Grise et skridt nærmere som organdonorer til mennesker

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har løst et stort medicinsk problem i forhold til at kunne transplantere griseorganer ind i mennesker. Mere præcist har de slukket for nogle virusgener i grisenes DNA, som ellers har sat en stopper for eksempelvis at kunne erstatte et menneskehjerte med et grisehjerte.

11.08.2017 | Helle Horskjær Hansen

Gris

Menneskekroppen vil afstøde organer fra grise pga. immunforsvarets reaktioner mod et fremmed element, men det kan løses på sigt ved hjælp af CRISPR-teknologien.

Forskere er nu et skridt tættere på at kunne transplantere organer fra grise til mennesker. De har slukket for nogle virusgener i grisenes DNA, hvilket ellers har været en stopklods for at bruge grise som organdonorer.

”Ved at slukke for virusgenerne har vi fjernet risikoen for, at virus kan smitte fra griseorganer til mennesker efter en transplantation. Det har været et stort medicinsk problem, som vi har været nødt til at løse for at gøre det muligt at bruge organer fra grise i mennesker,” forklarer en af forskerne bag, lektor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, Yonglun Luo.

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Yonglun Luo ser store perspektiver i gennembruddet. Der er nemlig alt for få organdonorer i Danmark.  Sidste år døde 29 personer i Danmark, mens de stod på venteliste til et nyt organ, og mere end 400 venter i øjeblikket på at få et organ fra en donor.

”Vi har løst problemet ved at slukke for virus-DNA’et i grisene, så virus ikke længere kan kopiere sig selv og smitte mennesker. Det var nødvendigt, for vi kommer aldrig til at bruge organer fra grise i mennesker, hvis det samtidig betyder, at vi overfører en masse sygdomme,” fortæller Yonglun Luo.

Første gang i levende grise

I det nye forskningsarbejde har forskerne brugt både kloningsteknikker og genmanipulationsteknikker til at skabe grise, der ikke har funktionelt virus-DNA i deres genom.

Først tog forskerne nogle griseceller, som de klippede i med genmanipulationsværktøjet CRISPR for at ødelægge alle virusgenerne, så virusserne ikke kunne lave flere kopier af sig selv. Derefter satte forskerne cellerne ind i æg og satte æggene ind i søer for at få levende grise ud af det.

Æggene udviklede sig til smågrise inde i maven på søerne, og efter fødslen kunne forskerne undersøge dem og se, at de ikke længere havde funktionel virus-DNA i deres arvemasse. Dermed kan man bruge grisenes organer i mennesker uden risiko for, at der følger farlige virus med.

”Man har tidligere lavet cellekulturer, hvor man har slået alle virusgenerne ud, men det er første gang, det sker i levende grise,” fortæller Yonglun Luo.

Selvom forskerne har løst problemet med virus-DNA, mangler de stadig at løse det immunologiske problem, at menneskekroppen vil afstøde griseorganer, da immunforsvaret vil se det som noget fremmed, der skal bekæmpes.

Yonglun Luo fortæller, at det vil kræve, at man i tillæg til de modificerede virus-gener også ændrer på i hvert fald 28 andre gener, der er ansvarlige for, at organer fra grise ikke er forenelige med mennesker.

Også her vil forskerne bruge CRISPR-teknologi til at ændre på disse gener. Derefter er det planen, at de vil forsøge at transplantere organer fra grise ind i primater og se, om de virker, som de skal.

”Der kommer til at gå en del år, før store og komplekse organer som hjertet og leveren fra grise kan bruges i mennesker. Men til at starte med kan man bruge mindre organer som hud eller hornhinder fra grise,” siger Yonglun Luo.


Bag om forskningsresultatet

  • Studiet er grundforskning.
  • Arbejdet er et resultat af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Harvard Medical School, professor George M. Churchs gruppe og forskergrupper i Kina.
  • Studiet er finansieret af Det Frie Forskningsråd og Sapere Aude.
  • Den videnskabelige artikel ”Inactivation of porcine endogenous retrovirus in pigs using CRISPR-Cas9” er publiceret i Science.

Kontakt

Professor Thomas G. Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 27 78 28 05
Mail: thomas@biomed.au.dk

Lektor Yonglun Luo (tilgængelig fra den 15. august)
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 87 16 77 61
Mail: alun@biomed.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Biomedicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Health