Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hjertevæv kan afsløre dødsårsag hos psykisk syge

Hvorfor dør psykisk syge langt tidligere end resten af befolkningen? Det kan en ny retskemisk metode til analyse af hjertevæv være med til at opklare. Metoden kan nemlig give mere præcise svar på hvor meget og hvilke typer medicin, den afdøde har fået.

09.12.2014 | Henriette Stevnhøj

Borgere med psykisk sygdom lever typisk 20-25 år kortere end personer uden sindslidelser. Samtidig lægges en stor andel af disse i graven, uden at man ved, hvad de døde af. En teori er, at overmedicinering ofte er en medvirkende årsag. Men hos 15 procent af de, der obduceres, kan retsmedicineren ikke finde den præcise dødårsag. I et retsmedicinsk perspektiv er det et højt tal, for når det gælder befolkningen som helhed, er tallet under fem procent.

Det kan et ph.d.-studie ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet bidrage til at ændre på.  Farmaceut og ph.d.-studerende Christian Reuss Mikkelsen har i forbindelse med sit forskningsprojekt udviklet en særlig metode til at måle koncentrationen af lægemidler i hjertevævet. Det er første gang, at den retskemiske analyseform bliver brugt ved undersøgelser af menneskeligt hjertevæv og i så stort et omfang. Op mod 300 afdøde patienter med kendt psykiatrisk diagnose forventes at indgå i ph.d.-studiet, som er del af et stort nationalt forskningsprojekt, som involverer alle tre retsmedicinske institutter i Danmark.

”Vi ved fra tidligere forskning, at flere forskellige lægemidler, som psykiatriske patienter typisk behandles med, påvirker hjerterytmen og øger risikoen for hjertestop. Derfor har det stor betydning for både patienter, pårørende og behandlere, at vi får afklaret, om medicintyperne forstærker hinandens effekt og dermed er mere farlige, end vi hidtil har vidst”, fortæller Christian Reuss Mikkelsen.


Medicin kan forstyrre hjerterytmen

En opgørelse, som Institut for Retsmedicin har lavet over en periode på 18 måneder, viser, at mere end 80 procent af de obducerede var blevet behandlet med medicin, der øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelse. Alle patienterne var diagnosticerede med skizofreni.

Selv om det er kendt, at visse medicintyper kan medføre fatale hjerterytmeforstyrrelser, har det hidtil været vanskeligt at påvise det som dødsårsag. Selv med en grundig retsmedicinsk obduktion er det ikke muligt at se rytmeforstyrrelserne, når hjertet først står stille. Det har gjort det påkrævet at finde nye måder at analyse hjertevæv på. Samt at belyse, hvad der sker, når forskellige lægemidler bliver kombineret.

”Dyreforsøg har vist, at koncentrationen af medicin i hjertevæv kan være op til fem gange større i forhold til blodet. Derfor er målingen af hjertevævet essentielt for at give forskerne mere viden om lægemidlers påvirkning af kroppen”, siger Christian Reuss Mikkelsen. 

Metoden går ud på, at lægemidlerne bliver oprenset fra hjertevævet og adskilt fra hinanden. Herefter kan hvert enkelt lægemiddel bestemmes, og man kan se koncentrationen af dette.  En anden del af ph.d.-projektet er at anvende en cellemodel for hjertets rytme. I denne cellemodel måles elektrisk strøm, som ændrer sig ved tilsætning af forskellige lægemidler. Herved bliver kombinationerne af de forskellige lægemidler undersøgt.

Christian Reuss Mikkelsens håber, at hans resultater ikke bare kan være med til at forhøje opklaringsprocenten på dødsårsagerne. Det optimale er, hvis resultaterne også kan bidrage til at forebygge utilsigtede dødsfald.

”Det er en almindelig kendt problematik, at psykisk syge ofte bliver behandlet med mere end én type medicin i flere forskellige sektorer. Måske har nogle tilmed et misbrug oveni. Det gør dem særligt udsatte, og derfor er det endnu mere væsentligt, at vi får evidens for de risici, der er forbundet med at udskrive flere forskellige lægemidler til samme patient, siger Christian Reuss Mikkelsen.

 

Fakta

 

  • Christian Reuss Mikkelsens ph.d.-projekt om polyfarmaci og arytmi forventes afsluttet i foråret 2017.

  • Ph.d.-studiet ved Institut for Retsmedicin i Aarhus er del af det hidtil største forskningsprojekt, der involverer alle tre retsmedicinske institutter i Danmark.  Under titlen ’ SURVIVE: Lad de døde gavne de levende’ skal forskere inden for retskemi, retspatologi og retsgenetik  undersøge op mod 500 psykisk syge, som bliver indbragt til obduktion i Danmark. Formålet er at finde årsagerne til den markant forhøjede sygelighed og dødelighed blandt psykisk syge, særlig skizofrene. Resultaterne skal forbedre mulighederne for at udpege de psykisk syge, som er i risiko for at dø uventet og for tidligt. Styregruppen består af retsmedicinerne: Gyda L. Ottesen fra Københavns Universitet, Jørgen Lange Thomsen fra Syddansk Universitet og Lene Warner Thorup Boel fra Aarhus Universitet. Projekt- og forskningsleder er professor Jytte Banner, Københavns Universitet.


Læs mere om SURVIVE

 

Kontakt

farmaceut, ph.d.-studerende Christian Reuss Mikkelsen

Institut for Retsmedicin - Retskemisk
Mobil 3013 3269

crmi@forens.au.dk

 

Forskning, Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Health, Institut for Retsmedicin