at udvikle vores velfærdssamfund, er vi afhængige af, hvor gode politikerne er til at forklare os vælgere, at vi ikke både kan puste og have mel i munden, siger Torben M. Andersen.


Kontakt:


Torben M. Andersen, professor i økonomi
Aarhus Universitet
Institut for Økonomi, School of Business and Social Sciences

Tlf.: 8716 5557
Mail: tandersen@econ.au.dk
Webside

Forskning, Administration (Faglighed), Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet